Tilbage til blog oversigten
onsdag 1. maj 2019 kl. 10:41
Børsen: De unge er løsningen – ikke problemet

Tænk elementet vand hvis du vil forstå generationerne Y og Z bedre. Vi lever nemlig i et samfund, der flyder mere og mere, og de unge kan hjælpe os til at forstå, hvordan vi får mest ud af den virkelighed. Men vi skal give noget igen. For FOMO (Fear Of Missing Out) er sideproduktet og det tjener ingen. 

Er du over 30 år, og har du indenfor det sidste år rystet på hovedet af en ung? 

Så er det sikkert sket i én af to stemninger: Sympati over ungdommens dårskab/uvidenhed/fjollethed. Eller irritation over, at de ikke er som dig selv. 

Ja, det er en skråsikker udmelding, men den er baseret på mange års erfaring med at fortælle +30-årige mennesker om de unge, og i mere end 90 pct. af tilfældene er det de to reaktioner jeg får, når jeg fortæller om deres værdier, adfærd og livsstile.

Sympati og irritation. 

Sympatien udspringer som regel af en evne til at huske tilbage, hvor fjollet og uvidende, for ikke at sige selvoptaget, man selv var. Dengang. Mens irritationen oftere er knyttet til, at den unge virker fremmed i forhold til ens egen adfærd, værdier.

I videoen her kan du høre, hvilket flabet (et udtryk der har fået en genkomst med generationen Z) spørgsmål, som en X’er stiller to Y’er. Et spørgsmål der indeholder både irritationen og afstanden til det fjollede. Og som desværre også viser en sørgelig mangel på forståelse for de unge generationer.

Video 2 af 20: Hvem er generation Y og Z?

For begge reaktioner, sympati og irritation, udgør et alvorligt problem. De tager nemlig udgangspunkt i, at den unge er forkert. Med en undertone af, at hen forhåbentlig snart bliver lige så klog, som én selv. Ved at blive mere eller mindre som én selv.

Og dét er så det virkelige problem. At gentage det eksisterende. For intet samfund har brug for, at stress er en folkesygdom, at 20-30 pct. lider af angst, at 45 pct. lider af søvnløshed, at ensomheden er stigende, at 10-15 pct. af de unge udøver selvskadende adfærd, at klimaet på planeten går amok, at dyr helt bogstaveligt talt drukner i plastik og anden forurening, at ustabile diktaturer har atombomber og at flygtningestrømmen er i konstant stigning. Hvilket er blot nogle af de mest alvorlige vilkår, som babyboomerne og generation X har været med til at skabe. Vel?

Det synlige og det stille oprør. 

Tværtimod har vi brug for en generation af mennesker, der forstår at løse verdens problemer, og derfor er vi heldige, at der nu står nogle nye generationer på spring. Og netop fordi de unge lider under de eksisterende systemer og værdier, er der både et synligt og et stille oprør i gang. 

Den svenske skoleelev og klimaaktivist, Greta Thunberg, er et eksempel på det første, og verden har vist sig meget lydhør overfor hendes generations opråb om klimaansvarlighed. “Vores ledere opfører sig som børn og vi skal tage det ansvar, som de burde have taget for længe siden!” er hun blevet citeret for at sige. Hendes kamp har medført, at hun nu er indstillet til Nobels Fredspris i en alder af 16 år. 

Det stille oprør er mere centreret om valg af livsform. Ønsker man at forstå, hvad der driver dem og deres grundmentalitet, er det brugbart at tænke på elementet vand. For at gøre det mere håndgribeligt, har jeg knyttet fire begreber, der alle starter med F og som på hver deres måde forklarer, hvordan vand egentlig skal forstås.

Flydende. Følelser. Frihed.

Den polske sociolog Zygmunt Bauman er kendt for at tale om den flydende modernitet og det flydende samfund, hvor flere og flere strukturer, systemer, institutioner, fag, klasser, identiteter, køn og meget mere flyder mere og mere, og det er den virkelighed som generationerne Y og Z er vokset op med. De har en evne til at flyde derhen, hvor der er mest energi, og hvor de mærker, at de kan få mest ud af deres indsats, tid og penge, uden at de føler sig belastet af tyngende loyalitet overfor hverken mærker, arbejdspladser eller relationer, hvis ikke det længere føles rigtigt for dem. 

