Der er masser af fordomme om mulighederne for et ungdomsliv på landet, men måske er tiden nu moden til at se langt mere nuanceret på den balance, frihed og nærvær, som det også tilbyder.
Af Emilia van Hauen, kultursociolog, bestyrelsesmedlem, forfatter
I 2007 vendte det på verdensplan, men allerede for 100 år siden skete det i Danmark: Der boede flere mennesker i byerne end på landet. Hvor byen som regel er forbundet med ord som fremdrift, trends, dynamik, innovation og fremtid, er landet oftere knyttet til ord som udkant, stilstand og fortid, og de grove lægger også et ord som ”taber” indover. Især hvis det knyttes til ungdom. Kulturelt ligger der nemlig en forventning om, at hvis du som ung skal videre i livet, skal du ind til byen på et eller andet tidspunkt, for enten at tage en uddannelse, skabe en interessant karriere eller være ”dér, hvor det sker”. Det er det som forskerne kalder for mobilitets-imperativet, der længe har domineret samfundsdebatten, og som kulturgeografen og sociologen Eva Mærsk kalder for ”learning to leave”; altså at de unge lærer, at hvis de skal have succes med deres liv, skal de flytte væk fra landet. I dét ligger der også, at når du så har fået succes dér, er det mere ok at flytte tilbage til landet; både fordi du bevidst vælger det, men især fordi du ganske enkelt har valget. Vælger du imidlertid at blive på landet uden at opsøge byen, er det højst sandsynligt fordi du er en taber, der ikke er dygtig nok til at kunne klare dig i byen, komme ind på en uddannelse eller få et fremtidssikrende job – og som samtidig har en meget lav social kapital.
Ovenstående handler selvsagt om nemme fordomme, for virkeligheden er selvfølgelig langt mere nuanceret. Naturen, både som sted og begreb, og dermed også landet, er nemlig ved at få en genkomst som det sted, hvor det stressede moderne menneske både finder ro og autenticitet, og hvor man lever et liv, der er langt mere i balance – både ift sine relationer og sin tid. Kokken og iværksætteren Claus Meyer er et godt eksempel på denne trend, og han er ikke den eneste, for de senere år er der kommet flere og flere historier frem om mennesker, der vælger at flytte på landet (nogle sågar til Sveriges ødemark), for at leve et liv med kvalitet og nærvær og i bedre kontakt med naturens cyklus.
”Det er op til dig selv, om der skal ske noget, men hvis du sætter noget i gang, er der masser af folk, der vil hjælpe dig med at få det op at stå!” Naima Regitze Fischer-Jørgensen var en af de unge, som deltog i en interessant konference, afholdt for nylig af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet (CEFU, AAU). Overskriften på dagens program var ”En fremtid på landet?” og spørgsmålstegnet er præcis dét, der italesætter de fordomme, jeg lige har beskrevet, men samtidig også de udfordringer, som mange virksomheder og organisationer, der er placeret udenfor storbyerne oplever ift at tiltrække arbejdskraft.
Naima tog initiativet til at lave SMIL-festivalen i Odsherred for første gang i sommeren 22; en kunstfestival, som skulle hjælpe unge upcoming kunstnere, og det lykkedes over al forventning. Målet var også at kunne fokusere på vinterhalvåret, ”som simpelthen er dødt for ungdommen heroppe i Odsherred, og måske kan vi skabe nogle fællesskaber, der kan styrke ungekulturen.” som hun skriver på deres facebook-side.
Her beskriver hun indirekte meget fint de to interessante begreber, som forskerne Jeanette Østergaard, VIVE, og Mette Pless, CEFU, AAU fortalte om på konferencen: Stillness og stuckness, hvor stillness handler om at opsøge ro, frihed til at være og udfolde sig selv, opleve nære relationer og færre begrænsninger (især af andre mennesker), mens stuckness handler om manglende muligheder for at bevæge sig (helt konkret ift transport), samt opsøge muligheder for oplevelser, uddannelse, arbejde og relationer. Den nationale sundhedsprofil viser, at i 2021 led 52 procent af de unge kvinder mellem 16-24 år og 31 procent af de unge mænd af høj stress, hvilket understøttes af mange andre undersøgelser der omhandler unges mistrivsel, som er historisk høj på flere parametre, så der er meget der tyder på, at mange unge har brug for andre livsformer end dem, som får lov til at dominere i dag. Måske er netop stillness én af de opmærksomhedspunkter, som regeringen kan have mere fokus på at skabe, når de laver deres reformer indenfor bla. uddannelse. Det centrale budskab igennem konferencen var nemlig, at fortællingerne fra de unge om livet på landet langt mere er et både-og, fremfor et enten-eller. Men skal vi vende fortællingen om unge på landet til at være mere et eventyr end en gyser, skal der også nogle helt konkrete tiltag til. Giv dem transportmuligheder (få busserne tilbage, så de både kan komme til uddannelse (fremtid) og fritid (relationer og social kapital). Skab steder hvor de kan samles uden at være begrænset af voksne. Understøt job og uddannelsesmuligheder lokalt. Få flere kommunale tilbud til unge, som kæmper med at komme videre efter folkeskolen. Og hjælp unges egne initiativer for jobs og fællesskaber. For ja, fremtiden for de unge findes naturligvis også på landet.
Udgivet i Jyllands-Posten 8/1 2023
