En af tidens vigtigste værdier, er at være kreativ. Få brugbare idéer, der gør livet bedre for fællesskabet. Men hvis ikke de manifesteres i konkrete handlinger, der gør den der forskel, som vi alle går rundt og taler om, er de nytteløse. En ideling er en person, der får den gode idé, forstår at dele den med andre, og som også handler på den. Ide. Deling. Handling. Ideling.

På min sidste tur med den humanitære organisation CARE Danmark til Tanzania, Zanzibar og Kenya i september 2012, fik jeg idéen til ideling-livsformen. Den praktiseres nemlig bigtime i CARE’s projekter. Og det kan vi lære noget af. Vi kan nemlig også lære af dem, der allerede har lært af os. 

 - 145,4 KB
I Afrika har de rigtig ørken. Og pastoralister. I Danmark har vi økonomisk ørken. Og iværksættere. Pastoralisterne, ofte masaier, der lever af kvægbrug som nomader, er et trængt folk. Deres livsform er truet af mangel på jord, hvor deres bestand kan græsse, og det tvinger dem ud i en ny livssituation. For at overleve, bliver de hjulpet til at kende deres rettigheder bedre, så de fortsætter med at få adgang og ejerskab til den jord, de altid har levet af. Ved at se muligheder i indtjening på nye produkter, som fx den perleskål og elderstick, jeg købte langt ude på landet, da vi besøgte masailandsbyen Monduli i Karatu. Og ved at få nogle redskaber til at løse lokale konflikter omkring ressourcerne, så de bliver fordelt mere retfærdigt.

Hvilke idealer, værdier, adfærd og normer (IVAN)  karakteriserer en ideling? Disse fire parametre er gode til at beskrive en livsform og dens potentiale – og måske kan det inspirere dig til at tjekke ud, hvor mange af de samme IVAN’er du har.

IDEALERNE

De danske iværksættere behøver nok ikke hjælp til at kende deres rettigheder, men de kunne lære af kvægnomadernes sammenslutning, så de slog sig sammen og lobbyede for at få mere motiverende vilkår at operere samlet ud fra.

Idealerne er det vi stræber efter. De er ofte rationelle og giver logisk mening. Idealer ændrer sig med tidens skiftende værdier, samfundets strukturer og systemer, de overordnede globale/nationale udfordringer osv. For en ideling er det sammensætningen af de tre ideal-faktorer, der gør denne livsform aktuel. Det handler nemlig om både at kunne generere idéer, der er drevet af et ønske om udvikling eller direkte evolution, og at gennemføre dem i et fællesskab med andre, der har de samme interesser. Ofte er man stærkere i én af disciplinerne, og derfor er det vigtigt at teame op med andre kræfter.

En tur rundt i erhvervssektionerne viser, hvordan Danmark sukker efter, at de gode idéer, som er en del af vores selvforståelse, manifesteres i sort bundlinje. Derfor skal vi forebygge sulten. Sulten af arbejdspladser. Ved at blive bedre til at skabe de rigtige arbejdspladser, ved at manifestere de rigtige ideer. CARE Danmark har regnet ud, at det koster 1 dollar at forebygge sult hos et barn. Mens det koster 80 dollars at behandle et barn for underernæring. Måske er den danske erhvervsøkonomi i samme situation? Når man tænker på, hvor mange virksomheder, der er gået konkurs siden 2008, har det været monsterdyrt for Danmark at lappe på det, og naturligvis er det sundest, hvis det der ikke kan stå af sig selv, falder. Men som samfund har man pligt til at skabe en grund, som sunde og iderigtige virksomheder kan stå på, og her kan vi måske lade os inspirere af alle disse kreative afrikanere.

Vi skal derfor dyrke den livsform, der formår at få de gode idéer, kan inddrage sin omverden i dem, og derefter manifestere dem i nogle konkrete projekter, der skaber jobs og penge til mange. Og det opløftende er, at når man taler med generation Y (født 1980-1995) er der faktisk masser af idelinger, der driver af gode idéer, og som har modet til at iværksætte dem. Som fx min 17-årige ekstrasøn, Victor, der sammen med sin yngre bror, startede et t-shirt firma for et år siden, og som sælger sine ting på skolen og over nettet. Eller har skabt sig en god opsparing ved at fixe fixercykler i sin fritid.    

Opgaven er at skabe et miljø, hvor der kan generes ideer. Hvor det handler om modet til at ville udviklingen, selvom det, der skaber den, måske er kontroversielt. Og hvor der åbnes op til andre; og gerne grupper, der ikke nødvendigvis minder om en selv. Her har de store koncerner og etablerede selskaber tit en stor udfordring, for i krisetider er det oftere angsten for regnskaberne, mere end det er glæden ved at nyskabe, der dominerer, og derfor gør mange som de plejer og tager det sikre valg. Det er hverdagssvaret til de innovative iværksættere, der gerne vil noget mere og nyt med de store spillere i det danske marked. Og det er der ikke meget fremtid i.  

