Verden står i fremtiden overfor endnu flere ”wicked problems”, som COVID-19, og hvis vi skal klare dem, bliver vi nødt til at sætte kreativiteten fri hos alle. Det kræver et sundt opgør med de kønnede normer, værdier og adfærd, der begrænser talent og identitet.
Af Emilia van Hauen
”Jeg er mor til en dræbt datter.”
”Skyldfølelse er en underlig svamp. Hvis den først kommer ind, vokser den.”
”Under min skilsmisse opfandt jeg udtrykket at ”kvæle med kærlighed”.
Disse citater kommer fra tre ud af en magisk række af vidunderlige kvinder, der de seneste uger har beriget mit liv. De har hver især valgt at udfordre de normer og sociale forventninger til deres fremtoning, adfærd, værdier, bidrag og kreativitet, som kvinder normalt mødes med – og har på den måde været med til at forandre og udvikle verden. Hvilket er det vores hyperkomplekse verden har brug for, fordi vi i fremtiden vil blive mødt af et øget antal af såkaldte ”wicked problems”, altså komplekse problemstillinger der kun kan løses, hvis man formår at få flere fagligheder til at samskabe fleksible løsninger. Et eksempel på dette er corona-vaccinen.
Disse kvinder har jeg givet prædikatet ustyrlige. Et begreb der kom til mig i sommeren 2018, hvor jeg efter flere år med en presset kalender, havde givet mig selv et ayurvedisk ophold i Indien, hvor jeg bare skulle tage imod omsorg. Disse 14 dage af ikke-præstation gav plads til nye tanker og kreativitet, og konceptet om, at ustyrlige kvinder har det sjovere og bidrager med mere, blev født. For mange er ustyrlighed umiddelbart noget negativt, fordi det slås i hartkorn med rebelsk og ukontrollabelt. Hvilket det også er. Og præcis det, vi som samfund, har brug for, hvis vi skal være i stand til at finde nye løsninger til eksisterende og fremtidige problemer. Men jeg synes også, at begrebet indeholder et håb om at sætte sig fri at det, der begrænser både vores identitetsskabelse og frie udfoldelse af vores talent. Plus det giver håb om at være drevet af noget andet; nemlig vores egen lyst.
Forskning viser, at netop lyst er den stærkeste motivation til at lære, samt skabe nye ting, og børns leg er et tydeligt eksempel på det. At lyst også er svær er styre, er vores sexdrift et tydeligt eksempel på. I mangfoldige kulturer har man forsøgt og forsøger stadigvæk at kontrollere den, hvilket til tider medfører tragiske konsekvenser for de, der vælger at følge lysten alligevel. Udskamning, udstødelse og drab, er, hvad især kvinder, men også nogle af mændene, er blevet mødt med.
Den prisvindende forfatter Sara Omar har skrevet to grusomme og poetiske bøger om denne problemstilling, og hendes mod til at fortælle om, og gøre oprør mod dette system, fik vi mulighed for at spørge ind til, da hun var gæst i vores podcast Ustyrlige Kvinder. Men at gøre oprør mod det etablerede system og opleve konsekvenserne af det, har alle de ti medvirkende kvinder oplevet på forskellig vis. Fx blev jeg sgu noget mundlam, da det gik op for mig, at Signe Lindkvist gang på gang blev valgt fra som tv-vært, fordi hun (i deres verden) åbenbart ikke kunne rocke en gallakjole til ståpik. Eller den prisvindende radiovært Iben-Maria Zeuthen, hvis ønske det er at finde frem til mennesket bag rollen i alle hendes udsendelser, oplever at blive svinet til fordi hun vælger at invitere stemplede personer ind i sit studie. Alle ti vælger at være mere eller mindre ligeglade med, hvad andre mener, og lever deres liv udelukkende efter eget lystbarometer, hvilket både har gjort dem til forbilleder og har givet dem mange (professionelle) oplevelser. Men det har også kostet i privatlivet, hvilket bla. Ulla Terkelsen har erfaret, da hun i en periode blev halvvejs valgt fra af sin egen søn, fordi hun ikke levede op til den traditionelle forståelse af en mor.
Vi mennesker er velsignet med en nærmest uendelighed af egenskaber, som vi i princippet burde være fuldstændig frie til at sammensætte, som vi har lyst til, for at skabe vores egen personlighed, og dermed kunne bidrage bedst muligt til fællesskabet. Men de sociale forventninger til hvordan vi skal udleve vores biologiske køn, begrænser denne sammensætning, og invaliderer ikke kun det enkelte menneskes frie udfoldelse af sjæl og talenter; det begrænser altså også vores samfunds udvikling.
Vi har derfor brug for flere ustyrlige kvinder. Og ustyrlige mænd. For også de er buret inde af begrænsende forestillinger om, hvad der gør en mand til en rigtig mand. Især når det gælder relationer og følelser. Det er trist, at mænd til stadighed får en højere status af at være resultatorienterede end sociale. Eller at tårer og sårbarhed fratager dem styrke, når følelser i virkeligheden blot er intelligent menneskelig natur.
Skal vi klare fremtidens verdensomspændende udfordringer, har vi brug for al vores kreative kraft. Derfor gør vi klogt i at sætte lysten fri ved bla. at opløse det sociale køn, og i stedet berige hinanden som mennesker, der hver især har sit eget ustyrlige og originale bidrag til fællesskabet.
Udgivet i Jyllandsposten 11/04 2021
