november 29

JP KRONIK: HEKSELIV

Hermed min seneste kronik i Jyllandsposten om primetimekvinder og ghanesiske hekse

”Primetime kvinder er kommet for at blive. Og det bliver stort!” Ordene er Pernille Aalunds. Og de faldt i forbindelse med mediekoncernen Allers befriende arrangement om kvinders øgede værdi efter de 45 år, hvor hun var vært og hvor jeg bla. sad i panelet. Og hun har ret. Eller næsten. For det ER allerede stort. Virksomhederne mangler bare at opdage det.

Gennem generationer har vi været vant til at det var de smækre og lækre unge piger og kvinder, der løb med opmærksomheden, beundringen og begæret, men det er under forandring nu. Nu begynder især den vestlige verden at opdage voksne kvinders værdi; både som det stærkeste forbrugersegment af alle, og som en generel magtfaktor i samfundet.

Også på det erotiske område, hvilket er temmelig provokerende for mange. Bare tænk på cougar-fænomenet (voksne kvinder med unge elskere), Sex and the City og mange flere af samme type. Der er sandelig flydt meget vand i floden, siden Mrs. Robinson i Fagre voksne verden på ondeste heksevis forførte en ung Dustin Hoffman foran – tada! – sin unge og uskyldige datter Elaine. En historie vi også kender herhjemmefra med Den Kroniske Uskyld af Klaus Rifbjerg.

Kvinders værdi har gennem tiderne nemlig oftest været knyttet til deres reproduktionskraft. Så længe de kunne føde unger, var de noget værd. Og som gamle kunne de bruges som børnepassere, hvis de var nogenlunde fysisk i orden. Mænd, derimod, bliver kaldt sølvhanner, og får større status i kraft af deres alder alene, men får selvfølgelig denne status forstærket, hvis de samtidig sørger for at akkumulere højere og højere positioner og kapital gennem deres arbejde.  Og det sker jævnligt, fordi en mand automatisk får værdi ved at have erfaring (og i øvrigt kan reproducere sig selv lige til han dør!), mens kvinder længe fik højere status ved at være knyttet til det uskyldige og det ungdommelige.

Det er her – i skellet mellem erfaring og uskyld – at den nye bevægelse finder sin plads. Primetime kvinder handler nemlig om, at kvinder over 45 år skifter status fra at være has been til at være coming up, netop fordi de er erfarne. Og på trods af at de ikke længere repræsenterer en høj biologisk reproduktionsværdi. De vender derfor den traditionelle verden på hovedet, og udfordrer samfundets etablerede strukturer og sandhedssystemer.

Amerikanske Marti Barletta har skrevet bøger om emnet, og hun var da også hovedtaleren denne aften, hvor over 700 kvinder kom for at høre om dette nye fænomen. Voksne kvinder (det foretrækker jeg at kalde dem, for udtrykket ”modne kvinder” giver mig uflatterende billeder af noget, der er ved at falde af et træ!) har ifølge hende mere end 70% af købekraften i samfundet, hvilket må siges at være en pæn slat. Pæn nok til, at producenter og indkøbere sørger for at få disse kvinder til at føle sig godt tilpas. Men det er desværre ikke det, der sker i virkeligheden.

Her er størstedelen af kommunikationen rettet mod gruppen under 35 år, og så må dem +35 forsøge at lege med så godt de kan. Hele tiden med den lurende tanke, at hvis bare de trak lidt kilo, år og rynket hud fra, så ville budskabet, produktet og markedet også være til dem. Men, men, men der er som sagt gode nyheder på vej, og med flere og flere magtfulde primetime kvinder på de dagsordensættende positioner i samfundet, vil vi se flere og flere varer og ydelser rettet mod denne gruppe. Især når markedet opdager at det bliver rent kachiiiing! at nurse dette segment.

Sådan ser situationen ud i vesten og halleluja for det. Men i Ghana, hvor jeg lige har været som ambassadør for hjælpeorganisationen CARE Danmark, bliver de ældre kvinder slået ihjel. Hvis ikke de skynder sig at flygte først. Det er dog ikke alle ghanesiske primetime kvinder der må flygte. Det er de kvinder, der bliver anklaget for at være hekse. Og dem er der uhyggeligt mange af! Jeg mødte selv flere af dem i en såkaldt hekselandsby, hvor de har samlet sig under beskyttelsen af en høvding.

Hver især af dem kunne fortælle hjerteskærende og så menneskeligt forargende historier, at man fik lyst til at gå ud gøre noget meget langvarigt ondt ved dem, der havde udsat disse kvinder for al den smerte. CARE gør dog noget mere bæredygtigt; de hjælper disse kvinder til at få sig en indtægt fx ved perlehønshold. Og ved at gøre en stor indsats for oplysning, så de på længere sigt er med til at ændre kulturen. Man kan blive anklaget for at være heks på rigtig mange grunde, men det der er fælles for dem alle er den højere alder.

En af de værste historier jeg hørte under mit besøg handlede om denne kvinde, som var blevet enke, men som klarede sig så godt, at hun antageligvis spredte misundelse i sin landsby. Hun var traditionel healer og havde helbredt mange, og tjente så mange penge, at hun var økonomisk uafhængig og oven i købet havde råd til at bygge sig et hus. Samtidig var hun en kvinde, der ofte lod sin stemme høre. Som enke blev hun forventet at gifte sig med en bror til hendes afdøde mand, og da hun nægtede det, fordi hun hellere ville tage sig af sine børn (og i øvrigt beholde sin egen formue selv), fik hun en hekseanklage på nakken.

De mente, at hun havde magten til at sprede død og ødelæggelse alene ved sit blik, og derfor bankede landsbyen hende næsten til døde. På mirakuløs vis overlevede hun, og kom til noget fjern familie, som dog ret hurtigt udstødte hende. Igen stod hun alene og var stadig maltrakteret. Derfra skaffede CARE hende et værelse i en anden landsby, men folk fra hendes gamle landsby fik nys om det, og opsøgte hendes nye bopæl, hvor de fortalte, at hvis hun kunne overleve sådan en omgang bank, så var det da helt sikkert, at hun var en heks. Til sidst fik hun hjælp til at komme ned til sin søn, der bor i det sydlige Ghana. Og der bor hun endnu.

I Ghana er lidt ældre stærke kvinder en trussel mod samfundet; i Vesten er de ved at blive opdaget som et aktiv. Fælles for kvinderne er dog, at alderen er et tema. Den dag vi holder op med at stigmatisere socialt pga alder (unge og gamle bliver jo også diskrimineret!), bliver den dag vi opdager, at vi skal dyrke det kreative spændingsfelt max ved at anerkende hver gruppes originale bidrag til helheden. Og det bliver en stor dag!


Du vil måske også kunne lide

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}