Mange ledere oplever udfordringer med at skulle lede og skabe samarbejde på tværs af et stigende antal arbejdsformer. Men problemet skyldes primært, at hierarkiet er i forandring, som kommer fra 2 stærke bevægelser. Hvilket giver 4 overordnede arbejdsformer. Og placerer lederen i en ny position.
Af Emilia van Hauen, sociolog, bestyrelsesmedlem, foredragsholder, forfatter
Måske synes du, som mange, at ordet hierarki er både gammeldags og bagstræberisk, men hvis vi skal klare os i en verden, der forandrer sig i et afsindigt tempo, er der ikke nogen vej udenom. Hierarkiet – der betyder hellige regler – er nemlig overalt og praktisk taget i alt, og det går ikke væk uanset hvad vi kunne drømme om, så derfor skal vi finde ud af, hvordan vi kan opdatere det, fremfor primært at være optaget af hvordan vi organiserer os. Første skridt i processen beskrev jeg i denne kronik, der handler om hvilke nye hellige regler vi skal arbejde med. Men hierarkiet er også ved at blive bygget om af to forskellige bevægelser, som har en direkte indflydelse på de arbejdsformer, der i dag dominerer en moderne arbejdsplads.
Den første bevægelse er mere end 25 år gammel og har rod i idéen om co-creation/samskabelse, der oprindeligt var tiltænkt kunderelationerne, men som i dag også benyttes internt. Udfordringen er blot, at selve arbejdsgangene og stillingerne ikke nødvendigvis er fulgt med. De fleste organisationer benytter sig nemlig af driftsfunktioner, hvor man sætter medarbejdere til løbende at løse de opgaver, som hvert fagområde kræver. Alligevel er ønsket ofte, at flere og flere får lov til at arbejde kreativt med hvert projekt, hvorfor det kræver, at man ofte sætter et nyt hold hver gang. Og denne strømning fra funktion mod projekt, er den ene af de to bevægelser, som det moderne hierarki oplever. Vi bevæger os altså fra at systemer styrer opgaverne til at opgaverne styrer systemet. Dette stiller et særligt krav til ledelsen, nemlig at de har en tæt relation til alle deres medarbejdere for at skabe det bedste team; ikke kun fagligt, men også relationelt.
Den anden bevægelse er langt mere subtil og kan virke personlig, men er det ikke. I stedet er den et resultat af en samfundsudvikling, som vi bla. understøtter tidligt i folks liv med fx elevplaner, nemlig at sætte individet før systemet. Et klassisk hierarki står på fire søjler, magt, myndighed, rangorden og resultater og traditionelt har det været sådan, at det enkelte menneske måtte indordne sig dette system, for at blive en del af gruppen og overleve. Men i 2026 spejler disse værdier langt fra alle. Tværtimod ønsker flere og flere at styre mere efter egne værdier, formål, mening, kreativitet, behov, ønsker og drømme og bruge dem som rettesnor for, hvordan man arbejder og i hvilken retning man gerne vil udvikle sig. Både arbejdsmæssigt og personligt. Der er altså også en bevægelse i gang, der som det ene yderpunkt har en situation, hvor den enkelte tilpasser sig det man kan kalde et ydre hierarki, der baserer sig på en åbenlys rangorden med en klar fordeling af magten i positioner, hvilket ofte skaber en stabil og forudsigelig arbejdssituation, som mange stadig ønsker at være en del af. Til det andet yderpunkt, hvor situationen er, at den enkelte hellere følger sit eget indre hierarki, hvor man først og fremmest styrer efter egne personlige overbevisninger og derfor vælger hvilke personer (og ikke positioner) man frivilligt vil følge, fordi man har tillid til dem. Vi går altså fra at systemet styrer individet til at individet styrer individet (og nogle gange også systemet).
De to bevægelser, fra funktions- til projekthierarki, og fra ydre til indre hierarki, giver en matrix, som resulterer i fire overordnede arbejdsformer, der findes på alle niveauer i hierarkiet. Jeg har valgt at give dem nogle lidt usædvanlige navne, fordi de mere oplagte bliver brugt i mange organisationer og derfor allerede kommer med en række forventninger og erfaringer.
Stormesteren (den bedste til skak) er den klassiske strateg, som arbejder godt i kombinationen funktion/ydre hierarki. Denne arbejdsform trives med regler og rangorden, kan lide at have faste opgaver, at skulle opnå klare resultater, er god til at planlægge og sætter effektivitet højt, ønsker at skabe og opleve sikkerhed og har derfor en hang til kontrol (også for at sikre fremtiden), mens skyggesiden kan være et noget mekanisk menneskesyn.
Botanisten er den klassiske proceskonsulent, der arbejder godt i kombinationen projekt/ydre hierarki. Som navnet antyder, trives denne arbejdsform i et system, så længe der også er frihed til at kunne arbejde mere kreativt og skabe innovative løsninger og vækst, der spejler de løbende opgaver, som de får stillet. De er som regel sociale og ønsker inddragelse af flere forskellige parter og derfor er gode relationer og en evne til at forhandling en del af jobbet. Skyggesiden er, at de har en tendens til at se mennesker som projekter.
Pioneren er den klassiske specialist, der arbejder godt i kombinationen funktion/indre hierarki. Navnet henviser til deres lyst til at opdage nyt og skabe udvikling indenfor et særligt felt, og derfor har de ofte nogle klare kvalitetskrav og en dyb faglighed, som de ikke vil begrænses i, hvorfor de ofte bliver til vigtige autoriteter. Deres skyggeside er en hang til isoleret overlegenhed eller ”jeg alene vide”-overbevisning.
Og så er der Borneo. Der jo stikker ud i navnet, men også skal gøre det, fordi de er den klassiske kunstnertype og freelancer, der arbejder godt i kombinationen projekt/indre hierarki. De er som en jungle fuld af idéer, drevet af kreativitet, formål og originalitet, elsker at skabe noget helt nyt og ikke ”bare” innovation. De arbejder meget autonomt og deres skyggeside er egocentrisk kaos.
Som leder skal man få de fire overordnede arbejdsformer til at samarbejde og samtidig få hver enkelt medarbejder til at føle sig set og anerkendt for deres bidrag til fællesskabet. Det er naturligvis ikke en enkel opgave. Men når man ved, hvilke motivationer, evner og skyggesider der er på spil, kan man bedre placere sig i midten af det hele – fremfor i toppen – og på den måde skabe forståelse og sammenhæng mellem alle. Og midten, ja, det er lige præcis lederens vigtigste position i et moderne hierarki.
Udgivet for Børsen d. 06/03-26