Altså er det første F det flydende element, for de unge flyder gerne med det, der sker lige nu og som de ser en fordel i på nuværende tidspunkt. Det betyder ikke, at de er nogle utro overfladiske selvcentrerede egoister; det betyder mere, at de gerne vil bruge deres kræfter det rigtige sted, og at de er mere ærlige omkring deres følelser. Hvilket også er knyttet arketypisk til vand, og dermed er følelser det andet F, for det er også et vigtigt nøgleord til at beskrive de unge generationer. Siden de var små, er de gang på gang blevet spurgt om, hvad de føler?. Hvad de mærker?. Hvordan de har det? Og sætningen: 

“Du skal gøre det, der føles mest rigtigt for dig!” har de fået smidt i hovedet af velmenende forældre og voksne så jævnligt, at de klart er trænet i at styre efter deres indre overbevisning og følelser. Som det sidste F, karakteriserer vandet også frihed i at deres sandheder om verden og dem selv flyder, og de er derfor ofte åbne overfor, at alt kan genfortolkes og forstås på mange måder. Det giver dem denne grundlæggende følelse af frihed, hvilket også er noget som de opsøger i deres engagement med en arbejdsplads. Fremfor at se det som et sted, hvor de skal gøre karriere, er det oftere set som et sted, hvor de kan udvikle nogle særlige egenskaber og netværk, før de bringer det videre til det næste engagement. 

Så flydende, følelser og frihed karakteriserer de unge, som styrker. Og når de unge bruger disse egenskaber på deres arbejdsplads, kan de være med til at skabe en langt mere agil kultur, der åbner sig mere mod den verden, som også selv er i konstant forandring. 

FOMO

Det sidste F er til gengæld en tilstand, der driver dem i nærheden af stress og angst, og det er angsten for at gå glip af noget. På dansk kaldet glipkomplekset og på engelsk FOMO, Fear Of Missing Out. Især på grund af de sociale medier, bliver de konstant mindet om alle de muligheder, som verden byder på, og det skaber en grunduro i deres eksistens, for hvor tidligere generationer skulle vælge til, skal generationerne Y og Z vælge fra. Konstant.

Her kan de ældre generationer til gengæld være en hjælp for de yngre generationer, ved at give noget perspektiv til den enkelte situation og skabe et naturligt tyngdepunkt af sikkerhed, som en modvægt til alt det flydende. Som et modtræk til FOMO, taler man om JOMO, Joy Of Missing Out, som en tilstand, flere og flere søger aktivt. F. eks. er stilhed og ro blevet et produkt, som opsøges mere og mere i form af meditationsapps, retreats og andre ydelser, der hjælper mennesker til at finde ro i en hektisk hverdag.

Y’erne er allerede godt etableret på arbejdsmarkedet og Z’erne er på vej derind. De medfører en ændring af kulturen, og lige om lidt bliver det deres værdier og adfærd, som bliver dagsordensættende. Det kræver derfor en bedre forståelse af hvad alle generationer har at bidrage med til fællesskabet. En god rettesnor for at tiltrække de unge, er at se dem som en ressource, der kan byde på alternative løsninger af eksisterende problemer. Det vil sige gør plads i organisationen til, at deres dygtighed og idéer også får betydning, fremfor at holde fast i det gamle hierarki, som har virket fint før i tiden, men som ikke bærer fremtiden i sig. Det kan du læse mere om i den tidligere artikel om generation Y og Z.

Bragt i Børsen 29.04.2019

Der er ingen kommentarer til dette indlæg:
Skriv en kommentar til dette indlæg
Kommentar:
Navn:
Email:

Modtag mit nyhedsbrev



Greatest hits

En samling af de bedste artikler

Nyhedsbrev arkiv

Læs mine tidligere nyhedsbreve

Artikel arkiv

Du kan læse alle mine tidligere artikler i arkivet.

Kontakt mig

Emilia van Hauen
Uptown
Sundkaj 7, 3
2150 Nordhavn

T: +45 2628 2618
E: emilia@emiliavanhauen.dk

CVR-nr: 21 31 56 05
Bank: Spar Nord Bank
Reg-nr: 9102
Konto: 457 5474 387

Privatlivspolitik

Book mig til foredrag

Kontakt mig her
Dudal Webdesign