De unge er stofmisbrugende sexhungrende overambitiøse ansvarsforskrækkede narcissister. Med den lille detalje, at de er langt mere ansvarsfulde end deres forældre. Få has på myterne om de unge og forstå i stedet deres præstationskultur.
”Hvad er løgnens pris? Ikke at den kan forveksles med sandheden. Faren er, at når vi hører tilstrækkelig mange løgne, kan vi ikke længere genkende sandheden. Hvad kan vi så gøre? Vi kan ikke gøre andet end at opgive sandheden, og slå os til tåls med historier.”
Stemmen der siger dette, akkompagneres af en panorering igennem en lille lejlighed, der er præget af slitage og indrettet med gamle møbler. Kameraet lander på en båndoptager og snart efter bliver vi præsenteret for hovedpersonen, som kort efter samler alle de indtalte kassettebånd, som han derefter gemmer udenfor sit hjem. Bagefter går han direkte hjem og begår selvmord.
Har du gættet titlen, eller vil du have flere hints?
I næste scene hører vi en gravid kvinde, før vi ser hende, for hun kaster op på toilettet og går derefter ud for at hente sig et glas vand i køkkenet. Vi seere bliver efterladt i stuen og ser et lille lys-blop i horisonten, som vokser sig større, og da hun endelig kommer ind i vores synsfelt igen, bliver hun ramt af en trykbølge, som der giver hende et gevaldigt skub. Sekunder efter står hun og hendes brandmandsmand og kigger ud på værket, der er i brand. Vi er nu syv minutter og 40 sekunder inde i den tv-serie, som har fået de højeste ratings ever! 9.7 ud af 10 på IMDb-sitet, hvor 140.000 brugere har været med til at stemme.
Serien er på overskuelige fem afsnit og sluttede den 3. juni. Den er fabelagtig skræmmende god og jeg har allerede selv set den to gange. Fordi der var så mange niveauer i fortællingen, at jeg slet ikke var færdig med den, da den sidste scene tonede over i sort. Chernobylfortæller historien om den hændelse, som Gorbatjov senere gav udtryk for, måske var den reelle årsag bag murens fald. Og russerne har også forventeligt kritiseret den for at være for ensidigt fortalt. Dermed er den serie, som skulle tage livtag med de mange myter, som katastrofen i 1986 affødte, selv blevet en myte. Mener nogle i hvert fald.
Dengang var det generation X, der var ”de unge” og Tjernobyl-katastrofen er en del af vores fortælling, som 9/11 er det for generation Y. Det der er fælles for alle unge, er til gengæld at denne livsfase ofte omgærdes af et hav af myter. På alle niveauer. Både blandt de unge selv, som blandt de ældre.
Myter. Historier. Sandheder. Dem har vi mennesker altid haft rigeligt af, både for at forstå os selv, vores ophav og fortid, men også for at skabe grupperinger. Myter er fællesskabets identitetsdannelse, og har det derfor med at dele folk op i ”dem” og ”os”. Vores egne myter om os selv, har det med at glorificere os selv, mens dem om fjenden har det med at dæmonisere. Så har vi ligesom styr på universet. Bilder vi os selv ind.
Men som hovedpersonen siger i starten, så er sandheden altid til forhandling. Også selvom sandheden er fakta. For sandheden afhænger jo også af hvilke fakta man bruger til at bygge fortællingen op. Ikke desto mindre vil jeg i denne kronik forsøge at nedbryde nogle af de myter, som jeg alt for ofte møder hos ledere, kollegaer og forældre om hvem de unge er. For ved at nedbryde dem, skaber vi et langt bedre grundlag for at mødes ligeværdigt og på den måde skabe bro mellem generationerne, fremfor at uddybe en kløft, som også bare er en myte. Når vi gør det, skaber vi nemlig et langt bedre socialt og mere kreativt og innovativt arbejdsmiljø – og det har vi alle brug for.
