Kender du de fire cocreator typer, der sammen skaber det stærkeste cocreation team? Cocreation er fremtidens samarbejdsform. Det er de fleste ledelsesguruer enige om. Men en ting at cocreate, noget andet er at være en cocreator. Hvordan bliver man til det? Hvilken type er du - og dine kollegaer? Og hvad er cocreation egentlig? Læs om et uundgåeligt emne, hvis du vil have sorte bundlinjetal eller en blivende ansættelse. Og tjek ud om du er en døgnflue på champagnefix eller måske en flok til cocktailparty!

Af Emilia van Hauen, sociolog og HD(A)

 - 132,8 KB

HVAD ER COCREATION - OG EN COCREATOR?

Forestil dig, at du får dette klassiske spørgsmål af din sidemand til en fest:

”Nå - hvad laver du så?”

Forestil dig så, at du har to svarmuligheder at vælge imellem:

A: ”Jeg arbejder i en bank!”

B: ”Jeg er med til at halvere verdens fattigdom inden 2015!” (Grameen Bank)

Hvad ville du helst kunne svare? De fleste ville nok gerne svare B. Hvorfor? Fordi det giver mest mening på alle niveauer. Det sætter dig ind i en social og historisk sammenhæng. Det gør den forskel, som mange længes efter at gøre i en travl hverdag. Og det giver dig frihed til at bruge hele dig selv og ikke kun din faglighed til at løse udfordringen. Med andre ord går du fra at være en klassisk medarbejder med faste funktioner, til at være en cocreator, der bruger sin egen kreativitet og alle sine kompetencer til at udvikle verden. 

Co-operation ctr co-creation

En cocreator samskaber med sine kollegaer i organisationen og partnere udenfor organisationen, og har hele tiden et evolutionært perspektiv på alle opgaver. Det handler altså ikke bare om at skabe en ny sodavand, men langt oftere om at dække et reelt behov. Gerne på en ny og bedre måde. Især hvis man kan tage det cykliske (bærbare) princip med indover (læs mere her), så det bliver ressourceneutralt på den ene eller anden måde.

 - 37,9 KBTraditionelt har vi dyrket samarbejdet, eller på engelsk co-operation; altså at en organisation skal operere sammen, for at kunne fungere, oftest under ledelse af kompetente chefer, der sammen udstikker en strategi, som løftes af medarbejderne.

Co-creation handler derimod om at skabe først og fremmest visionen og siden selve projektet sammen, hvilket frigør den enkelte medarbejder til at blive en cocreator, så hver enkelt giver sit originale og kreative input i en proces, hvor alle er lige om at bidrage. Cocreation blev lanceret som en samarbejdsform mellem virksomheder og deres kunder, hvor alle blev inddraget i at skabe produktudvikling. I dag bruges cocreation i alle typer af organisationer, også i det offentlige i samskabelse med borgerne, så det handler ikke længere blot om fysiske varer, men lige så meget om sociale ydelser og forskellige typer af services. Via nettet sker cocreation også på tværs af landegrænser og organisationer, og selv forskning kan i dag udøves via cocreation, hvor en forsker smider et problem ud på et site, hvor alle der har interesse og viden om problemstillingen, kan komme med sit bidrag. Åbenhed og tillid er derfor to meget vigtige komponenter i en god cocreation proces. 

Cocreation er uundgåeligt

Cocreation er for alvor ved at slå igennem som det princip, der skal bære innovationen i fremtiden. Og det er der megen fornuft i. Efter 30 års fokus på individualisme, selvrealisering og selvudvikling, og en stadig højere grad af uddannelse i samfundet, er grunden lagt til at det enkelte menneske bidrager mere og mere med sin egen originalitet til fællesskabet. Vi er altså gennem et par generationer blevet trænet i at tænke selvstændigt, skabe nyt og gøre det sammen med andre, der hver især er dygtige indenfor deres eget felt, så summen af den samlede indsats er fornyelse. Det at være kreativ, er ikke længere noget, som kun er forbeholdt reklamefolk, kunstnere og forfattere; tværtimod er det noget, som de fleste kan og gerne vil i dag. Især fordi det er sjovt og meningsfuldt at bruge hele sin person, og ikke kun ens faglighed.