Tjek dine egne idealer ud. Hvad driver dig? Og hvad bruger du dem til hverdag? 

VÆRDIER

Overalt i verden sparer de fattigste op sammen. Laver en fælles pulje. Som de kan låne af på skift, så de hver især, med tiden, får etableret deres egen forretning, og derved trækker sig selv ud af fattigdom. De kaldes spare-låne-grupper, og den første blev oprettet af CARE i 1991. I dag har CARE støttet oprettelsen af mere end 170.000 grupper med 6,5 mio. medlemmer fordelt på 54 lande verden over.

I Karatu besøgte vi en spare-låne-gruppe, som var oprettet i forbindelse med Rockwool Agricultural programme (RIPAT), hvor prins Joachim og vi andre overværede, hvordan medlemmerne indbetalte et beløb, og fik behørige stempler i deres bøger, så de senere selv kunne låne til en ny gris, skolegang eller andet, som sikrede deres families overlevelse.

I Danmark har vi en stolt tradition for andelsforeninger. Men tanken har vi ikke overført til iværksættere og andre, der gerne vil skabe noget nyt, men som måske ikke kan tage hele risikoen selv. I stedet har vi en masse jura. Hvis danske iværksættere satte sig sammen og lod sig inspirere af spare-låne-gruppe principperne, ville vi med garanti se en underskov af bæredygtige ide-genererende virksomheder dukke op. Men måske er det værdierne, den er gal med, siden vi ikke gør det?

Hvor idealet er det rationelle, det, der giver mening at forfølge, er værdierne det, der gør os glade og får os til at opleve meningen med det, vi stræber efter. Det er altså her den indre motivation ligger.

En idelings værdier er naturligvis kreativitet, på et niveau, hvor man ikke kan lade være med at skabe noget hele tiden. Se en mulighed i noget andre ikke ser. Turde tænke anderledes, for at løse et eksisterende problem. Men det skal parres med en lyst til at dele sin kreativitet, sine ideer og viden med andre, så de kan få lov til at leve videre, og blive styrket af flere syn på dem. Det fantastiske ved idéer er jo, at de – i modsætning til fysiske varer – får mere værdi, jo mere de bliver delt. Det man også kalder for kognitiv kapital, som jo præger det moderne samfund i stor stil. Og så skal de gode ideer jo ikke bare svæve i clouden, men derimod manifesteres i praksis. Derfor skal en ideling også være tændt på at gøre noget konkret ved ideerne.

En spare-låne-gruppe er i høj grad drevet af de tre værdier: kreativitet, deling og handling. De der ønsker at være medlemmer (typisk 25 i hver gruppe, så det bliver overskueligt og gensidigt forpligtende) er drevet af at ville skabe noget nyt i deres liv, som kan ændre fundamentalt ved deres livssituation, og de skal ønske at få en ide, de selv tror på og kan overbevise gruppen om er langtidsholdbar. De deler risikoen, men har også ansvarligheden med sig, da hvert medlem kun må låne tre gange så meget, som hun sparer op. ”Hun” fordi 75% af medlemmerne er kvinder. Når en fattig kvinde tjener 10 kroner, bruger hun de ni på sin familie. Og pengene bliver betalt tilbage, efterhånden som den gode idé manifesteres i et overskud.

Tænk hvis de danske banker havde ladet sig inspirere af spare-låne-grupperne? Så havde de danske iværksættere måske iværksat lidt langsommere, men nok også langt mere sikkert.

Hvilke værdier driver dig? Og hvordan er de med til at skabe den hverdag og fremtid, som du gerne vil opleve?

ADFÆRD

Forestil dig, at brænde er et af de vigtigste ting i dit liv. Hver morgen og aften går du ud og samler brænde i den skov, der ligger lige i nærheden af dig. Men det gør alle de andre også. Og på et tidspunkt vil der ikke være mere skov tilbage. Hvad gør du så? Går længere væk for at finde brænde…

Zanzibars skovarealer er et af de 200 områder, som WWF Verdensnaturfonden har udpeget som ”biodiversitets-hotspot”, men desværre skønnes det, at skovrydning årligt udgør mindst 1 procent. Og det er naturligvis alt for meget! Man kan forsøge at tvinge befolkningen til at lade være med at plyndre skoven, men det hjælper dem jo ikke, for de skal jo også overleve. I stedet har CARE sammen med Zanzibars regering lavet CARE Forestry project, der lærer de lokale, hvordan de kan bevare skoven, uden at fratage dem selv deres indtægtsgrundlag. Projektet inddrager 21.000 husholdninger og 25 embedsmænd i regeringen, og lærer dem at bruge skoven alternativt, plante nye træer, finde alternative indtægtskilder mm.

