april 7

Vi har jo selv opdraget dem til det

Mange voksne fatter ikke, hvad der foregår hos og i de unge. Og synes de enten er for sarte eller for krævende. I virkeligheden er de resultatet af et samfund og nogle ældre generationer, der endnu ikke har taget ansvar for, hvad de selv har sluppet løs.

Hvis du er født før 1980 og undrer dig over, hvorfor de unge er, som de er, så skal du hive din mobil frem og sætte kameraet på selfie, for dér begynder det. Det er nemlig de yngste boomere plus generation X, der er ansvarlige for, at vi i dag har en ungdomsgeneration, som er i gang med at lave et samfundsoprør. Et oprør der kredser mindre om de store ideologiske fællesskaber, og mere om det nære, personlige og private. Og som er ved at ændre samfundets institutioner og sociale infrastrukturer på en måde, der vælter uansvarlige magtmennesker (senest Cecilia Lonning-Skovgaard), samt skaber bevægelser (fx #metoo & klima), og dermed tvinger ledere og politikere til at omorganisere samfundet.

Forældrene til de unge er ikke bare ansvarlige for, at de har opdraget dem til at være ligeværdige i familien og have et nært tillidsfuldt coachende forhold til deres (mange) forældre, inddraget dem i alle former for beslutninger i et såkaldt familiedemokrati, har spurgt ind til deres følelser og behov, samt lært dem, at lysten virkelig er det, der driver værket, udover at have hyldet dem for at være kreative, autonome og selvstændige. Hvilket naturligvis har formet en ungdom, der har stor tiltro til egne evner og talenter og samtidig er super presset, forventer et ligeværdigt og nært forhold til deres voksne (og ledere), og gerne konstant vil udvikle sig gennem spændende opgaver på arbejdet, for ellers siger de ”bare” op. Forældrene er også ansvarlige for, at de samfundsmæssige vilkår de er født ind i, er pænt fucked.

Det er boomerne og X’erne der har skabt internettet, pc’en, smartphonen, de sociale medier, en overdreven forbrugerkultur, klimaforhold der truer med miljø- og biodiversitetsmæssige katastrofer, private monopollignende selskaber, som i dag har mere magt end nationer, samt været med til at øge forskellen mellem rig og fattig. Til gengæld har de ikke fået has på fx kønsdiskriminering, sort energi og krig. Heldigvis er de to første ved at blive udfaset, støttet af de unge, der netop hat sat sig på de to dagsordener. Men desværre er det også alt det ovenstående, der har skabt en mere sårbar generation end nogensinde før. Resultaterne fra den Nationale Sundhedsprofil 2021 https://sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx?sc_lang=da&hash=5C9A9A81483F6C987D5651976B72ECB2  er lige kommet og viser, at 52,3% af de unge kvinder mellem 16 og 24 år, og 31,2% af de unge mænd i samme aldersgruppe lider af det, der kaldes for ”høj stress”, som er det, der udløser en langtidssygemelding på en arbejdsplads. I 2017 var tallene 25% lavere, men selv når deres tages forbehold for COVID-19-situationen (tallene er indsamlet i foråret 2021) er det stadig vanvittige tal, der afslører, at der er noget grundlæggende galt i den måde, som vi lever på. Center for Ungdomsforskning har længe talt om en ny udsathed hos unge https://www.cefu.dk/emner/publikationer/publikationer/ny-udsathed-i-ungdomslivet.aspx , der bla. bunder i, at de i skolesystemet trænes til at præstere, mere end i at mestre. Lægges alt dette sammen, står vi med en ungdom, der på den ene side oplever mere frihed og anerkendelse end nogensinde før, samtidig med at de lever med et vanvittigt præstationspres, og lider under den konstante skabelse af en performativ identitet.

I stedet for at lade sig provokere eller flage deres uforståenhed med en hovedrysten, burde de ældre generationer være glade for og stolte over at have fostret en generation af mennesker, der via deres oprør tvinger resten af os til at få mere fokus på balance, ligeværdighed og integritet i vores relationer og vores adfærd. På den måde kan vi både skabe sunde (arbejds)fællesskaber og leve på en klode, der ikke er ved at gå under i et klimadestruktivt overforbrug.

Skrevet af Emilia van Hauen
Udgivet i Berlingske d. 01/04 2022


Du vil måske også kunne lide

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}