 - 33,4 KBDe virksomheder og organisationer, der kommer til at sætte dagsordenen i fremtiden, er dem, der forstår værdien af cocreation. Og som er i stand til at skabe de organisatoriske strukturer og flows, der understøtter denne arbejdsform. For den enkelte leder betyder det en mangfoldighed af udfordringer med at sammensætte det rigtige team af forskellige typer af cocreatorer, samt at få organisationen til at virke mere som en levende organisme, der både er selvproducerende og selvhelende, end som et hierarki af beslutningsgange. For den enkelte cocreator betyder det, at man får en langt mere varieret hverdag, hvor man involverer flere sider af sine egne talenter og kompetencer. 

Hvad er en cocreator?

Det er en person, der er bevidst om sine egne kompetencer og kreative værdi, og som samtidig er drevet af en indre vision om evolution – på den ene eller anden måde – og derfor ofte søger at udvikle verden. På alle niveauer. Ikke bare strategisk, men også i det daglige. Som medarbejderen i Grameen Bank. Ved samskabelse forventes hvert enkelt menneske at bidrage selvstændigt og kreativt til opfyldelsen af organisationens overordnede mål, og smide sit engagement, sin ekspertise og passion ind i fællespuljen af løsningsmuligheder.

 - 75,5 KB

I min bog Farvel egofest. Og goddag til formål og fællesskaber arbejder jeg med fire livsformer, som dominerer i vores tid – også i en matrix, der har den sociale akse til fælles med denne cocreator-matrix. Det er naturligvis ikke tilfældigt, for den ene af de fire livsformer kalder jeg for cocreation (du kan teste hvilken livsform du er på www.emiliavanhauen.dk  og læse mere om de fire typer her). I denne artikel arbejder jeg videre med coreator-livsformen og ser på, hvilke fire typer cocreatorer, der er interessante at arbejde med, og som sammen skaber det bedste cocreator-team. 

COCREATOR MATRIX: IDE & MANIFESTATION + AUTONOMI & FÆLLESSKAB

De fire cocreator typer fremkommer af en matrix med to akser: Den vandrette akse er en tidsakse, der går fra idé til manifestation. Den lodrette akse kan er en social akse, der spænder fra autonomi til fællesskab. Her følger en kort beskrivelse af de to akser:

Tidsaksen: Idé

Tidsaksen er grunden til menneskehedens overlevelse. Så kort kan det siges. Som dyr er vi en sølle skrællet udgave af overlevelsesmuligheder, og uden evnen til at få idéer og leve dem ud, ville vi have været langt mindre en et mikrokomma i verdenshistorien. Denne akse er derfor hverken ny, revolutionerende eller original. Det nye er, at alle typer af medarbejdere - fra kantine, rengøring til udviklingskonsulenter og ledere - nu forventes at være medskabere og fungere som idemagere.

Hvor vi tidligere også havde en forventning om, at de nye gode idéer skulle fødes af eksisterende systemer, for at opnå troværdighed og holdbarhed, er der kommet en helt ny åbenhed overfor at udfordre kontinuitetstanken, som vi kender den fra fx den akademiske verden og mesterlæren. I stedet anerkender vi mere og mere, at fx unge – der aldrig har lært systemet at kende – kan komme med en idé, der slet ikke har rod i noget som helst kendt, eller måske direkte går imod de velkendte værdier (Napster fx) men som alligevel viser sig at fungere. Og som derved er medskabere af den nye verdensorden.

