Generation Z gør oprør mod AI. Det viser ledere hvad de kan – og ikke må – bruge det til.
Af Emilia van Hauen, sociolog, bestyrelsesmedlem, foredragsholder, forfatter
At AI er blevet til vores ånds ultraforarbejdet mad, gik op for mig, da jeg den 5. juni cyklede ind til Christiansborg for at være med i en debat. AI har nemlig et skræmmende fravær af det, der skabte grundloven: intention, initiativ og bevidsthed. Disse tre elementer er afgørende for at skabe mening og retning i et liv og et land. Og i en organisation.
Det er også nogle af årsagerne til, at verden oplever en stigende skepsis og direkte modstand blandt generation Z mod brugen af AI. En amerikansk Gallupundersøgelse viser, at på trods af at cirka halvdelen af Z’erne har brugt generativ AI mindst en gang om ugen i nogle år, er begejstringen faldet fra 36 til 22 procent, de håbefulde er faldet fra 27 til 18 procent, og ligeledes er der sket et fald i oplevelsen af, hvor hjælpsom AI er. En anden rapport viser, at 44 procent af Z’erne aktivt saboterer virksomhedens AI-strategi på mindst én måde. Samtidig viser den også, at 73 procent af CEO’s er stressede over AI, mens 61 procent af dem er bange for at miste deres job; så det er ikke kun de unge, der har problemer med brugen og konsekvenserne af AI. Men værst er det, at 75 procent af lederne siger, at deres AI-strategi kun er for syns skyld.
At det nogle gange alligevel giver sammenstød mellem generationer, har vi også set trende på de sociale medier, fx for nylig da den tidligere direktør i Google, Eric Schmidt, blev buh’et ud af de studerende på University of Arizona, fordi han opfordrede dem til at omfavne AI’s transformative kraft.
Det er forventeligt, at de kan være bange for at miste deres (fremtidige) jobs, men deres stærkeste argumenter handler om deres sjæl: De er nemlig bange for at miste evnen til at tænke, mærke, ræsonnere, være kreative og udvikle deres empati og relationer. Fordi det netop handler om at mærke sin intention og tage et selvstændigt initiativ – som menneske. Derfor vælger flere og flere også AI-dating fra, for de gider ikke flere AI-genererede åndløse beskeder. Og det gør sig også gældende på jobmarkedet, hvor flere og flere virksomheder benytter sig af AI til både at scanne CV’er, ansøgninger og ikke mindst tage den første kommunikation med kandidaterne. Flere og flere af de dygtigste vælger konsekvent ledere og arbejdspladser fra, der sender AI-generede svar på deres ansøgninger. Hvorfor? Fordi de ikke kan mærke lederens og arbejdspladsens menneskelighed, og derfor ikke bevidst kan mærke, om det vil være et godt match.
Virksomheder bruger AI mere end nogensinde til deres kommunikation, og måske af samme årsag er det allerede gået hen og blevet trættende, irriterende og tillidsundergravende. Fx som i onsdags, da Filippa K trak deres AI-genererede kampagne tilbage, fordi billederne var kopier af to fotografers tidligere arbejde. AI er nemlig stadig blot en enorm mængde af data, der giver os en ubevidst løsning/data, som kan virke tilfredsstillende i øjeblikket, men som på lidt længere sigt giver os det samme, som en 20 kroners frysepizza giver vores krop. Og hvis man som arbejdsplads og leder ikke er meget bevidst om sin intention med brugen af det, ender man hurtigt med selv at blive en 20-kroners pizza-udgave af det, man var før.
Kunstig intelligens er genialt til mange ting. Også til at gøre os til bedre ledere. Men den skal ikke bruges til den personlige kommunikation og den skal ikke tage vores beslutninger. Den skal bruges til at gøre os mere reflekterede ved at stille os de kritiske spørgsmål, som medarbejderne måske ikke tør stille. Den skal gøre os klogere og åbne verden ved at give os information og perspektiver, vi ikke selv ville orke at opsøge. Og den skal gøre vores sjæl sundere ved at påpege alternative måder at være leder på, der ikke kun tager hensyn til optimering, effektivisering og maksimering af vores KPI’ere, men også får vores relationer til at trives. Paradoksalt nok kan AI nemlig gøre dig mere menneskelig, så længe den husker dig på, at du skal styre efter din intention og dit initiativ – og det kan du jo bare bede den om.
Bragt i Børsen under serien ‘Ledelsesrådgiverne’ d. 20/06-26
