Lykkeforskning er blevet akademisk og videnskabelig stuerent. Med god grund. Lykkelige mennesker er nemlig mere værd, både for dem selv, og for samfundet. Den gode nyhed er, at du allerede lever i verdens lykkeligste land. Den anden gode nyhed er, at lykken kan læres, hvis bare du træner nok. Læs her hvordan. 

Af Emilia van Hauen, sociolog og trendrådgiver 

Da jeg var 29 år var jeg lykkelig. Jeg boede et skønt sted, levede det gode singleliv med sjove fester, underholdende byture og interessante dates, boede sammen med min skønne bror, som jeg kunne dele alt med, var i god form og så havde jeg et fantastisk arbejde; faktisk var det mit drømmejob, jeg havde opnået i en alder af kun 27 år, og som kronen på min HD(A) eksamen.  At jeg dagligt led af kvalme, som altid viste sig i badet om morgenen, var bare en del af livet. En maj måned tog jeg tre uger til Thailand, sammen med en veninde. Vi havde en fest hele turen igennem og grinede så meget, at jeg stadig har rynker af det. Få dage før vi skulle hjem, drømte jeg, at jeg kom tilbage på mit arbejde – uden at kunne finde mit skrivebord.  Jeg begyndte at spørge alle omkring mig, om de mon havde set mit skrivebord? Næh…nej, det havde de nu ikke. Og så vågnede jeg. Mærkelig drøm, tænkte jeg, og gled ud i ferielivet. Første dag efter ferien bemærkede jeg, at kvalmen var væk. Jeg stod der i brusebadet og…. intet skete. ”Så var det nok bare stress,” tænkte jeg og tog ind på arbejdet. Dagen efter var jeg tæt på at kaste op i badet. Under sprøjtende vanddråber og med hånden for munden, besluttede jeg mig for, at nu var tiden inde. Jeg ville sige op og finde mig et caféjob, indtil jeg vidste, hvad jeg nu skulle. Da jeg kom ind på kontoret, blev jeg

Lykken er akademisk

Hvordan får du lykke? Et simpelt spørgsmål på fire gode ord. Men kan du svare? Bare sådan? Jeg troede jeg kunne. Min krop var ikke enig. Den strakte mig en hjælpende kvalme, jeg i sidste ende ikke kun overmærke. At jeg var noget tungnem til at opfange signalerne, er et eksempel på, hvilken magt vores illusioner har over os. Som datter af en eksportdirektør og en spansk mor, var det en oplagt 80’er yuppiedrøm at gå i min fars fodspor. Glemt var min interesse for litteratur, uden værdi var min konstante nysgerrighed over vores sociale mønstre og strukturer; næh, jeg ville være en af de første kvinder, der brød med glasloftet. Sådan! Men i stedet for et glasloft, fik jeg en gulvspand. Mon du kan genkende dig selv i historien – bare i en anden udgave?
Lykken og dens opnåelse har altid fascineret os mennesker. Men det er bestemt ikke noget, alle har været optaget af. Når dagen går med at finde føde til dig og dine 7 søskende, er det ikke lykken, man sætter sig ned og filosoferer over. Men sådan er det ikke længere i de vestlige lande. Og derfor har vi i dag overskud til at forske i lykke og dets potentiale. Faktisk er vi nået så langt, at forskning i lykke er ved at blive akademisk stuerent. Skotland er for eksempel det første land, der har etableret et forskningscenter (Centre for Confidence and Well-being) med det formål, at løfte nationens lykkeniveau. Tankegangen er, at man kan give befolkningen et bedre liv ved bevidst at træne optimisme. Flere universiteter i Europa og USA har etableret afdelinger for lykkeforskning og positiv psykologi. 
Det er lidt af en revolution, for indtil for ganske nylig, var det ikke seriøst at beskæftige sig med dette begreb, der blev betragtet som naivt og luftigt. Næh, en god gammeldags depression, eller en rask lille psykose, altså en sygdom, der skulle helbredes, eller som minimum diagnosticeres, var noget den akademiske videnskabelige verden kunne holde lange konferencer og udgive tykke lærebøger om. Nar-komplekset kunne man kalde det: den rene og skære glæde er for børn og barnlige sjæle; voksne ved bedre, hvad livet bringer med sig af ulykke og sorg, så derfor har det altid været finere at lide end at jodle rundt.  Psykologien, der om nogen videnskab har været med til at definere det moderne menneskes selvforståelse, har som udgangspunkt stemplet mennesker som ofre - og det er dette syn, der nu er ved at blive ændret.