Vores forventning til hvorfra, hvor mange og hvordan de nye ideer skal forme det kommende samfund er altså under udvikling, og skaber en helt ny åben struktur, som ingen kan forudse i hvilken retning den kommer til at gå. Det eneste vi ved med sikkerhed er, at enhver organisation, der vil være med på A-holdet, er tvunget til at skabe en kultur, hvor den gode idé kan trives og manifesteres. Og denne tvang skal helst være båret af en lyst til at skabe, fordi det som regel giver de mest originale og nyskabende idéer. Især når det kobles op på det overordnede livsformål. Enhver medarbejder skal altså støttes i at være en aktiv medskaber af kulturen og organisationens eksistensberettigelse.

 - 51,7 KB

Idealet for den gode medarbejder har altså ændret sig afgørende fra at være reproduktiv og loyal mod det eksisterende, til at være medskaber og udfordrer af den eksisterende virkelighed ved at tilbyde nye måder at opfylde organisationens vision på.

Det vigtigste for en idé er, at den er original og ny, og løser et eksisterende eller fremtidigt problem. Hvis den også er revolutionerende og udviklende, er der en fair chance for at den kan blive til et stort hit. Bedst er det også hvis den er nem at producere, og helt ok hvis den også er kopierbar i en vis form, for det vil være med til at skabe en kritisk masse, der vil skabe den nødvendige efterspørgsel. 

Tidsaksen: Manifestation

Manifestation er virkeliggørelsen af de luftige ideer. Det er i manifestationen, at der bliver givet adgang for omverden til at anvende ideen og lade den leve i den virkelige verden. Men som ideer er blevet demokratiseret i en grad, som vi ikke har set før, ændrer manifestation også afgørende karakter i disse generationer.

En af de vigtigste ændringer sker i den virtuelle verden. I dag kan et tryk på en tast skabe en manifestation af en verdensorden, der fungerer helt modsat af den røde knap til atommissiler, som man kender det fra film. Det handler om konstruktion fremfor destruktion. Trykket på tasten handler nemlig om uploading af idéer og tanker, som en ny måde at skabe tilgængelige verdner på tværs af tid, grænser og samfundsmæssige strukturer. Vi manifesterer ikke længere kun ved de ting vi kan røre, men også ved de ting vi bliver berørt ved, gennem den virtuelle verden.

Især ledelsen bliver udfordret på dette, fordi den bliver tvunget til at turde overgive sig til en vis grad af kollektiv intelligens, når den – for at være i flow med den omverden som organisationen er afhængig af – lægger dens organisation ud til masserne. Det gælder også internt i organisationen; kommunikation på kryds og tværs i organisationen er nemlig en del af den hverdag, som enhver ledelse må lære at håndtere hensigtsmæssigt og med en stor grad af frihed under ansvar for de implicerede. Men som medskaber er det også ganske udfordrende, fordi man hele tiden skal have øje for hvem man gerne vil samskabe med – og hvor de interessante opgaver findes…eller opfindes.

Den største udfordring kan findes i, at vi alle lever i hvad man kan kalde en konstant flydende manifestation; altså at alt er en ongoing proces, der aldrig bliver færdig for alvor – og hvornår er det så lige, at man skal trække en streg i sandet og sige: Nu er det godt nok!

 - 25,6 KB

Det giver også nogle helt særlige udfordringer på rettighedsområdet, hvor man kan debattere, hvem der har rettigheder til en særlig idé og til at manifestere den. Man taler om Generation G – for generosity (ikke greed!), hvor vi er ved at oparbejde en kultur af gratis ydelser og viden (kaldes også for anarconomy) som vi kender det fra fx Google eller Youtube, hvor man giver muligheden væk, mod at mange bruger den og man så lever af annoncering i stedet for kerneydelsen. Det vigtigste i denne proces er at forsøge at eje sine relationer så meget som muligt, og give op på at eje sit produkt, der ofte hele tiden udvikles af brugerne.

Den sociale akse: Autonomi

Den sociale akse udspinder sig mellem autonomi og fællesskab, for begge livsformer er lige vigtige for at kunne skabe et kreativt og iderigt miljø med mulighed for manifestation. Autonomi er vores evne til at tænke og handle selvstændigt og søge en sund grad af uafhængighed. Sagt med andre ord handler autonomien om det originale bidrag til menneskeheden, mens fællesskabet handler om at kunne implementere dette originale bidrag i en større sammenhæng. Fællesskabet udfordrer dermed vores selvstændighed og minder os om, at hvis vi gerne vil have et socialt liv, bliver vi også nødt til at gå på kompromis med egne behov og ønsker engang imellem.

