Da jeg var barn og fik læst Biblen højt lærte jeg, at der var noget der hed vise mænd. De var nogle meget kloge mænd, der vidste at verdens frelser var blevet født og tog hen til ham for at hylde og tilbede ham. Som barn konkluderede jeg, at disse tre vismænd måtte vide noget om, hvad der var virkelig vigtigt i livet og for os mennesker imellem. I dag har vi også en slags officielle vise mænd; de bliver kaldt vismænd. Dem findes der også tre af. Den ordførende af dem er sågar overvismand. Til forskel fra datidens vismænd, der var velbevandrede udi astrologi og almen viden, er grundlaget for vores tids vismænd nationaløkonomien. Det er en kompliceret videnskab og det kræver et stort overblik at kunne samle al den viden, som påvirker den nationale økonomi, så man kan beskrive og fremskrive den tid vi lever i ud fra et økonomisk grundlag. Det er vel også derfor, at man har valgt den – i mine øjne - både lidt svulstige og gammeldags betegnelse ”vismand” om sådan en rådgiverstilling. Men det er samtidig også lidt anti-jante og det synes jeg er forfriskende.

Det der dog ofte har undret mig er, hvorfor vi kun har vismænd indenfor det økonomiske område. Hvorfor har vi ikke også vismænd der for eksempel tager sig af det sociale, det kreative eller det sundhedsmæssige?

En af de største udfordringer det globale samfund står overfor er at få den enkelte borger til at føle sammenhæng i sit liv. At opleve en sammenfaldende mening i sit virke som arbejdende borger og socialt menneske. Stress har mange årsager og én af dem er netop manglen på denne overordnede mening for den enkelte – og dermed evnen til at kunne prioritere hensigtsmæssigt og være bevidst om formålet for sin eksistens. Stress kan umiddelbart ses som den enkeltes personlige problem, men tager man virksomhedens og samfundets regnemaskine frem, ser man, at økonomien i høj grad belastes af alle disse menneskelige nedbrud. Stress er dermed ikke længere individets problem, men derimod et strukturelt problem. Hvordan man imødekommer de udfordringer der ligger i disse problemstillinger om menneskeværd og sociale strukturer er ikke en nem opgave at løse. Og den visdom der kan være med til at analysere, beskrive og løse disse problemstillinger må være en lige så kompliceret videnskab som den nationaløkonomiske. 
Vi har indrettet verden, så penge i mange henseender bliver den faktor, der får det sidste ord at skulle have sagt. Når et socialt problem belaster samfundet hårdt nok på økonomien, allokeres der ofte langt flere ressourcer til at løse situationen end hvis det ikke har en økonomisk slagside. Med tiden er vores samfund blevet så rigt, at vi er kommet langt forbi overlevelse som målet for vores liv og levned og derfor har vi fået råd til at vægte de menneskelige relationer på en ny måde. Fællesskaber og relationer har selvfølgelig altid været vigtige for os mennesker at have og håndtere, men hvor det før mere var noget der tilhørte privatsfæren, er det i dag en faktor man regner anderledes med i både erhvervslivet og i de samfundsmæssige strukturer.  I samme moment er vores samfund blevet langt mere grænseløst mht det nationale, klasser, køn, fag osv, hvorfor det ikke er blevet mindre kompliceret at forstå, gennemskue og agere i det sociale rum på en måde, som skaber overskud – på flere planer, inklusive det økonomiske. Velgørenhedsbølgen og CSR er to eksempler på hvordan det sociale også kan knyttes til økonomien på en måde, mange også finder moralsk og etisk forsvarlig.  I en tid hvor alt stritter i flere retninger er der mere end nogensinde brug for vise mænd, der er i stand til at beskrive, analysere og give kvalificerede metoder og løsninger til at gennemskue sin egen situation og handle adækvat på den. Hvis man udpegede tre sociale vismænd, ville man ikke alene opgradere dette område ved at synliggøre dets betydning for samfundets velfærd; man ville også kunne skabe en kontinuerlige ramme hvori man kan forstå den sociale dimension af livet og verden.

Ligeledes kan der heller ikke herske tvivl om, at den kreative kraft også får større og større magt i dette samfund, der ikke ser ud til at kunne få innovation nok. Kreativitet som begreb har også ændret og udviklet sig over de sidste mange år. For ikke så længe siden var det enten noget ophøjet kunstnerisk eller noget barnligt smørelse. Det kreative som disciplin havde ikke en særskilt værdi i samfundet medmindre det var knyttet til en specifik funktion. I dag vægtes det at kunne tænke kreativt højt og implementeres i alle afskygninger af livet, erhvervslivet og samfundet. Alene udtrykket ”oplevelsesøkonomi” taler sit eget tydelige sprog om denne disciplins vigtighed.  Alt tyder på at vigtigheden ikke vil blive mindre fremover. Men hvad er kreativitet egentlig? Og hvordan vil man bruge det konstruktivt og kollektivt til at styrke velfærden i samfundet – for både den enkelte aktør som selve strukturen? Igen ville udnævnelsen af vismænd på dette område kvalificere disciplinen og opgradere den.

Foreløbig lader vi til at vægte økonomien højere end noget andet, men bla. det sociale og det kreative er to faktorer der er begyndt at i den i haserne mht vigtighed og ikke at tage det seriøst, er at svigte den tid vi lever i.

At forstå den verden vi lever i og den tid vi er i kunne hjælpes på vej af disse vismænd og en oplagt idé er selvfølgelig at oprette et råd, der bestod af vismænd fra flere forskellige verdner og hvis fælles opgave det var at komme med gode råd om livet som helhed. Vores tid kan være meget forvirrende og uoverskuelig og med det hav af valg vi alle står overfor dagligt, fordi vi har så mange muligheder for at skabe os den tilværelse vi ønsker, ville det være anvendeligt med et råd, der jævnligt kom med bud på det store forkromede overblik, så man som borger havde en tydelig mur at spille sin egen bold op ad.

I ligestillingens lys er det vel også på tide at ændre det til at være ”vispersoner”.

Jeg er helt overbevist om, at forlægget for opgaven er nærmest umulig, for hvordan skal man kunne samle så mange ender af den menneskelige eksistens og samtidig inddrage både individ og fællesskabsplanet? Nej, let bliver det ikke, men det er vel også derfor, at man skulle bruge disse særlige vispersoner til det – de har jo om nogen forudsætningerne for at kunne gøre det.

Kontakt mig

Emilia van Hauen
Uptown
Sundkaj 125, 3
2150 Nordhavn

T: +45 2628 2618
E: emilia@emiliavanhauen.dk

CVR-nr: 21 31 56 05
Bank: Spar Nord Bank
Reg-nr: 9102
Konto: 457 5474 387

Privatlivspolitik

Book mig til foredrag

Kontakt mig her
Dudal Webdesign