Lykkelige lever længere

Hvad gør du for at opleve lykke? Hvad har du gjort i dag, som gør dig glad? Kan du huske, hvornår du sidst var boblende glad og følte, at alt var i vatter – på den fede, ikke-kontrollerede måde? Hvad var det præcis ved den situation, der gjorde dig lykkelig?
Tre måneder efter at jeg blev fyret, havde jeg mødt min mand, og var startet på det studie, som jeg var født (er jeg sikker på!) til at læse. At jeg nærmest ingen penge havde – en lederløn giver alt andet lige flere rødsålede Louboutin-sko i klædeskabet end en S.U. - betød intet, for pludselig følte jeg mig vibrerende levende. Hver dag gjorde jeg noget, der fik mig til at føle stor glæde og tilfredshed. Hvilket ifølge ordbogen er definitionen på lykke. Jeg udvekslede søde ord med min kæreste, jeg fordybede mig i den fedeste viden om menneskers vilkår og adfærd, jeg var fri til at gå på Strøget i joggingtøj klokken et om eftermiddagen (og ikke pakket ind i bizz-kampdragten med torpedoskuldre), og jeg havde tid og overskud til at hjælpe mine forældre, med hvad de nu end havde brug for. En hel ny verden åbnede sig for mig, og jeg var ikke længere bare koblet op på den, men følte mig i sammenhæng med den.
I dag har man flere videnskabelige beviser på, at lykkelige mennesker lever længere, producerer mere, er mere kreative og originale, og skaber gode fællesskaber. Lykkelige mennesker er også mere tolerante, rimelige i deres krav, bedre oplyste, hårdtarbejdende, involverer sig i den demokratiske proces og klarer sig bedre i stillinger, der kræver sociale kompetencer. Hvor diagnoserne tærer på kræfterne og resurserne i samfundet, er lykkelige mennesker med til at producere noget af værdi, og er med til at løfte niveauet for vores fælles velfærd. Altså er der ikke kun god penge økonomi, men også god social økonomi, i at skabe de bedste betingelser for at få en lykkelig befolkning. 
Det mest slående ved disse forskellige undersøgelser af lykke, er, at det kun i ekstreme tilfælde har noget med materiel velstand at gøre. Undersøgelser viser, at amerikanerne er blevet tre gange rigere i de sidste 50 år, uden at blive lykkeligere. Faktisk viser det sig, at jo rigere vi bliver, jo mere stiger antallet af depressioner. Og blandt årsagerne til depressioner nævner folk ofte, at de har følelsen af ikke at være gode nok, og at man er nødt til at arbejde hårdt, for at købe sig de ting, man dybest set ikke har brug for. Og når man arbejder hårdt, har man ikke tid til det, man mener at kunne se, er den største kilde til lykke: nære og meningsfulde relationer til andre mennesker! Før noget andet er vi nemlig sociale dyr; vi har alle brug for at være i mindst et tæt forhold til et andet menneske, der ser dig og anerkender din eksistens, som noget ganske særligt. Men som det eneste refleksive dyr, er det næsten lige så vigtigt for os, at have en oplevelse af at lykkes med vores liv. Vi har brug for at mærke, at vi gør noget meningsfuldt i den tid vi befinder os i live, og for de fleste handler det om at leve efter et mere eller mindre defineret livsformål.

