august 8

VIL DU REDDE VERDEN – OG VIL DU TJENE PENGE?

Af forfatter, foredragsholder og erhvervsinnovatør med speciale i sociale business trends, Tania Ellis, www.taniaellis.com

 

Der var engang, hvor humanister og forretningsfolk var to vidt forskellige grupper med meget lidt tilfælles. Sådan er det ikke længere. Humanisterne bliver kaldt sociale entreprenører og skaber virksomheder, der tjener sociale formål lige fra bevarelse af miløjet til bekæmpelse af fattigdom. Mens forretningsfolkene har fået øjnene op for, at der er penge at hente ved at indarbejde samfundsansvarlighed som del af deres forretningsstrategi.

 

En global bevidsthedsbevægelse

 

De sociale entreprenører er del af en global bevægelse, der sætter bæredygtig udvikling i centrum. En bevægelse, som startede i 1960erne og 1970erne med blomsterbørn og hippier, græsrodsbevægelser og folk, som engagerede sig i velgørende, menneskerettigheds- og miljøorganisationer.

 

Med globalisering, teknologisering og adgang til mere viden end nogensinde, har denne bevægelse i dag ført til et gradvist globalt bevidsthedsskift – en social megatrend – der særligt i den industrialiserede del af verden er i fuld gang med at sætte sit præg på eksempelvis medarbejderkrav om meningsfuldt arbejde, etisk forbrugeradfærd og socialt ansvarlige erhvervspraktikker. Der er tale om en stille revolution, der er startet indefra.

 

Socialkapitalisme

Når værdier som etik, ansvarlighed, bæredygtighed og mening begynder at sætte sit præg overalt i samfundet, stiller dette naturligvis også nye krav til virksomhederne.

 

Herhjemme arbejder tre ud af fire af vores små til mellemstore virksomheder allerede med samfundsansvarlighed – eller corporate social responsibility (CSR) – i én eller anden form, lige fra ansvarlig leverandørstyring, produktmærkninger og forureningsforebyggelse til sociale sponsorater, donationer og beskæftigelse af marginaliserede grupper.

 

Ifølge virksomhedslederne selv, skaber det værdi på en række forskellige måder. For eksempel differentiering i forhold til konkurrenterne, styrkelse af virksomhedens omdømme, tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft, udvikling af nye produkter eller øget operationel effektivitet. Faktorer som i sidste ende er med til at skabe en positiv indvirkning på virksomhedernes økonomiske resultat.

 

Omvendt har sociale entreprenører skabt virksomheder i erkendelse af, at markedsmetoder gør det muligt for dem at skabe social værdi på nye og effektive måder. Som fx cykelfirmaet Baisikeli, der arbejder for at forbedre levevilkårene i Afrika, it-virksomheden Specialisterne, der har bygget sin forretning op omkring de særlige kompetencer, som mennesker med autisme har, eller den etiske andelskasse Merkur Bank, som øremærker 75% af sine udlån til kulturelle, sociale eller økologiske projekter.

 

Paradokserne

I globaliseringens tidsalder er der ikke længere tale om et valg mellem enten den kapitalistiske eller den socialistiske tankegang. Nu handler det om at få både økonomi og humanisme til at gå hånd i hånd – uanset om man er sat i verden for at redde den, eller for at tjene penge. Den socialkapitalistiske forretningsmodel er med andre ord i fuld gang med at gøre sit indtog.

 

Men der er også andre tendenser i spil. Og når vi forsøger at integrere to verdener, vi tidligere har holdt adskilt, opstår der ofte paradokser. Derfor oplever vi for eksempel forbrugere, der er både discountryttere og etisk bevidste, medarbejdere som søger både materiel velfærd og personlig vækst, offentlige velfærdsløsninger der bliver drevet som en forretning, at frivillige organisationer bruger markedsmetoder for at skabe social værdi, og at virksomheder skal både tjene godt og gøre godt.

 

Men som den danske fysiker Niels Bohr en gang har sagt: Gudskelov at vi er stødt på et paradoks – nu har vi håb om at skabe fremgang. For mellem paradokserne opstår nye logikker og praktikker, der kan skabe bade materiel og immaterial vækst og velfærd. Som kan løse samfundsproblemer og møde behov på nye måder. Som gør det muligt for kapitalister og idealister at tjene både mennesker og penge.

 

Vil du vide mere om de sociale business tendenser? Så læs min seneste bog The New Pioneers – Sustainable business success through social innovation and social entrepreneurship (Wiley, 2010), tilmeld dig mit nyhedsbrev på www.taniaellis.com, følg med på min blog på www.thenewpioneers.biz eller deltag i minikonferencen Fra hardcore business til heartcore business, den 23. september 2010 (program og tilmelding på www.taniaellis.com).


Du vil måske også kunne lide

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}