oktober 11

3+1: Nudging, disruptive technologies, servile brands + lean

Har du allerede fået den første julereceptionsinvitation? Er det øv, fordi du ikke aner, hvad du skal smide i juleøllen, for at få samtale i gang med fremmede? Så er ordene nudging, disruptive technologies,

NUDGING

Mænd, der har været på toilettet i Schiphol Lufthavn, har muligvis bemærket en lille flue, der har været tegnet i toiletkummen eller i pissioret. Da mænd ofte er konkurrencemindede, kan man selv tænke sig til, hvad der mon helt automatisk sker, når han står der…og skal sigte. Og den lille flue betyder nu, at lufthavnen har sparet millioner på rengøring af toiletterne!

Dette er et fint – og kendt – eksempel på nudging. Som betyder det lille kærlige skub, så man ændrer sin adfærd henimod en ønskelig opførsel. Med andre ord: adfærdsændrende design.

Andre eksempler er lysreguleringer der tæller ned, så bilisterne ikke behøver blive helt enormt utålmodige, når de venter for rødt lys. Eller armbånd til børn, der viser, hvornår de skal smøres ind igen, fordi det måler hvor meget uv-stråling der er.

Herhjemme har vi nogle eksperter på området. Tjek selv www.inudgeyou.com ud for flere interessante eksempler og mere viden om begrebet. Det er en super cool tankegang!

DISRUPTIVE INNOVATION

Innovation, der skaber nye markeder, ved at ødelægge et eksisterende marked. Det bruges til at beskrive innovation, som forbedrer en eksisterende teknologi eller en serviceydelse, som markedet selv ikke forventer, men som pludselig ændrer afgørende ved forbrugernes præferencer. Og ofte ved senere at sænke prisen for produktet.

Som kontrast hertil findes udtrykket sustaining innovation som ikke skaber nye markeder, men som istedet udvikler eksisterende.

Eksempler på DI: Telefonen, der afløste telegrafen. PC”ere der afløste mainframes og arbejdsstationer. Smartphones der afløste mobiltelefoner (det kan Nokia synge en lang klagesang om…) Og måske pc”ere der er ved at blive afløst af tablets.

SERVILE BRANDS

Hvis du – som jeg – alt for ofte er ved at eksplodere over den ringe service, som vi som forbrugere alt for ofte udsættes for, så burde der være godt nyt på vej. Trendwatching.com har defineret en ny trend, som virksomheder skal forfølge ret heftigt, for at overleve. Og de kalder det selv for servile brands. De skriver selv på deres site:

Yes, consumers are more demanding, time-starved, informed, and choice-saturated than ever-before (we know you know). For brands to prosper, the solution is simple though: turn SERVILE. This goes far beyond offering great customer service*. SERVILE means turning your brand into a lifestyle servant focused on catering to the needs, desires and whims of your customers, wherever and whenever they are.

Se mere på www.trendwatching.com

+ 1: LEAN

Når selv sygeplejersker får til ansvar for at leane deres eget arbejdsområde, må det vist siges at være et fænomen eller en strategi (vælg selv), som alle burde kende til.

Lean har med tiden fået et frygteligt dårligt (og menneskefjendsk) rygte, men oprindelsen bag tanken om lean er, at det handler om at effektivisere hverdagen ved at effektivisere systemer, så der bliver mere tid i overskud til alt det, der gør os glade og mennesker. Så tanken bag er såmænd fornuftig nok, men det er ofte udførelsen det halter med. For det bliver lidt for tit brugt som ledelsens undskyldning for at skære ned på den ufede måde, og det skaber bare mere stress og mindre arbejdsglæde.

Lean skal bruges rigtigt. Så gør det det, det skal gøre. Nemlig at gøre hverdagen bedre.

Læs gerne denne artikel fra Kommunikationsforum

 

 

 

 


Du vil måske også kunne lide

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}