Lykken er livsformål

Hvad gør du for at realisere dit lykkelige liv? Kender du for eksempel dit livsformål? Ved du, hvilket hul i universet du gerne vil efterlade, når du dør? 
I 1999 tog jeg på pilgrimsvandring til Santiago de Compostella. I 9 dage vandrede jeg på støvede stier, under bagende sol eller i tyk tåge, med en tung rygsæk på ryggen og vabler alle steder – på nær lige i ørerne. Undervejs mødte jeg en menighed af mennesker, der alle gik med et formål. Vi havde alle den samme retning, og det samme endemål, men det, der drev os hver især, var noget ganske forskelligt. Én gik for sin cancersyge veninde, én gik for at takke Gud for sin helbredelse, én familie gik for at give deres retarderede pige en ny oplevelse hun kunne mestre, én gik for at komme sig over en ulykkelig forelskelse, og jeg? Jeg gik for at få ro til at mærke mig selv, mit liv og min fremtid. Det var nu eller aldrig jeg skulle sig ja til manden i mit liv, og det var nu jeg skulle vælge i hvilken retning, jeg ville bruge mit fag. Uden at vide det, var jeg draget ud efter mit livsformål, og ja, jeg fandt det. I en lille bitte sprød udgave, som jeg varsomt tog om halsen og bar tæt på mit hjerte, så det kunne få varme og ly til at vokse.
At leve lykkeligt kræver egenskaber som optimisme og passion, og selvom vi fra fødslen  af, er udstyret med forskellige niveauer af bla. lykkehormonet serotonin, kan vi selv gøre mange ting, for at øge vores lykke. Hvilket er vigtigere end nogensinde før, fordi ansvaret for lykken ligger i høj grad i vores egne hænder med alle de valg, vi i den vestlige verden kan foretage os. På nogle måder var det lidt lettere i de såkaldt ”gamle dage”, da vi var medlemmer af nogle mere forpligtende fællesskaber, der samtidig havde held til at regulere os moralsk på en måde, som vi ikke længere oplever. I dag er hovedbudskabet, at vi selv er ansvarlige for vores egen lykke. Det kan virke skræmmende på mange mennesker, men befriende på endnu flere, når først man får knækket koden på, hvordan man egentlig tager denne lykkemulighed på sig.
I december 2007 udkom Tor Nørretranders bog ”Glæd dig”, der ifølge ham selv er baseret på ”benhård videnskab”. Han fortæller om den amerikanske psykolog Philip Brickman, der har undersøgt 22 lottomillionærer. De var lykkelige lige da de vandt, men efterhånden som pengene blev hverdag, blev de immune overfor den glæde, de oprindeligt havde fået tilført. Glæden var altså relativ og han påviste, at jo flere lykkebringende oplevelser man får, jo mere krævende bliver man også; en slags hedonistisk trædemølle. Det centrale element i fænomenet er, at mennesket er meget tilpasningsdygtigt og hurtigt tager ting for givet. Vil man være lykkelig, er det derfor vigtigt, at man hele tiden udfordrer sig selv med nye oplevelser. Det har også vist sig, at aktive forældre fra de lavere socialgrupper, der giver deres børn en hel masse oplevelser – og her tænker jeg ikke på dyre ture til Disneyland, men bare en tur i en ny skov – får børn, der bevæger sig opad i den sociale rangstige. At være aktiv og opsøge nye oplevelser, gør en lykkelig og medfører overskud, så man kan klare lidt mere.

Lykken er det uventede

Nørretranders vigtigste pointe er, at vi skal give slip på kontrollen, for det er i overraskelsesmomentet, at den største kilde til lykke ligger. Vores sanseapparat er ganske enkelt indstillet på at blive glad, når det oplever noget nyt og overraskende, så konklusionen er klar: jo mindre kontrol, jo mere glæde. Det i sig selv kan være noget af en udfordring for det moderne menneske at sluge, for er der noget vi er opdraget til og søger, så er det kontrol. Vi er så vant til at styre og administrere vores liv og relationer, at vi sjældent går ud i det blå – hverken i bogstavelig eller overført betydning. Vi synes næsten ikke, at vi har tid til det, og med en befolkning hvor 25% mener, at de jævnligt oplever stress, er det måske endnu mere tiltrængt end nogensinde før netop at gøre det. Den positive psykologi viser, at det der gør mennesker glade er at fokusere på de små ting og hændelser i hverdagen - som at passe sin krop, være ude i naturen og glæde andre. Lykkeforskerne mener, at disse ting spiller en langt større rolle for vores livskvalitet og livsglæde, end hvor meget man tjener og hvor mange materielle goder man har. Det udfordrer de politiske prioriteringer, der hele tiden fokuserer på mere vækst, velfærd og velstand.

