Tilbage til blog oversigten
mandag 19. august 2013 kl. 08:59
JP: Skilsmisse er stadig en social fiasko

Over 40 procent af alle ægteskaber i Danmark ender med en skilsmisse. Er det et højt tal? Eller er det i virkeligheden lavt, set i forhold til, at det moderne samfunds idealperson konstant er i udvikling - og at den umulige drøm dermed er, at begge ægtefæller udvikler sig samtidig og i samme retning?

Mit lavpunkt var ikke, da min mand og jeg sad i stuen og ordene endelig var sagt højt. Mit lavpunkt var heller ikke, da vi samlede børnene to dage før jeg flyttede, og fortalte dem, at deres hverdag ville ændre sig afgørende. At det ikke havde noget med dem at gøre, og at vi aldrig ville blive skilt fra dem. Ingen af disse hjerteskærende, forfærdelige, hæslige, samvittighedstyngende hændelser var den værste i den årelange proces, det tog os at nå hertil.

Det var da jeg stod alene i Silvan i Gladsaxe den 27. december om eftermiddagen og købte 40 seniorflyttekasser. Aldrig har jeg følt mig så ensom. Forladt. Så fuldstændig revet over i afmagt, vrede, sorg, angst, fortrydelse og kærlighed. Inde i mig var der kun et uendeligt mørke, og jeg fatter ikke, at jeg overhovedet var i stand til at gennemføre det. Både købet af kasserne. Og skilsmissen.

Hvorfor lige den dag på det tidspunkt i den situation?

Jeg aner det ikke. Jeg ved det virkelig ikke. Let ville det være at forfalde til en rationel forklaring om, at flyttekasserne kom til at symbolisere den mistede inkarnation af alle vores håb og drømme, der nu måtte gemmes væk og flyttes ud, fordi vi ikke længere delte dem. Eller at det var en uforudset kulmination af en handling, som vi de sidste 17 år har foretaget os sammen og delt, og pludselig stod jeg der alene og havde ikke ham at dele sorgen med. Noget – en flytning – der ellers ville være en glædelig begivenhed, blev i det øjeblik en flugt væk fra noget, mere end en rejse hen mod noget nyt. Hvis det var derfor, kunne det måske give mening, at lavpunktet så faldt i det præcise øjeblik.

Men manglen på mening er, hvad der gør en skilsmisse så uvirkelig. Og så smertefuld.

For kærlighed må ikke holde op. Ikke ægte kærlighed. Det giver ikke mening, at ægte kærlighed ikke varer evigt. Det er det, vi tror på, i vores kultur. Men…. er det overhovedet en realistisk mulighed? For nogle ja. Men for rigtig mange, varer ægte kærlighed kun en del af livet. Fordi vi udvikler os, flytter os, bliver til andre personer med andre værdier og andre mål og andre behov end da vi mødte hinanden. Og det paradoksale er, at i nogle tilfælde, er den anden part en af de vigtigste årsager til, at vi udvikler os, flytter os, ændrer vores behov, og derfor bliver den kendsgerning, at man netop er sammen og påvirker hinanden, også den årsag til, at man også flytter sig væk fra hinanden og det, man har at give hinanden.

Betyder det så, at den kærlighed man deler, ikke er ægte? Nej! Den kan være så ægte, som den findes. Så rigtig. Så fin. Så god, som den kan fås. Og ja, man kan sagtens kæmpe i flere år, før håndklædet bliver smidt i dobbeltsengen. Jeg kender ingen par, som ligefrem ønsker, at det skal være slut. Men når håbet slukkes, giver de fleste op. Med en enorm smerte til følge. Og en unødvendig følelse af skam.

Og det er her jeg tror, at det moderne menneske har – måske – vores største udfordring.

Forestillingen om at et ægteskab kun er en succes, hvis det varer til en af parterne dør. For mange bliver det nemlig til en umulig drøm, fordi de praktiske og idealistiske forestillinger ikke understøtter projektet. Tværtimod!

Vores tid fordrer af os, at vi skal være i konstant udvikling. Den retoriske joke går på, at hvis ikke vi er udvikling, er vi i afvikling. Når det gælder et ægteskab, ville det i mange tilfælde være lige omvendt. At når vi er i udvikling, er risikoen for ægteskabets afvikling højnet betydeligt. For hvor sandsynligt er det egentligt, at begge parter udvikler sig samtidig? Og i samme retning?

