Tilbage til blog oversigten
mandag 24. juni 2019 kl. 12:39
Vær Broen 6 - Børsen: De unge frasiger sig deres køn - ny ledelse er nødvendig

De unge mænd kopierer hellere deres mor end deres far, så de slipper for karrierefængslet. De unge kvinder kæmper stadig med glasloftet. Begge synes virksomheder, der italesætter køn, er håbløse. Faktisk ser de sig selv som frisat kønnet, fordi det giver mange flere muligheder i livet. Det stiller nye krav til ledere og strategier for fastholdelse.

Fordi der er en større statistisk sandsynlighed for, at du er en mand, der læser disse linjer i dette medie, begynder jeg med dig: Hvad får dig, til at føle dig, som en mand?

Er det din fysik? Dit navn? Din stilling? Din uddannelse? Din kone? Dine børn? Din bankbog? Din bil? Dit ur? Dine skjorter og jakkesæt? Måske hårene i næsen og ørerne?

Sandsynligheden for, at du føler dig som en mand, er overvejende. Ikke set i forhold til at føle dig som modsætning til en kvinde, men i forhold til at have en afgørende del af din identitet placeret i at være en mand. Hvad det så end indebærer. For dig altså.

Og hvis du er kvinde, spørger jeg nu dig: Hvad får dig, til at føle dig, som en kvinde?

Et det din fysik? Dit navn? Din stilling? Din uddannelse? Din mand? Dine børn? Dine veninder? Dit hjem? At du samler familien om dine gryderetter? Måske dine stiletter? Eller din menstruation?

Sandsynligheden for, at du føler dig, som en kvinde, er overvejende. Ikke set i forhold til, at du ikke føler dig som en mand, for det gør du med stor sandsynlighed engang i mellem i løbet af en arbejdsdag. Men i forhold til, at en afgørende del af din identitet er placeret i hunkønnet. Hvad det så end er for dig.

Opremsningen indeholder både ligheder og forskelle, og nogle vil blive provokeret af, at jeg kun nævner bankbogen under mændene, og gryderetterne og veninderne under kvinderne. For vi befinder os jo i 2019 og ikke 1919. Ikke desto mindre fortæller flere statistikker, at en del af de gamle kønsstereotyper stadig beboer os. Både individuelt og i samfundet.

Kønsrevolution

Jeg fremhæver dette, fordi der er en kønsrevolution på vej. Det viser sig nemlig, at generationerne Y, Z og især Alpha (født efter 2010) i stadig større udstrækning vil befri sig fra kønnet. Ikke det biologiske, men det sociale. På engelsk kaldet gender, hvilket dækker over den kulturelle måde at fortolke og leve det biologiske køn ud, hvilket igen har en direkte indflydelse på de muligheder for udfoldelse og opnåelse af status, som er tilgængelige i et samfund. 

I denne video 11 ud af 20 om de unge generationer, kan du høre mere om hvordan de forholder sig til deres køn. 

Hvordan man som leder motiverer de unge generationer, er et af de spørgsmål jeg får oftest, når jeg holder foredrag. Og det at de unge har et mere ubundet forhold til deres køn, skaber nogle nye udfordringer i organisationerne, fordi du som leder ikke længere kan regne med at motivere hverken mænd eller kvinder efter de parametre, som før har været gældende.

I 2015 opsummerede jeg udfordringerne i en artikel i nærværende blad med titlen Jeres kvinder og sønner forlader jer! med henvisning til, at både kvinderne og nu også de unge mænd tjekker ud af især corporation-verdenen, fordi de i for står udstrækning stadig har bundet deres strukturer op på idéer om 15-årige karriereplaner, arbejde før privatliv, gammeldags hierarkikamp og personlige magtkrige. Hvilket står i kontrast til, at hver opgave er et kreativt spændende projekt, giver mening og har plads til den sociale side af livet, hvilket er, hvad de unge generationer efterspørger. Siden 2015 er tendensen kun blevet endnu mere udtalt.

Glasloftet og karrierefængslet

For bare 13 dage siden udkom bogen ”Ledelse af køn” med undertitlen ”Hvordan kønsstereotyper former kvinder og mænds karrierer” skrevet af Sara Louise Muhr, der er professor indenfor organisationsforskning på CBS. Baseret på 150 dybdegående interviews med mellem- og topledere, indkredser hun de udfordringer, som kønnet medfører for både kvinder og mænd ift. både karriere og ønsket om et hjemmeliv. I bogen citerer hun bla. Mads, der arbejder i en stor organisation, og formelt er udnævnt til at være en såkaldt rising star:

”Det føles nogle gange som et fængsel, som noget, jeg ikke kan slippe væk fra. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var en kvinde – eller blev syg – så jeg bare kunne slippe ud af det, slippe væk. Men jeg kan ikke gå op til min chef og sige, at jeg ikke vil mere. Han regner jo med mig. Hvad skal jeg sige? At jeg faktisk bare har lyst til at være sammen med mine unger. Han vil jo grine mig lige op i mit åbne ansigt.”