Lykken er meditation

Hvad gør du for at opsøge lykken? Gør du det lige så målrettet og intenst, som at finde en kæreste, vedligeholde dit ægteskab eller pleje din karriere? De færreste gør. Men du kan faktisk træne dig selv benhårdt i at få det. Ja, du læste ikke forkert. De fleste går rundt med en forestilling om, at vi enten er medfødte optimister eller pessimister. Vi kan lide at kategorisere os selv og især de andre – og måske bruge det som undskyldning? Hvis man er glad og lykkelig er det noget man nærmest er født til at være, og så kan man oven i købet være heldig oveni. Disse ”overpositive jubelidioter” tæller ikke rigtig, for ”de har ikke fattet en skid af det hele!” er meget ofte holdningen. Men det er lodret forkert. Der er meget du kan gøre. Meditation er for eksempel er ren motorvej uden afkørsler til lykken. 
Richard J. Davidson er neurovidenskabsmand og professor i psykologi og psykiatri, har i årevis forsket i vores emotioner. Han har lavet forsøg der viser, at når vi mediterer, øges aktiviteten i den del af hjernen, der står for de positive oplevelser og følelser som optimisme og livsmod. Sagt med andre ord, oplever vi glæde og lykke, når dette center i hjernen er aktivt. Særligt hos mediterende munke (de olympiske atleter indenfor meditation, kalder han dem) lyser dette område op, som lysene på Rådhuspladsen, når de sidder og mediterer. Konklusionen er, at den voksne hjerne ikke er færdigudviklet, men derimod plastisk, og derfor modtagelig for ændringer, hvis man gør noget bestemt. 
Søndag den 16. marts 2008 trådte den tidligere tv-vært og kändisdarling Kamilla Bech Holten frem i et rørende interview i Politiken. Det viste sig, at hun havde haft kræft i fire år, og havde forsøgt at bekæmpe den med blandt andet kemo-terapi. I artiklen fortæller hun: ”Det, man tror, er store ting, betyder næsten intet. Jeg tænker aldrig på seertallene til Klassefesten længere. Da jeg lå i sengen og ikke vidste om jeg skulle leve eller dø, var det nogle helt andre og små ting jeg tillagde vægt. For eksempel de gange, hvor jeg havde gjort noget for andre, men hvor de ikke vidste, at jeg havde gjort det.”
Hendes iagttagelser ligger fuldstændig i tråd med Davidsons. Meditation i sig selv er godt, men hvis du vil accelerere virkningen, skal du desuden meditere over medfølelse. Dalai Lama er nok den bedst kendte nulevende person, der som sit eksplicitte projekt har at ændre verden gennem medfølelsens magt. Det giver god mening. Davidson fandt nemlig også ud af, at meditation også øger den del af hjernen, der får os til at rejse os op og gøre noget godt ude i verden, for at forløse lidelse. Velgørenhedsbølgen som vi har været en del af de seneste år, er et udtryk for denne øgede medfølende bevidsthed.
Meditation på medfølelse er altså den direkte vej til at gøre verden og dig selv lykkeligere. Og da det let er noget, der kan trænes, har verden faktisk et genialt værktøj til at stoppe vold og lidelse. Det sjove er jo, at vi accepterer, at hvis man skal være i god form fysisk, skal man naturligvis træne. Man skal bruge tid på at bruge kroppen og man skal også vide, hvordan og hvad man vil træne. Der findes tusindvis af træningscentre, magasiner, bøger, dvd’ere, trænere og i Danmark kan vi oven i købet få motion på recept. Men vi forventer, at vi kan være lykkelige, uden at træne os selv i de ting, der gør os det. Derimod bruges der mange penge og tid på alle de problemer, som vi har skabt for os selv i det civiliserede samfund. Endnu har vi ikke set ”medfølelse” som et punkt på Finansloven, eller meditation, som et fag i skolen. Men al forskning viser, at det ville være den hurtigste og mest effektive vej til et bedre samfund. Og hvis vi samtidig praktiserede næstekærlighed, som den mest naturlige omgangform mellem mennesker, ville vi kunne katapultere os selv ind i en helt ny dimension.

Lykken er Danmark

Er du lykkelig i Danmark? Oplever du daglig taknemmelighed over at bo i et land som vores? Honorerer du den grad af frihed og tryghed, som vi lever under? Du kan roligt gøre det, for talrige undersøgelser viser, at du lever i verdens lykkeligste land. Helt præcis lever Europas lykkeligste mennesker i Ringkøbing, Vestjylland. Parametre som en flot natur og et stærk lokalt fællesskab er med til at gøre dem til de lykkeligste. Som Inger Graversgaard, beboer i samme by, siger: ”Og så er her ikke så meget at blive forvirret over, som i en storby!”
Hvad gør danskerne til verdens lykkeligste folk? Ifølge Ruut Veenhoven, hollandsk lykkeforsker gennem 30 år, og ophavsmand til en stor verdensundersøgelse, skal landet have et rimeligt niveau af velstand, der skal herske god regeringsskik, borgerne skal have en høj grad af frihed, der skal være et klima af tillid (både folk imellem, som mellem folket, institutionerne og den gældende regering), der skal være demokrati, og så skal der være arbejde til folket. Hvilket passer fint på Danmark. Han mener også, at mænd er mere lykkelige end kvinder, da de ikke længere er tynget af ene-forsøgerbyrden, men derimod profiterer af kvindernes frigørelse, som har givet dem en mere intim kontakt til deres børn. Folk i parforhold er også lykkeligere end singler (sex er direkte lykkebringende, så det er bare om at komme igang!), og folk yngre end 30, eller ældre end 60, er også mere lykkelige, fordi de har større personlig frihed og kan handle mere som de vil, frem for dem mellem 30 og 60, der er mere låst fast i deres tid og dispositioner. 

