På 30.000 år udkonkurrerede vi alle andre menneskearter og nu mener nogle, at vi er dem, der er ved at blive udslettet af AI. Lige nu udfordrer det især hierarkiet på arbejdspladsen og det gør lederens rolle usikker. Men én ting gør os stadig uovervindelige.
Af Emilia van Hauen, sociolog, bestyrelsesmedlem, foredragsholder, forfatter
For 70.000 år siden var der mindst seks forskellige menneskearter på kloden. Kun 30.000 år senere var vi, homo sapiens, den eneste menneskeart, der var tilbage. Klimaforandringer bærer en del af ansvaret, men meget tyder på at sapiens er den største skurk. Vi ikke blot udkonkurrerede og udslettede de andre; i nogle tilfælde opslugte vi dem simpelthen også. Det bevidner de op til fire procent neanderthaler-DNA, som vi moderne mennesker indeholder. En af sapiens stærkeste evner er nemlig vores tilpasningsevne og derfor bredte vi os, som den eneste menneskeart, til alle verdens hjørner. Det vises bla. i den aktuelle BBC serie ”Mennesket”.
I dag er situationen omvendt. I hvert fald ifølge flere forskere, bla. ”the godfather of AI” nobelprisvinderen Geoffrey Hinton, der mener at den menneskeskabte AI er på vej til at overtage os. Alle eksperter er dog ikke enige i hverken Matrix eller Terminator 2 scenariet, men samtidig er der dog ingen tvivl om, at kunstig intelligens er en invasiv art på vores arbejdspladser – og det efterlader mange ledere usikre på deres rolle. Fagligt. Menneskeligt. Ledelsesmæssigt.
Det er helt forståeligt, for AI er med til at flippe hierarkiet. Den er gået fra at være et redskab til at være en aktør, og udfordrer autoritet baseret på anciennitet med det man kalder for maskinel objektivitet. Det betyder, at viden ikke længere er knyttet til position, at kontrol erstattes af transparens, og at beslutningskraften derfor kan flyttes nedad i organisationen, fordi AI kan styrke autonomien og dermed udfordre magten ved at insistere på en mere dynamisk rangorden; dvs at lederrollen skifter indehaver, afhængig af hvilken viden og erfaring, som opgaven kræver.
Men der én opgave, den vigtigste, som lederen altid kan – og bør – læne sig ind i og som i sin tid gjorde, at vi blev vinderne: Vores evne til at kunne samle grupper. Der kan samle sig til et fællesskab. Der igen kan samle sig til et netværk, hvor man deler viden og inspirerer hinandens kreativitet og på den måde skaber udvikling. I en tid præget af uro og usikkerhed, også geopolitisk, er det lederens eksistensberettigelse. For det er lige netop vores evne til at skabe relationer baseret på gensidig tillid, der for alvor har flyttet os. Igennem historien har disse relationer betydet, at vi altid havde noget at falde tilbage på, hvis det i en periode gik skidt. Og det betød igen, at vi turde tage større risici i fællesskab, og lagt sammen med vores særegne nysgerrighed og vores fantasi til at forestille os en bedre fremtid, gjorde det os – åbenbart – uovervindelige. Og det gør det stadig. Men det kræver altså en leder, der sætter relationerne og fællesskabet forrest i en tid, hvor vi møder AI’s overlegne databehandling.
For at lykkes som fællesskabs-leder kræver det dog en væsentlig egenskab, nemlig evnen til at kommunikere, dele viden og – vigtigst af alt – fortælle den fælles historie om hvem vi er. Det er her de levende fællesskaber kommer ind. Vi har altid været gode til at lave ritualer, dele symboler, dele abstrakte verdner, der samlede os i et fælles formål – og det er stadig det, der samler os i et oplevet fællesskab. Et fællesskab man gerne vil være en del af, fordi det sætter ens arbejde og bidrag ind i en større sammenhæng, som man helt enkelt også kan mærke gennem sit kropslige sanseapparat: Her i disse omgivelser og blandt disse mennesker hører jeg til.
Så kære leder: Byd på lækker morgenmad i morgen, saml dine medarbejdere og fortæl historien om hvem I er og hvorfor I er her, så de kan genkende logikken og mærke det i hjertet, og brug dagen på at få dem til at opleve værdien af deres bidrag, udveksle viden og kreativitet på tværs af gruppen – og overlad alle de kedelige data-opgaver til AI. Dét er god ledelse the sapiens way!
Udgivet i Børsen under serien “Ledelsesrådgiverne” d. 29/08-26