Muhr fortæller, hvordan mange af de unge mænd i revisions-, konsulent- og advokatbranchen oplever, at de lever i et karrierefængsel, og at det er initieret af, at de er mænd. Med andre ord bliver deres mandlige krop en karriereskæbne, som er ufri og alt for domineret af værdier, som de ikke selv ønsker at have, men som de føler sig tvunget til at leve ud.

I den anden ende af spektret, føler alt for mange kvinder, at de stadig er undertrykt af det glasloft, som har været italesat siden 80erne, men som altså stadig findes i bedste velgående. Barbara Annis, ekspert i køn og diversitet og forfatter til bl.a. bogen Lad os arbejde sammen, refererer til, at kun 30 procent af kvinderne dropper karrieren pga. familien. 68 procent gør det fordi de ikke føler sig værdsatte af arbejdspladsen, mens 65 procent føler sig udelukkede fra teams og beslutninger. Kort og godt tjekker kvinder ud, fordi de udmattes af mangel på respekt for deres virkelighed.

Altså er der nu på begge sider af kønnet behov for at skabe andre vilkår for de mennesker, der befolker arbejdspladserne, så de oplever, at der kommer mere balance mellem de ambitioner den enkelte har, de talenter de vil bringe i spil og fordelingen af tid og opmærksomhed mellem arbejde og privatliv.

Den enkle konklusion er altså, at arbejdsmarkedet stadig er organiseret efter nogle værdier, som ikke stemmer overens med de unge generationers ønsker. Det afholder både den enkelte kvinde og mand fra at udfolde deres talent, hvilket har den konsekvens, at arbejdsgiverne netop ikke får talentet godt nok i spil, og dermed ikke får det overskud af kreativitet, produktion og økonomi, som de reelt kunne få. For begge køn gælder det, at fastholdelse dermed bliver en by i Kirgisistan, og et konstant udløb af ressourcer for organisationen.

Gender fluid  

»Om jeg kan lide fjabbe eller pikkemand, om jeg kan lide vindruer eller blåbær – det har ikke så meget med min identitet at gøre.« Sådan udtaler komikeren Lina P sig til BT i 2018, efter at hun i 2016 overraskende blev kærester med en mand. Indtil da var hun kendt som lesbisk. En mere stueren og nuanceret version af sin holdning gav hun i 2016 til Her & Nu: »Jeg havde ikke regnet med at møde en mand, der var interessant nok. Ikke fordi jeg ikke kan lide mænd, men her var en mand, som jeg ikke havde oplevet før. Jeg havde ikke mødt et menneske som ham, og jeg er altid gået efter menneskekærlighed. Ikke køn.«

Linda P er, sammen med politikeren Simon Emil Ammitzbøl-Bille, der først var gift med en mand og nu er det med en kvinde, to eksempler på en trend, som er ved at være normaliseret blandt de yngre generationer. Ikke blot ift hvilket køn man tiltrækkes af, men også ift hvordan man oplever sit eget køn.

”Jeg tegner mig selv som intetkøn. Mit køn skal ikke begrænse min udfoldelse.”

Sådan siger en af informanterne i den undersøgelse om generation Alpha (her defineret som født fra 2004), som Fremtidsfabrikken netop har frigivet, og som de har arbejdet med det seneste halve år, hvor de har talt med 32 unge i alderen 13 til 16 år. Direktør Tanja Hall udtaler, at når de unge skal tegne sig selv i fremtiden, tegner de typisk sig selv som ”intetkøn”. De tager ikke kun afstand fra køn ift. ulighed, men mere kønnet i det hele taget, som anses for at være betydningsløst. Tøj, hår og andre klassiske identitetsmarkører bliver i stedet unisex. Det er skuespilleren Jaden Smith (ja, det er aktion-stjernen Will Smiths søn) et godt eksempel på, for han har bl.a. gjort sig bemærket ved ofte at vise sig i nederdel, både fordi han synes det er pænt. Og fordi han gerne vil være med til at skabe en kultur, hvor fremtidige generationer ikke bliver mobbet, fordi de ikke vil følge kønsstereotyperne. Kort sagt ser de unge ophævelsen af køn, som det ultimative udtryk for muligheder, frihed og fremgang.

”Det er bare jeres generation, der skal dø!”

Hvor ultimativt de tænker, viser sig i denne udtalelse fra en af de unge mænd i undersøgelsen:

”Det er uproblematisk med kønsforskelle – det er jo bare jeres generation, der skal dø, så forsvinder problemet med jer!”