Jeg har valgt ordet autonomi og ikke individ, fordi jeg gerne vil understrege, at det ikke handler om det enkelte menneske i en organisation, men mere handler om en at opdyrke en evne til at tænke og handle selvstændigt. Det kan en gruppe i og for sig også gøre, og derfor er det bredere og giver flere muligheder at tale om en autonom kultur end en individualiseret kultur.

For at kunne handle autonomt, skal man være centreret i sig selv, og skabe indefra og ud. Forestillingen om sig selv som enestående og original er afgørende, for at kunne flyde ind og ud af cocreation fællesskaber i ligeværdighed med alle medlemmerne. Og den eneste årsag til at vi kan tale om cocreation på det niveau vi gør det i dag, er fordi vi har dyrket individualiteten så intensivt siden 1980’erne. Den selvtillid der skal bære ens evne til at skabe sammen med andre, uden at opgive sig selv i processen, er blevet oparbejdet i denne periode.

 - 64,4 KB

Som et autonomt individ kan du kun bidrage originalt og kreativt til verden, hvis du er i kontakt med din egen indre væren, for det er herfra at du udlever din egen skaberkraft og kender dine værdier. Med andre ord skal du kende dit eget centrum, og vide, hvem du er – på godt og ondt! - og hvad du vil med din eksistens. Gør du det, lader du dig ikke skubbe rundt i manegen af andres dagsordener, og du vil heller aldrig gå død i energi og kreativitet. Ej heller vil du opleve at brænde ud eller at gå ned med stress. Centrering, der handler om at turde tænke og handle autonomt, og følge din egen indre overbevisning, selvom det kan betyde udstødelse af den gruppe, du gerne vil være medlem af, er den strategi du bliver nødt til at følge, for ikke at fortabe dig i andres dagsorden. Især som leder, fordi du også har ansvaret for at centrere andre. Læs evt. mere om centrering her 

Centrering handler også om at turde hengive dig til den passion og det engagement, som du vil føle, når du er i kontakt med dine egne værdier og din eksistensberettigelse, og udleve det i din hverdag, så du også påvirker andres liv. I passionen ligger der ofte også en tydelig ambition om at ville skabe noget nyt; noget der kan være med til at udvikle verden. Mange gange medfører denne passion også til ovennævnte specialisering i et felt, som er med til at flytte grænserne for det eksisterende og sørger for udviklingen.

Den sociale akse: Fællesskab

Uden de andre, er du ingen. Så kort kan det siges. Og med det komplekse samfund vi lever i i dag, hvor vi er i konstant kontakt med hinanden, må vi siges at være hypersociale. Uanset hvem du er og hvad du laver, kan du ikke længere gemme dig selv væk, og det betyder, at dem, der ikke mestrer socialiteten, bliver taberne i fremtidens samfund. Den vigtigste opgave for alle er at kunne finde ud af, at placere dig selv i en sammenhæng med andre mennesker og rigtig i forhold til den givne situation. Altså skal du både kende dig selv, dine styrker og svagheder og kunne genkende og analysere situationen, så du matcher ind i helheden.

Neotribale fællesskaber

Det vestlige samfund er præget af det, man kalder for frie eller moderne fællesskaber, der er bundet sammen af tillid. Tillid mellem medlemmerne og tillid til projektet. De frie fællesskaber er først og fremmest frivillige, og dermed ofte også friskabende for de enkelte medlemmer, fordi de får mulighed for at realisere sig selv i det.