Selvom der er god kommunikation mellem parterne, selvom man forsøger at dele de samme drømme, er der stadig en stor risiko for, at begge parter – eller i hvert fald den ene part – glider ind i en bane, den anden ikke kan følge. Eller matche.

At skilles gør ondt. Jeg tror ikke på den ”gode” skilsmisse. For sådan en har vi haft, og det gør stadig usigeligt ondt bare at skrive denne kronik. Men måske ville en skilsmisse være mindre smertefuld, hvis man ikke oven i den reelle lidelse ved at skulle opgive et forhold til en partner, der har været den vigtigste i ens liv, også skulle forholde sig til og rumme, at man ikke lever op til drømmen om evig kærlighed, som definerer vores samfunds forestilling om et succesrigt ægteskab.

Måske behøvede man så ikke længere at bære på en tanke om, at man grundlæggende set er en fiasko, fordi man ikke levede kærligheden til man døde, men til den døde.

Når nu 40 procent af alle indgåede ægteskaber ender i skilsmisse, ville det ikke kun være understøttende for både voksne og børn, at vi begyndte at skabe nogle nye normer for, hvad der er et succesrigt ægteskab. Det ville sikkert også være samfundsgavnligt. Ikke alene kunne det fjerne den indre skam, som mange – både børn og voksne – oplever, ved at måtte opgive et ægteskab, og en social konstruktion af en hverdag, som stadig anses for at være den ”rigtige”, nemlig kernefamilien.

Man kunne også indgå et ægteskab med nogle klare forventninger om, at det vigtigste er kvaliteten og ikke længden, og at man sagtens kan være en jublende succes med et ægteskab, der ”kun” varer nogle få år, men som er med til at udvide ens hjerte kolossalt, katapulterer ens personlige udvikling flere niveauer op og gør en lykkeligere end nogensinde før.

Sikke en masse ægte skabere af kærlighed vi så ville have.

Der er 6 kommentarer til dette indlæg:
#1 19. aug '13 kl. 14:00 skrev Steen Blendstrup:
Den gode skilsmisse er vel den skilsmisse, hvor begge parter udvikler sig og blomstrer efter skilsmissen. Men ofte ser man, at det kun er den ene af parterne, der kommer videre, udvikler sig og - selv om det ikke nødvendigvis er tilfældet - formår at være der for de fælles børn. I de tilfælde er bomben under kærligheden måske, at den ene part ikke har tilladt den andens udvikling, og det vil skabe en spænding, der dårligt kan udløses ved andet end en 'dårlig' skilsmisse.
Så udvikling er ikke antitesen til ægteskabet. Kærlighed er også rummelighed, bl.a. til at udvikle sig i forskellig retning. Nogle gange er rummet måske stort nok, andre gange ikke. Men så rummer man måske en 'god' skilsmisse.
#2 28. aug '13 kl. 11:33 skrev Bettine V. Christiansen:
Måske man også, når snakken falder på social fiasko, kunne kigge lidt på ægteskabet som "institution", en gang for længe siden indstiftet for at sikre arverække og ejendomsret, som over tid er blevet et gentaget ritual med dertil hørende konventioner (og forestillinger). Måske er det netop der kimen til følelsen af fiasko og nederlag ligger for nogen? Hvis samfundet konstant er i forandring og mennesker bidrager til og/eller lader sig forandre i samspil med samfundet og hinanden er tiltrækning til og tilbagetrækning fra hinanden et nødvendigt vilkår for at kunne give plads og for at kunne rumme. Kærlighed er vel i sin natur uselvisk og ikke noget man kan eje? Der kommer altid en ny tiltrækning efter en tilbagetrækning - uanset om det er den samme person eller en anden, der kan bidrage eller bidrages til i skabelsen og medskabelsen af tilværelsen. Det er en smuk erkendelsesproces om vejen videre som er beskrevet i bloggen ovenfor, som kan være svær at sætte ord på, og den munder ud i et fantastisk alternativ til konventionerne om ægteskabets form og indhold. Tak for inspirationen Emilie Van Hauen
#3 1. dec '13 kl. 22:03 skrev valeria:
jeg tror ikke at der findes nogen bestemt "manual" for hvordan forelskelse, kærlighed, ægte kærlighed og ægteskab skal være.