En anden ung mand fra Tarm havde besluttet sig for en fremtid som tøjdesigner og farens umiddelbare reaktion på det, var at udbryde: ”Jamen… er du da bøsse?” Eleven nævnte dette for at vise, hvor lukket et land hans virkelighed er hos den ældre generation, mens den opfattelse aldrig ville ske blandt hans kammerater.

Er du leder (eller forælder) kan du læse dette som en klar opfordring til, at nysgerrighed og åbenhed er vejen frem overfor de unges måder at se deres egen karriere på. Og befinder du dig i en organisation, som gerne vil henvende jer til ét af kønnene, så vær obs på dette: Virksomheder der italesætter initiativer og produkter specifikt rettet mod et særligt køn, som fx en tech-event for kvinder, anses for at være helt håbløse, fordi de blot fastholder det kønsstereotype. De unge er nemlig vant til at eksperimentere med deres køn; en mulighed, som de digitale platforme tilbyder. Mine tre sønner, der alle tilhører generation Z, har adskillige gange spillet Fortnite i skikkelse af en kvindelig avatar. Man kan hævde, at det er begrænset, hvor meget kønnet adfærd det er muligt at opleve, når man spiller i sådan et Battle Royal spil. Men det er ikke desto mindre et godt billede på, at de yngre generationer gennem de mange digitale spil og platforme har mulighed for at præsentere sig som et andet køn, end det de er født med, og dermed også får nogle mere menneskeligt nuancerede erfaringer end tidligere. Hvilket er en medvirkende årsag til, at deres forhold til kønnet bliver langt mere flydende, end vi har set tidligere.

Relationel og produktiv kapital

En sidste interessant pointe i undersøgelsen fra Fremtidsfabrikken er, at de unge ikke afskriver begreberne feminin og maskulin; de knytter det bare ikke til et bestemt køn. I 2014 skrev jeg en artikel i Børsen hvor jeg foreslår, at man opererer med begreberne relationel og produktiv kapital, i stedet for feminin og maskulin, for netop at ophæve det kønsspecifikke og i stedet fokusere på de egenskaber, der er knyttet til de to typer af fokus uafhængig af kønnet. Ledelser der gerne vil tiltrække og fastholde Y’erne, Z’erne og Alpha-erne gør klogt i at tænke i netop egenskaber fremfor køn, så man understøtter deres ønske og behov for at frisætte sig det sociale køn.

Med industrialiseringen kom der et alt for ensidigt fokus på effektivitet og resultater på bekostning af relationer og socialitet, og det har medført, at vi i dag har et samfund, hvor stress er en folkesygdom og hvor alt for mange lider af angst, depressioner og søvnløshed. En ansvarlig og moderne ledelse sørger for at skabe balance mellem egenskaber, arbejdsliv og privatliv, samt identitet og fællesskaber, så både livskvaliteten og den kreative og innovative kraft øges i samfundet. På den måde bliver organisationen også langt mere agil og tiltrækkende for de unge. Og hvis du er tvivl om, hvordan du helt praktisk gør det, har jeg et simpelt råd: Spørg dem!

Vær broen

Dette er den sjette kronik om generationerne Y&Z. Hvem de er. Hvad der driver dem. Og hvordan man bedst lever og arbejder sammen med dem. I hver kronik kan du også se en eller flere videoer, hvor du kan får hovedpointerne fra kronikken. Emilia van Hauen har i årevis beskæftiget sig med de unge generationer og hun har en klar opfordring til, hvor de ældre generationer kan starte, hvis de vil tiltrække og måske fastholde de unge: Hvis du vil have deres energi – giv dem din sympati! Med andre ord, er det de ældre generationers opgave at være broen ved at invitere de unge ind i deres systemer. Og så være åben overfor, at de kan levere noget andet, end det vi har været vant til.

Bragt i Børsen d. 23. juni 2019

Der er ingen kommentarer til dette indlæg:
Skriv en kommentar til dette indlæg
Kommentar:
Navn:
Email:

Modtag mit nyhedsbrev



Greatest hits

En samling af de bedste artikler i Børsen, Femina, Jyllandsposten og andre.

Nyhedsbrev arkiv

Læs mine tidligere nyhedsbreve

Artikel arkiv

Du kan læse alle mine tidligere artikler i arkivet.

Kontakt mig

Emilia van Hauen
Uptown
Sundkaj 125, 3
2150 Nordhavn

T: +45 2628 2618
E: emilia@emiliavanhauen.dk

CVR-nr: 21 31 56 05
Bank: Spar Nord Bank
Reg-nr: 9102
Konto: 457 5474 387

Privatlivspolitik

Book mig til foredrag

Kontakt mig her
Dudal Webdesign