januar 20

3+1: Cocreation, cocreator og mikro-kedsomhed

Så er katastrofeåret eller jubelåret – afhængig af hvilket perspektiv man vælger at antage! – 2012 kommet godt i gang, og yes yes, der er helt klart tunge toner at spore i årets melodi, meeen samtidig giver det jo de fedeste muligheder for at sætte en helt ny dagsorden. Og det kan du gøre ved at benytte dig af cocreation og selv være en cocreator og sørge for ikke at lide af mikrokedsomhed. +1 er det ord (eller sted!), som selv Kim Jong-un kender, men som altså lige gik dine ører forbi …

COCREATION

Du har måske hørt om det før, men det er så stor og vigtig en trend, at jeg vil nævne den alligevel.

Cocreation – på lidt ubehjælpsomt dansk: samskabelse – startede med at være en forretnings- og innovationsstrategi, hvor man involverer sine kunder i produktudviklingen, så de ikke blot er passive modtagere af en virksomheds marketing og kommunikation. I dag bliver tankerne bag strategien om involvering af alle partnere brugt langt bredere, og man taler om cocreation i alle typer af organisationer og virksomheder; selv i det offentlige, hvor borgerne bliver inddraget i løsningen af de udfordringer som de bliver mødt med til dagligt. Det er hvad mind-lab gør – se selv mere her www.mind-lab.dk

Cocreation handler om at udveksle og dele idéer, ressourcer og kompetencer for at skabe innovation og værdi for begge parter via nye former for interaktion, serviceydelser og læringsmekanismer. Det handler altså om at skabe noget sammen – og starte med at skabe visionen sammen, før man går videre til at løse opgaven.

Begrebet blev først introduceret af C K Prahalad og Remkat Ramaswamy i en Harvard Business Review artikel fra 2000 kaldet “Co-Opting Customer Competence”

Du kan læse mere om det i denne måneds temaartikel: Fra medarbejder til cocreator

COCREATOR

At lave cocreation kræver, at man selv er en cocreator – og hvad vil det så sige? En cocreator er en person, der er bevidst om sine egne kompetencer og kreative værdi, og som samtidig er drevet af en indre vision om evolution – på den ene eller anden måde – og derfor ofte søger at udvikle verden. På alle niveauer. Ikke bare strategisk, men også i det daglige. Ved samskabelse forventes hvert enkelt menneske at bidrage selvstændigt og kreativt til opfyldelsen af organisationens overordnede mål, og smide sit engagement, sin ekspertise og passion ind i fællespuljen af løsningsmuligheder.

De kompetencer man skal have er evnen til at være kreativ (selvfølgelig!), åben, social, engageret, mangfoldig og performende (dvs giv dig selv til verden og vis hvad du kan byde på).

Du kan læse mere om hvad det vil sige at være en cocreator i månedens temaartikel – og tjekke de fire cocreatortyper ud: Idestormer, nybygger, visionpartner og coman.

MIKROKEDSOMHED

Har du spillet Angry Birds? Eller Wordfeud? Et ret ukompliceret spil, som du liiige kan spille mens du venter på bussen, har to minutter før tv-avisen begynder eller sidder på toilettet. Man kalder det for casual games, som er spil der er hurtige at starte op og nemme at lære. De er tilpasset en travl hverdag, fordi to minutters spilletid giver lige så meget mening som at spille i en time.

Trangen til at blive underholdt i alle de bitte små tidsintervaller, som en almindelig travl hverdag giver, kalder man for mikro-kedsomhed, og til det er de nævnte casual games perfekte til.

+ 1: KØBENHAVN

Fast Company har udvalgt hvad de kalder jordens 10 mest “smart cities” hvilke de definerer som byer, der bruger informations og kommunikationsteknologi (ICT) til at være mere intelligente og effektive i brugen af ressourcerne, så det resulterer i omkostnings og energibesparelser, forbedrede borgerservice og livskvalitet og reducerede miljøfodspor – og hvor alt understøtter innovation og lav CO2-økonomi.

Og jaaaa – København er blandt de 10!

De andre er Wien, New York, Hong Kong, Toronto, Paris, London, Tokyo, Berlin & Barcelona.

Tjek det selv ud her


Du vil måske også kunne lide

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}