Hvor traditionelle fællesskaber er præget af angst for det fremmede, og dermed hele tiden forsøger at ekskludere medlemmer, der udviser en anden adfærd end den tilladte, er frie fællesskaber tværtimod præget af inklusion. Enhver der tager initiativ til at blive medlem, og som har noget brugbart at tilbyde gruppen, bliver også meget lettere inviteret ind. Hvor det traditionelle fællesskab var styret af pligt, ære og blod, er de nye drevet af personlig lyst, interesse og tillid. Det gør dem meget intense, men også mere flygtige. Cocreation kan kun skabes i frie fællesskaber, fordi det kræver at du som medlem er med til at skabe rammerne og indholdet i fællesskabet og smider din energi, dine værdier - din sjæl for den sags skyld - ind i gruppens eksistens, så gruppen hele tiden får noget nyt at skabe ud fra.

 - 45,7 KB

Frie fællesskaber knyttes også til begrebet neotribalisme, hvilket blot betyder nye stammefællesskaber. Det moderne menneske er præget af at kunne tilhøre mange forskellige fællesskaber med hver sin dagsorden og formål, uden at det skaber indre eller ydre konflikter. Et neotribalt fællesskab opstår, fordi der er et sammenfald af lyst, interesser, personlige ambitioner og behov mellem en gruppe af mennesker, og det gør ofte denne slags fællesskaber meget intense, følelsesmæssigt knyttede, dynamiske, men også mere flygtige, da man ikke føler sig forpligtet til at blive i det udover ens egen interesse.

At skabe et godt cocreation fællesskab kræver en stærk og fleksibel leder, der forstår at skabe nogle dynamiske og frie rammer, som medlemmerne af gruppen har lyst til at agere indenfor, og som understøtter den kreative udfoldelse, men som også er så tilpas rammesat, at gruppen ved, hvad de egentlig arbejder hen mod. 

DE FIRE COCREATOR TYPER

Tidsaksen og den sociale akse giver fire typer, der hver især er forskellige udgaver af en cocreator. En organisation vil have brug for alle fire typer for at kunne fungere optimalt, og nedenfor finder du en beskrivelse af de fire typer ud fra disse fire faktorer: Idealer, værdier, adfærd og normer.

Idestormer: Døgnflue på champagnefix!

Idestormeren placerer sig mellem idé og autonomi. Det er altså en persontype, der først og fremmest er drevet af lysten til at bidrage med idéer. Men ikke hvilke som helst idéer: de skal helst være originale, nyskabende, gerne modige og normbrydende, og bag ideerne gemmer der sig ofte en længsel efter frihed fra begrænsende strukturer, systemer og rutiner. Som en døgnflue, der kun har et eneste formål i livet – nemlig at reproducere sig selv – har idestormeren også travlt med at opsøge det i livet, der giver største akut behovstilfredsstillelse ved at opleve noget nyt, der kan stille den konstante nysgerrighed, der driver idestormeren frem.

Idealet for en idestormer er at være grænseløs i alt, og frihed er derfor en meget vigtig værdi for en idestormer. Frihed fra strukturer, systemer og forventninger til kendte resultater. At føle sig i live er dermed også en meget vigtig værdi, og denne type har en udpræget evne til at få selve processen til at leve.

 - 50 KB

En idestormer drives primært af sin lyst til at fantasere frit og af en mental omnipotens, der giver sig udslag i at alt i princippet er muligt. Først når man har tømt hovedet for alle ideer, kan man blive mere konkret og tænke i metoder og løsninger.

En idestormers adfærd er ofte lettere uforudsigelig, fordi de lader sig inspirere af hvad som helst, og derfor kan de også have svært ved at fastholde interessen for en særlig ide i lang tid ad gangen. Idestormeren adfærd er champagne-agtig, forstået på den måde, at den ofte er båret af en boblende livsglæde og en særlig lethed til at se det positive i tilværelsen, hvilket udmønter sig i en konstant afsøgning af muligheder.

Idestormeren er den geniale brainstormer i enhver sammenhæng, og er helt essentielle at have med i teamet i opstarten, og hver gang man går i stå. Til gengæld er det sværere at bruge deres særlige evner, når en ide skal arbejdes igennem i detaljen.

