april 11

3+1: NATIONBRANDING, CYBER-UTOPISTER & EMOTICONS

Har du problemer med at bryde isen til receptionen? Så smid ordene nationbranding, cyber-utopister og emoticons i nu-er-foråret-endelig-kommet-cocktailglasset , og se hvad det sætter gang i. +1 er det ord, som også Folketinget kender, men som altså lige gik dine ører forbi …

NATION BRANDING

Først var der branding af køer, så var der branding af virksomheder og mærker, og nu brander vi nationerne i et globalt kapløb om at tiltrække de bedste hjerner og mest kreative sjæle. Det handler om at placere sig godt i de co2-neutrale vinde, når det handler om landenes indbyrdes kamp om turisme, investeringer, eksportmarkeder og politisk og kulturel indflydelse. Især for små lande som Danmark er det helt afgørende, at vi indimellem udnævnes til verdens lykkeligste land, eller København bliver priset som en af verdens bedste byer at leve i. Skal vi klare os i den globale konkurrence, nu mod nye uprising nationer som ambitiøse Kina og festlige Brasilien, og ikke bare de traditionelle andre vestlige lande, så batter HC Andersen og politi-eskorte-ænder ikke rigtig længere; næh, så er det flexicurity og mobication der rykker… 

CYBER-UTOPISTER

I kølvandet på den arabiske verdens oprør, er der kommet gang i diskussionerne om det er internettet, og især twitter, der gør det muligt for borgerne i et diktatur at samles og gøre oprør mod det autoritære regime. Der er rigeligt med fremtrædende personer i vesten (Clinton, Brown fx), der mener, at internettet favoriserer de undertrykte frem for de undertrykte. Men forfatteren Morozov betegner dem som cyber-utopister, og er aktuel med bogen The Net Delusion – How Not to Liberate the World, hvor han gennemgår, hvorfor det er en utopi at tro, at det er internettets skyld at demokratiet vinder frem. Kina er fx et glimrende eksempel på et land, hvor magthaverne bruger internettet til deres egen fordel. Læs bla mere her http://www.information.dk/257697  

EMOTICONS

Det siges, at kun syv procent af det man kommunikerer, kommer fra det man rent faktisk siger. 38 procent kommer fra ens stemmeføring, mens hele 55 procent kommer fra ens kropssprog. Set i lyset af disse procentfordelinger, er smileys et godt supplement til ens virtuelle kommunikation. Mange ææælsker dem ganske enkelt, mens andre synes de er noget barnligt pjat, som ødelægger enhver form for troværdighed i kommunikationen. Emoticons kaldes de mere særlige former for smileys, eller grafiske følelsesudtryk, og ordet er sat sammen af de engelske ord ”emotions” (følelser) og ”icon” (ikon). Et emoticon er en forenklet afbildning af et ansigtsudtryk, som bruges til at udtrykke følelser i en skriftlig kommunikation, og de laves af almindelige tastaturtegn – som læses sidelæns. Nyere former for smileys kaldes for piktogrammer, altså symboler som efterligner den genstand de repræsenterer. Et godt eksempel er den nok mest kendte smiley 🙂 som i dag findes i mange udgaver i en grafisk form, fx Fødevarestyrelsen bruger til at vise, om et spisested er i orden – eller ej!

+1: KLASSE

Ifølge modeekspert Uffe Buchard er klasse nu blevet cool igen. Det hærgede, udsultede, blege heroin-chick look er nu blevet erstattet af kvindelige former og voksne kvinder med børstet hår, hvide skjortekraver og perler om halsen. Tendense med voksne kvinder med klasse blev slået fast i september måneds amerikanske Vogue, hvor forsidemodellen var den 66-årige Lauren Hutton med et bredt smil (med det karakteristiske mellemrum mellem tænderne). Og hun var ikke den eneste voksne kvinde med klasse. Hvert femte internationale modemagasin som Elle og Allure havde en kvinde på over 40 på forsiden.


Du vil måske også kunne lide

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}