april 11

MEST FRA BUNDEN…OM FDB”S NYE MADPYRAMIDE

”Mest fra bunden og mindst fra toppen” gælder stadig med FDB’s nye madpyramide. Den viser os, hvordan vi kan sammensætte vores mad på en sund måde. Madpyramiden er ikke en slankemodel. Alligevel ville en rigtigt stor del af den danske befolkning rent faktisk tabe sig, hvis vi spiste efter den.

http://madpyramiden.dk/om-madpyramiden/hent-madpyramiden 

Af Joan Preisler, FDB 

I forbindelse med at FDB har lanceret den nye madpyramide, er det blevet sagt, at danskerne ikke vil tabe sig, hvis de begyndte at spise efter madpyramiden. Lad det være sagt: Madpyramiden er ikke en model for, hvordan vi bliver åleslanke. Det er en sundhedspyramide, som viser, hvordan man kan sammensætte sin mad på en sund måde – som den altid har været det. Madpyramiden bygger på de officielle anbefalinger, som heller ikke er decideret slankeråd, men vejledning til en sund kost.

Det bekymrer mig, hvis en del af formidlingen om vores sundhed efterlader folk med det indtryk, at årsagen til overvægt, diabetes og andre civilisationssygdomme er, at anbefalingerne er forkerte. Problemet skal snarere findes i, at vi spiser meget – og for meget af den mad, som netop ikke er en del af madpyramiden. Mange af os drikker for mange sukkersødede drikkevarer eller dem med alkohol. Og vi holder for meget af slik og andre søde sager. Madpyramiden viser, at vi skal spise mange grøntsager: Anbefalingerne er mindst 300 gram dagligt. Det svarer cirka til seks stykker hver dag. Mange tror, at ’6 om dagen’ betyder ’6 stykker frugt’. Kun få procent af befolkningen spiser efter anbefalingerne.

Anbefalingerne er, at vi skal spise mindst 300 gram dagligt. Det svarer cirka til seks stykker hver dag, men mange tror, at ’6 om dagen’ betyder ’6 stykker frugt’. En stor del af de 6 om dagen skal være grøntsager. Kun seks procent af befolkningen spiser efter de officielle anbefalinger.

Vi er trætte af at høre om alt, det vi ikke må. Det giver os dårlig samvittighed. Så vil vi hellere høre om de nye kostråd: altså dem som måske er på vej. De bekræfter os nemlig i, at de gamle råd alligevel ikke duede, og det giver os en undskyldning for, at vi igen ikke fik tabt de 10 kilo inden sommer, som vi ellers havde planlagt.

Madpyramiden er en velkendt model, som er 35 år gammel. Den er stadig meget efterspurgt, og det er ikke uden grund. Madpyramiden er en visuel model, som i modsætning til andre sundhedsmodeller, viser noget om proportioner mellem fødevaregrupper: Hvad skal vi have mest af, og hvad skal vi have mindst af over fx 14 dage.

Vi kommer den mad i gryderne, som vi har hjemme i køleskabet og i skufferne. Og fra gryderne maden som dejlige måltider på vores tallerkner. Derfor starter vores sunde måltider i vores indkøbsvogn, når vi vælger de råvarer, som giver et godt fundament for at lave sunde måltider. Så tag madpyramiden med i baghovedet, når du køber ind: ”Har jeg nu købt rigtig mange grøntsager som kål og bønner?”

God appetit!


Du vil måske også kunne lide

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}