Idestormeren er bedst til at bryde de eksisterende normer, og går man efter at skabe en ny trend eller opdyrke et helt nyt marked eller finde en ny måde at løse et socialt problem på, er idestormeren den helt rigtige til at lede processen i opstartsfasen, hvor det handler om at få så mange ideer på bordet som muligt. 

Nybygger: Fabrikanten til rødvinsmiddag

Nybyggeren placerer sig mellem autonomi og manifestation, og for ham handler det primært om at få skabt noget – helst stort – som andre kan få glæde af. Fixet for en nybygger består nemlig i at se noget vokse og få indflydelse, og idealet på en nybygger er nyligt afdøde Steve Jobs fra Apple eller en historisk person som Cæsar, der skaber store imperier baseret på kompromisløs tro på egen skabermagt.

En nybygger er drevet af overlevelse og indflydelse (læs: magt), og elsker autoriteter, systemer og strukturer, der kan skabe effektivitet og manifestation. Derfor er seriøsitet, tyngde og (personlig) styrke også værdier, som en nybygger dyrker intensivt. Han er ofte en oplagt ledertype, som ikke er bange for at tage førerskabet på sig, når det er nødvendigt. Nogle gange også når det ikke er nødvendigt, og det er her en af hans store udfordringer ligger. Der er noget solidt over en nybygger, og han har det bedst til en god gedigen middag med en flaske fyldig årgangsrødvin; sikkert og stabilt på den trygge – ikke kedelige! - måde.

 - 29,4 KB

En nybyggers adfærd er ofte ret genkendelig; han er ganske resultatorienteret og meget to the point i alt hvad han gør, og derfor er fokus ofte på optimering af både det eksisterende og det kommende. Samtidig færdes han fint i hierarkiske systemer, om end han ofte elsker at udfordre autoriteterne og elsker en god kamp om synspunkter og resultater.

Normer er derfor noget, som man nybyggere godt kan lide at udfordre. Ikke blot for at udfordre, men mest af alt fordi de tror på, at de kan gøre tingene bedre end så mange andre.

En nybygger er god at have med som en slags djævlens advokat fra første færd, men skal dog være opmærksom på ikke at kritisere ideerne, men mere komme med alternative løsninger på de problemer de påpeger; her er deres værdi den største i de indledende idefaser. Der hvor de er stærkest, er når de gode ideer skal konkretiseres i handlinger og planer. Nybyggeren tilfører ofte cocreationprocessen stor troværdighed og tyngde, og sørger for at de gode ideer bliver ført ud i livet – gerne på en intelligent, effektiv og holdbare måde. Her springes ikke over, hvor gærdet er lavest og her lanceres ideerne kun, hvis de er flyvefærdige.

Visionpartner: Flokken til cocktailparty

Visionspartneren placerer sig mellem ide og fællesskab, og adskiller sig grundlæggende fra idestormeren ved at have en grundfæstet tro på, at uden de andre, er man ingen. Visionspartneren vil til enhver tid søge sammen med andre, der deler den samme tro på og visioner for fremtiden, og hvis ikke, så udvise en stor åbenhed overfor andre virkeligheder end sin egen, og en villighed til at lade sig udfordre på egne sandheder.

En visionspartner har det bedst når hele flokken er til et stort vildt cocktailparty sammen; det er her hun lever sit bedste potentiale ud, for værdimæssigt er hun drevet af en stor grad af solidaritet og tolerance og elsker at føle samhørighed med andre og deres ideer. Eller få andres tilslutning til egne ideer. Derfor er visionspartneren fantastisk til at bruge idestormerens ideer og nybyggerens handlekraft til at løfte opgaven op på det næste niveau.

Der er meget idealisme hos en visionspartner, og det kan både være det originale i hendes tilgang til opgaven, men også det der hindrer hende i at tænke helt frit. Idealet for en visionspartner er lighed på en kreativ måde, og derfor er en visionspartner garant for at det man udvikler i processen er til gavn for en større helhed end blot den mest oplagte. Ofte vil en løsning blive knaldet et niveau op socialt set og også evolutionært, når en visionspartner får plads til strakt galop i gruppen.