”Danske unge er mere ansvarlige end nogensinde”
Det var overskriften på en artikel i Kristeligt Dagblad den 8. april 2016. Og ja, det er præcis det de er. Også i 2019.
Lad os starte i den private afdeling, nemlig hvornår de unge har deres seksuelle debut. Hvorfor er det interessant i nærværende medie at kende til? Både fordi det er et glimrende fakta til at åbne sindet op for, at de unge i dag minder mere om de voksne og ældre, end de ikke gør. Og samtidig viser, at de er langt foran andre generationer, når det gælder info-søgning, hvilket kan bruges, som et aktiv på enhver arbejdsplads.
Debutalderen er nemlig 16 år, hvilket er uændret siden 1950erne og det er et af de tal, som gør op med en af de flertalsmisforståelser, som alt for ofte laves om de unge. Det interessante ved denne myte er nemlig, at mange voksne og ældre tror, at de unge er flasket op på porno (og det er de bestemt også langt mere end tidligere generationer, fordi adgangen er så nem til det) og at det betyder, at man så også tror, at de unge selv er såkaldt pornoficeret i en langt yngre alder end før. Men bare fordi de måske ser det mere, er det altså ikke ensbetydende med, at de selv praktisere det. Til gengæld kan de sagtens vise sig at være langt bedre elskere, for ligesom de kan finde på at opsøge viden via youtube om, hvordan man laver den perfekte burger, kan de også finde info på, hvordan man…ja, bliver en teknisk set bedre elsker. Deres tilgang til viden er altså langt mere åben og uden tabuer, fordi de er vant til at opsøge viden om alt hvad der interesserer dem, og det gør dem faktisk til langt mere interessante medarbejdere og kollegaer end tidligere generationer.
I halen på dette kan man også lægge, at der har været en nedgang af aborter med en tredjedel og en halvering af teenagemødre på 30 år. Så myterne om uansvarlige unge bliver altså også tilbagevist af disse to tal.
I denne video 4 af 20 kan du se en video, hvor jeg gennemgår nogle af myterne om de unge.
Misbrug og kriminalitet
Siden 1998 har der været en nedgang af rygere fra 35 procent til 22 procent blandt de unge og overordnet viser det sig også, at de drikker mindre og senere alkohol end deres forældre. Der er også en lille nedgang i brugen af hårde stoffer, hvor 8 procent brugte dem i 2000, mens kun seks procent gjorde det i 2017. Det sørgelige ved det tal er imidlertid, at det har været længere nede for nogle få år siden, så udviklingen har desværre vist sig at gå i den forkerte retning. Alle disse tal kommer fra Sundhedsstyrelsen.
Det virkelig positive er, at antallet af kriminelle sigtelser mod unge er faldet fra 25.300 i 2006 til 12.800 i 2014, så selvom de – ligesom alle andre generationer af unge – naturligvis har det med at udfordre de eksisterende strukturer og systemer, så sker det altså mere og mere indenfor lovens rammer. Og dermed har det også en chance for at have en større impact på resten af samfundet.
Så de unge er virkelig mere ansvarlige end nogensinde, hvilket forhåbentlig kan inspirere arbejdspladser og ledere til at turde stole på dem fra starten af og dermed give dem mere ansvar. Men måske især til at have mere sympati for dem i udgangspunktet, fordi man primært har positive forventninger til dem, fremfor det modsatte. Ved ikke at hoppe i mytefælden, er der grundlag for at skabe et bedre arbejdsmiljø, som kommer alle til gode. Især de unge. For det viser sig nemlig, at deres største udfordring faktisk er deres mentale velbefindende.
De unges største udfordring
Deloittes Millenials Survey fra 2019 viser, at 37 procent af de danske unge er tilfredse med deres liv, mod 29 procent globalt. Og det kan jo virke positivt, men når man tænker på, at ungdommen er den tid, hvor man bør være mindst presset af forpligtelser, er det skræmmende, at hele 63 procent faktisk ikke er tilfredse med deres liv.