Vi besøgte dette projekt på den meget smukke ø Zanzibar, der vitterlig er et lille paradis på jorden. Og var ude og trave i skoven og se, hvordan de indsamler blade på særlige måder, så de kan måle udviklingen i bla CO2 udslippet, så de kan imødekomme nogle af de mange klimaforandringer, som de også bliver udsat for.

Vores adfærd er der, hvor vi manifesterer vores idealer og værdier, og REDD projektet lever helt op til den adfærd, som en ideling har. For det handler om cocreate, samskabe, om at finde nogle alternative løsninger til at løse nogle eksisterende problemer. Og samtidig er det et afgrænset projekt, så man kan se, om de ideer man arbejde med, også virker efter hensigten.

Cocreation er det nye buzz-word for alle organisationer i dag, og selv staten benytter sig kraftigt af denne adfærdsform, som skal sikre, at alle parter giver deres eget bidrag til løsningsprojektet.

Hvem cocreator du med i det daglige? Og i hvilke typer af projekter gør du det?

NORMER

Har du mon købt babymajs eller måske sukkerærter  og bønner i Coop af mærket Savannah? Hvis ja, har du måske støttet disse to drenge, som hellere end gerne stillede sig op ved et vigtigt budskab, da jeg bad dem om det. CARE har nemlig sammen med Coop lavet projektet Kilimo Biashara (kommercielt landbrug på kiswahili), som går ud på at ruste småbønder i Kenya til at producere flere og bedre varer, så de kan sikre sig en indtægt og dermed bedre levevilkår.

Og på den måde bryder de med nogle normer, som skaber nye muligheder. En norm angiver hvordan noget bør være, herunder hvad man bør gøre, mene, tro, udlede, antage osv. En norm er altså en forventet adfærd i en bestemt social situation, der enten inkluderer en i fællesskabet eller ekskluderer en, og giver anledning til at skabe et nyt fællesskab.

Kilimo Biashara både stabiliserer det eksisterende projekt, det er at leve af sin jord, som småbonde. Men det bryder sørme også med de eksisterende normer, ved at hjælpe dem til at styrke deres egen position, lære dem om nye typer af afgrøder og lære dem at dyrke dem i en kvalitet, som europæerne gerne vil aftage. Dette sker også i samarbejde med den lokale kenyanske leverandør Sunripe, som vi også besøgte, og som imponerede ved at insistere på konstant faglig nysgerrighed og social udvikling af deres ansatte.

En ideling stabiliserer de eksisterende normer, når han er med til at forny og forstærke projekter, der allerede kører godt. Mens han bryder dem, og dermed skaber grobund for trendsetting og innovation, når han helt konkret ændrer på nogle samfundsstrukturer, der skaber nye sociale vilkår for de implicerede.

Begge dele er til stede i dette fine samarbejde mellem de lokale småbønder i Kenya (der ellers ofte er blevet udnyttet af store leverandører, der har presset prisen urimeligt), den lokale leverandør, Coop der tager sit sociale ansvar alvorligt både ude i verden og herhjemme, og CARE, der bidrager med sin ekspertise hele vejen rundt.

EN IDELING ER…AFRIKANER?

På vores tur besøgte vi 16 projekter (fødeklinik og hospital, nye typer af lerovne, næsten uddøde Zanzibar Red Colobus (findes kun på denne ø), krydderifarm, Upendo – et syværksted, og mm), der alle var drevet af en klar ideling livsform, hvor det handler om at ville bruge sin egne ideer og kreative muligheder til at manifestere en ny virkelighed, der skaber udvikling for mange andre end sig selv.

Umiddelbart har de meget mere på spil, end vi i Danmark, fordi vi har så stærkt et socialt sikkerhedsnet, der nok skal gribe os, hvis det går galt. Men jeg savner at mærke den kompromisløse lyst til at være åben overfor alternative muligheder, for at ændre på sin egen situation – selvom den udfordrer de eksisterende normer og strukturer i samfundet. Det synes jeg, vi kan lære meget af herhjemme, så der bliver mere plads til de idelinger, der skal være med til at bringe os langt forbi krisen. For vi har masser af dem her. De skal bare have plads til at røre sig på…  

Kontakt mig

Emilia van Hauen
Uptown
Sundkaj 125, 3
2150 Nordhavn

T: +45 2628 2618
E: emilia@emiliavanhauen.dk

CVR-nr: 21 31 56 05
Bank: Spar Nord Bank
Reg-nr: 9102
Konto: 457 5474 387

Privatlivspolitik

Book mig til foredrag

Kontakt mig her
Dudal Webdesign