 - 55,1 KB

Visionspartnere er sociale i deres adfærd og har en fantastisk evne til at sørge for et godt socialt miljø i gruppen, og sørger for at alle kommer til orde eller handling. Denne type er derfor vigtig at have med i alle dele af processen, for de sikrer at alle bidrager og at resultatet har et element af retfærdighed i sig, så det ikke ender med at blive for skævt eller ensidigt.

Hun vil tage afstand fra sololøb og påpege ulempen i det, hvis hun opdager det, for hun forfægter gerne normen om fællesskab som det stærkeste kort. Alligevel elsker hun at udfordre en vedtagen norm, hvis hun fornemmer, at det ikke er baseret på en fair og solidarisk løsning.

Coman: Brylluppet

Coman placerer sig mellem fællesskab og manifestation, og navnet er sat sammen af ”co” for noget der gøres i fællesskab, og ”man”, der står for både en forkortelse af manifestation og menneske på engelsk; den mest avancerede form for manifestation af liv på jorden.

En coman ser livet som en leg, der skal leges bedst i fællesskab, og som kun lykkes ved at føre projektet ud i virkeligheden. Som et stort bryllup, hvor en coman sagtens kan tage alle roller; fra brud til bandmedlem. For ham gælder det, at et projekt kun kan blive en succes, hvis alle bidrager aktivt og har en vigtig rolle at spille. En coman adskiller sig fra en nybygger ved altid at tænke gruppen og dens forskellige styrker og kompetencer ind i den fælles løsning, og ser ikke nødvendigvis sig selv som en særlig ledertype. Langt mere som en fødselshjælper for et fælles projekt, der lever bedst når alle er aktivt inddragede i udførelsen af det. Et eksempel på idealprojektet for en coman er fx bygningen af en by, hvor der er frit rum til at skabe præcis den verden, som tjener fællesskabet bedst. Han kan derfor nogle gange komme til at træde for lidt i karakter på tidspunkter, hvor der er behov for at løse fx en akut krise, og der er det godt for en coman at læne sig op ad en nybygger, der ikke har problemer med at tage førertrøjen på, når det er nødvendigt.

 - 51,2 KB

Organisering, mangfoldighed og frivillighed er de sociale værdier, som en coman dyrker til perfektion. Som modvægt til disse er pligtfølelse og disciplin også nogle af de værdier, der kendetegner en coman, for han er klar over, at et fælles projekt ikke kan føres ordentligt ud i verden, hvis ikke der arbejdes igennem – også nogle gange på bekostning af egne behov og ønsker. Fleksibilitet er dermed også en af comanens værdier.

En comans adfærd ændrer sig afhængig af situationen og det mål man gerne vil opnå, men er dog generelt præget af en energi, der peger i retning af at få noget gjort. Han har dog større tålmodighed med selve processen i gruppen end nybyggeren har, der gerne ser tingene udført kort efter at beslutningen er truffet. En coman har et stort socialt element i sin adfærd, og sørger for at få alle, eller i hvert fald de fleste med sig, når der skal manifesteres noget.

Hvem er du?

Hvilken af de fire cocreator typer er du mest inspireret af? Og hvem kan du mon lære mest af? En organisation der har repræsentanter for alle fire typer nogenlunde ligeligt fordelt, vil være en organisation, der er både konkurrencedygtig og fleksibel i sin kreativitet, og derfor har en god chance for at skabe sig en sikker, hvis ikke markedsledende position.

Kontakt mig

Emilia van Hauen
Uptown
Sundkaj 125, 3
2150 Nordhavn

T: +45 2628 2618
E: emilia@emiliavanhauen.dk

CVR-nr: 21 31 56 05
Bank: Spar Nord Bank
Reg-nr: 9102
Konto: 457 5474 387

Privatlivspolitik

Book mig til foredrag

Kontakt mig her
Dudal Webdesign