Vil du løse problemer – eller vil du skabe potentiale?

Sidste sommer tog jeg en uge alene i sommerhus. For udelukkende at begrave mig i alskens litteratur, viden og tendenser. Det var en af de lykkeligste uger i mit liv. Jeg var mutters alene, jeg savnede min mand og ungerne, jeg nåede nærmeste aldrig ud i naturen på lange, smukke gåture, sofaen i huset var fuldstændig ubrugelig – og alligevel var jeg lykkelig. Hvorfor? Fordi jeg fyldte mig selv med en masse muligheder. Jeg hældte i af potentiale, som jeg senere kunne forløse som foredrag, kommentarer, samvær med andre mennesker, der kunne være med til at forløse deres liv og potentiale. Jeg var – og er - dybt taknemmelig, over at være i den situation. Men jeg ved også, at jeg selv har skabt den. Så for sidste gang: Hvordan vil du gøre dig selv lykkelig?

DE 7 INGREDIENSER TIL LYKKEN

  1. Mediter hver dag. Giver mest hvis det sker på medfølelse.
  2. Gør en god gerning hver dag. Helst to: én for dig selv, og én for en anden.
  3. Plej dine nære relationer. Hvis du ikke har nogen – skab dig én. Der er altid nogen, der også har brug for dig.
  4. Tænk over dit livsformål. Hvilket hul i universet vil du efterlade, når du dør? Hvad giver dit liv mening at bruge kræfter på?
  5. Tænk i muligheder frem for problemløsning. Du kan alligevel ikke få løst alle dine problemer, så brug din energi, på det du gerne vil opleve. Husk: det, du giver opmærksomhed, vokser!
  6. Slip kontrollen og åben dig overfor livets overraskelser. Gør noget nyt jævnligt.
  7. Glæd dig over livet! Og vær taknemmelig over at leve i Danmark….

HVAD GØR DIG GLAD??

En nem og effektiv øvelse:

  1. Tænk over hvornår du sidst var glad
  2. Hvorfor var du det? Hvad var det helt konkret der gjorde dig glad?
  3. Tænk på flere situationer, hvor du er glad og skriv ned, hvad det er ved situationerne, der gør dig glad
  4. Nu har du en liste over de ting, der gør dig glad
  5. Gør mere af dem – og mindre af de ting, der ikke gør dig glad! Enkelt, ikke?

MEDITATION PÅ MEDFØLELSE

  1. Sid i en behagelig stilling. Du kan også ligge ned
  2. Slap kroppen af ved at puste tungt ud tre gange og lad alle muskler falde til ro
  3. Med lukkede øjne tænker du på et menneske, som du holder af. Gentag sætningen: ”Må du være fri af smerte og sorg. Må du være lykkelig og glad”
  4. Efter nogle få minutter vend opmærksomheden mod dig selv, og gentag den samme sætning til dig selv. ”Må jeg være fri af smerte og sorg. Må jeg være lykkelig og glad.”
  5. Vend tankerne mod en person, som du ikke har det så let med. Gentag sætningen: ”Må du være fri af smerte og sorg. Må du være lykkelig og glad.”
  6. Efter nogle minutter tænker du på en fremmed person; for eksempel kassdamen i supermarkedet, og siger sætningen igen i nogle minutter.
  7. Til sidst tilbyder du medfølelsen til hele verden, ved at tænke på den, og gentag sætningen: ”Må alle skabninger være fri af smerte og sorg. Må alle være lykkelige og glade.”
  8. Når du føler dig fyldt op af lykke, kan du åbne øjnene stille og roligt og lade dig komme til stede igen.

VERDENS LYKKELIGSTE LANDE

Verdens 5 lykkeligste lande: (10 er topkarakter)

  1. DK (8,2)
  2. Schweiz (8,1)
  3. Østrig (8,0)
  4. Island (7,8)
  5. Finland (7,79)

Verdens 5 ulykkeligste lande:

  1. Tanzania (3,2)
  2. Zimbabwe (3,3)
  3. Moldova(3,5)
  4. Ukraine (3,6)
  5. Armenien (3,7)

Kontakt mig

Emilia van Hauen
Uptown
Sundkaj 125, 3
2150 Nordhavn

T: +45 2628 2618
E: emilia@emiliavanhauen.dk

CVR-nr: 21 31 56 05
Bank: Spar Nord Bank
Reg-nr: 9102
Konto: 457 5474 387

Privatlivspolitik

Book mig til foredrag

Kontakt mig her
Dudal Webdesign