Der findes mange negative fordomme om folk over 50 år på arbejdsmarkedet. Og flat agers udfordrer dem alle.
Af Emilia van Hauen, sociolog, bestyrelsesmedlem, foredragsholder, forfatter
”Jeg vil gerne tage imod det nye job som leder for afdelingen, men først til juli, for jeg skal lige tre måneder på gong-kursus i Nepal.” Eller: ”Jeg skal tre måneder rundt i Australien med min ældste søn først.” Eller: ”I næste uge starter jeg en ny uddannelse i AI og digital transformation på Oxford, så om to måneder er jeg klar.”
I de senere år har der været meget fokus på generation Z, som en udfordrende del af arbejdsmarkedet. Men der er en anden gruppe af ledere og medarbejdere, der er i stigning, og som kan udgøre en lige så stor udfordring og samtidig et endnu større tab for en arbejdsplads hvis de forlader den, pga deres viden og erfaring, og det er de såkaldte flat agers. Dem der står bag de første tre sætninger.
Flat agers er personer, der ikke ser den tredje alder som en afrunding på livet, men derimod som en helt ny begyndelse – nu bare med erfaring, ofte større økonomisk frihed og ikke mindst frisat af samfundets forventninger til, hvad man skal opnå i et liv – for det har de gjort! Flat agers er nysgerrige, tidløse, aktive og konstant i bevægelse og transition og det åbner livet på en helt ny måde, fordi de lever livet efter hvad der får dem til at føle sig levende og ikke efter hvad andre eller samfundet forventer af dem. Og det bryder med de traditionelle opfattelser af aldring.
En flat ager defineres typisk som en, der er født før 1975 og har en livsform, der er baseret på mange af de elementer, som normalt tillægges ungdommen. Ungdommens livsstil er altså blevet aldersløs og karakteriseres bla ved en stabil nysgerrighed, lyst til udvikling og en konstant åbenhed og bevægelighed, der omfatter alt fra arbejde, karriere, uddannelse til rejser, parforhold og identitet. Kort sagt er flat agers personer, der definerer sig ud fra deres interesser, livsstil og energi og ikke deres alder.
Siden jeg for et par år siden begyndte at skrive om begrebet, og især siden vi fik premiere på en podcast om emnet, er jeg nærmest blevet bestormet af folk, der endelig føler sig set i et begreb, der omtaler alder og erfaring, som en fordel og noget positivt. At det sker, afslører at vi som samfund normalt anser alder og erfaring som noget negativt. Hvilket er tankevækkende, fordi folk over hele kloden lever længere og samtidig er sundere og mere bevægelige end vi har set det tidligere. Derfor vil der helt naturligt komme flere og flere flat agers.
Og så er vi fremme ved ledelsen af dem. For ledere og medarbejdere over især 55 år, anses traditionelt for at være en stabil og forudsigelig arbejdskraft, der har de bedste år bag sig og derfor hænger lidt på kanten, hvorfor man ikke satser så meget på dem. Men sådan er flat agers ikke. Ja, statistikker viser, at det tager ca to måneder længere tid end andre at få et nyt arbejde, hvis du er over 55 år. Men nye statistikker viser også, at dem over 50 år står for næsten 20% af alle jobskift. Og ifølge DI startede 50.000 personer over 60 år i et nyt job i 2025, hvilket er dobbelt så mange som 12 år tidligere, mens 17 procent af nystartede iværksættere var over 60 år. Så ja, arbejdsmarkedet er (endelig!) ved at opdage, at erfaring ikke er lige med mangel på udvikling, nye muligheder og ikke mindst relevans. Hvilket også betyder, at man som leder (naturligvis!) skal give plads til deres erfaring og opsamlede viden, samt tilbyde dem samme udviklingsvilkår som de unge og lovende – og mulighed for orlov. For ja, de er faktisk værd at vente på.
Udgivet for Børsen i serien “Ledelsesrådgiver” d. 11/04-26