jeg tror at problemet er at medierne fylder os med masser af teorier og et glans billede om hvordan kærligheden skal være og så går vi og har en indbildt forestilling der ikke helt er realistisk af hvordan virkeligheden ser ud.Jeg tror du har ret i noget af det du siger med at det er et tabu i vores samfund at skilsmissen er så høj... men jeg tror det skyldes flere ting bla. 1) at folk opgiver for hurtigt istedet for at arbejde for forholdet. 2) at folk nu til dags har for travlt med deres eget liv og glemmer det parforhold de er i også kræves pleje og omsorg og 3) fordi folk måske har tendens til at have for høje krav til hinanden som de ikke kan indfri...


og jeg vil sige det sådan ægte kærlighed findes! Men i dagens danmark er ægte kærlighed meget sværere og sjældnere at finde. Og jeg tror ikke på at man kan opleve ægte kærlighed flere gange i livet. For ægte kærlighed for mig er så unikt at det næsten er umuligt at kunne eksistere, det er kun noget man måske oplever 1 gang i sit liv hvis man er heldig HVIS man overhoved er så heldig nogensinde at opleve den slags dyb intens kærlighed som kun eksistere i drømmene...jeg er så heldig at jeg har fundet min ægte kærlighed...vi bor sammen og har det rigtig godt sammen. Men jeg har kun oplevet den 1 gang i mit liv. Nok findes der kærlighed, men ikke hver dag man finder sin eneste ene og ægte kærlighed! <3


#4 1. dec '13 kl. 22:11 skrev valeria:
jeg tror at ægteskab kan tages på mange måder, nogle vælger ægteskab pga tryghed, andre pga de elsker hinanden osv der kan være mange årsager. Jeg er endnu ikke gift, men synes heller ikke man behøver et stykke papir på ens kærlighed til en anden. Jeg er ligeglad med om jeg boede i et telt sammen med min kæreste eller boede på en øde ø sammen med ham eller hvor jeg end boede henne bare jeg er sammen med ham. Og det er det kærlighed handler om. Hvis jeg nogensinde skuld giftes skulle det være pga ægte kærlighed og så skuld det hvertfald ikke være pga tryghed men tværtimod for at vise et symbol på min kærlighed til min fyr.
#5 29. apr '14 kl. 13:52 skrev http://www.tomasfriis.dk/skilsmisse/:
Da jeg blev skilt skulle jeg ikke have mere med ex'en at gøre. Jeg blev klogere, for vi har et barn sammen. Mange ting blev gjort forkert, for det er jo sådan vi lærer - gennem prøve fejl metoden. Heldigvis kan jeg se i dag efter 15 år at det er gået meget bedre end jeg havde frygtet da det gik værst. Terapi er guld værd.
#6 17. dec '18 kl. 11:41 skrev Erica:
Dr. Agbazara er en stor mand,denne læge hjælpe mig med at bringe tilbage til min kæreste, der bryder op med mig for et år siden med hans kraftfuld spell casting og i dag er hun tilbage tigger om at acceptere hende tilbage. så hvis du har brug for hans hjælp i et forhold eller ægteskab problemer kan kontakte ham på e-mail: ( a g b a z a r a @ g m a i l . c o m ) eller WhatsApp ( +234 810 410 2662 ). Og få løse dit problem som mig.
Skriv en kommentar til dette indlæg
Kommentar:
Navn:
Email:

Modtag mit nyhedsbrev



Greatest hits

En samling af de bedste artikler

Nyhedsbrev arkiv

Læs mine tidligere nyhedsbreve

Artikel arkiv

Du kan læse alle mine tidligere artikler i arkivet.

Kontakt mig

Emilia van Hauen
Uptown
Sundkaj 7, 3
2150 Nordhavn

T: +45 2628 2618
E: emilia@emiliavanhauen.dk

CVR-nr: 21 31 56 05
Bank: Spar Nord Bank
Reg-nr: 9102
Konto: 457 5474 387

Privatlivspolitik

Book mig til foredrag

Kontakt mig her
Dudal Webdesign