Årsagen til det findes for manges vedkommende, at de føler sig underlagt en præstationskultur, som de ikke kan leve op til. I denne video 9 ud af 20 kan du få lidt flere indsigter om, hvad det er de føler sig tynget af. Den tager udgangspunkt i en uddannelsessituation, men den læring de får der, tager de med sig ud på arbejdspladsen og det manifesterer sig også i forholdet til deres ledere og kollegaer, og derfor er det vigtigt at forstå, hvad de kommer med i bagagen. Så man kan være med til at afmontere det uhensigtsmæssige i adfærden, som ikke tjener hverken de unge selv eller arbejdspladsen. Se videoen her og forstå dine unge kollegaer bedre.
Overordnet handler det om, at de unge igennem skolesystemet testes og vurderes langt tidligere og mere end tidligere generationer og under nogle andre vilkår, og det skaber et konstant pres på de unge. Samtidig er de underlagt en forventning om, at de skal fremstille sig selv og være ”på” hele tiden, men – og det er her forskellen på generationerne for alvor sætter ind – uden at de har haft tid til at skabe sig en mere stabil identitet uden at være overvåget og selvfremstillet. Det giver et langt mere skrøbeligt og sårbart grundlag for en stabil personlighedsdannelse, så de statistikker, der viser, at de unge reelt føler sig mere psykisk sårbare end tidligere handler altså ikke om at de er forkælede børn, der er blevet curlet igennem livet af overbeskyttende forælder. Det er vilkårene, der har ændret sig, og det har naturligvis en direkte påvirkning på den enkelte unge. En god leder og en god kollega forstår dette, og kan derfor have en direkte indflydelse på, at den unge faktisk udvikler en mere sikker personlighed ved at etablere en tryg relation, der bygger på sympati og tillid.
Så enkelt er det faktisk. Og i denne artikel bragt tidligere i Børsen, kan du læse mere om, hvad præstationskulturen gør ved de unges karakter. Blandt andet hvordan de lærer at udvikle undvigestrategier for at fremstå dygtige i en situation, hvor de faktisk burde være trygge nok til at bare at lære noget.
En strategi for fastholdelse
Myterne om de unges uansvarlighed lagt sammen med deres præstationskultur er en dobbelt giftblanding, fordi det kan få dem til at føle sig både isoleret i en organisation og samtidig gøre det svært for dem at opsøge den nødvendige coaching og viden, som de har brug for, for at løse opgaverne. Det tilsammen øger risikoen for, at de unge ikke føler sig hjemme på arbejdspladsen og derfor søger hurtigt videre. Så en fastholdelsesstrategi indeholder bla. at man bekæmper myterne (og det må gerne gå begge veje blandt generationerne 😉), skaber et miljø hvor der er plads til sårbarhed og nysgerrighed og hvor præstation er noget, der gøres i fællesskab. Det sidste indebærer bla. at KPI’erne ikke kun er knyttet til den enkelte, men til en fælles indsats. Og er du i tvivl om, hvordan du skal lave denne fastholdelsesstrategi, kan du gøre noget meget simpelt: Spørg den unge!
Vær broen
Dette er den ottende kronik om generationerne Y&Z. Hvem de er. Hvad der driver dem. Og hvordan man bedst lever og arbejder sammen med dem. I hver kronik kan du også se en eller flere videoer, hvor du kan får hovedpointerne fra kronikken. Emilia van Hauen har i årevis beskæftiget sig med de unge generationer og hun har en klar opfordring til, hvor de ældre generationer kan starte, hvis de vil tiltrække og måske fastholde de unge: Hvis du vil have deres energi – giv dem din sympati! Med andre ord, er det de ældre generationers opgave at være broen ved at invitere de unge ind i deres systemer. Og så være åben overfor, at de kan levere noget andet, end det vi har været vant til.
Bragt i Børsen d. 21.07.2019
