I anledning af Veets 75 års fødselsdag er vi inviteret på pressetur til Budapest. Det blev til et møde med en noget anderledes spa-kultur end den vi er vant til herhjemme og den sødeste engelske hårforsker, der gjorde mig helt forelsket i hårsækken! Læs her om hårfjerningens historie og dens sociale, kulturelle, religiøse, æstetiske og kosmetiske baggrund.

Hårsækkens mysterier

Fem minutter inde i foredraget mærker jeg de første spor af dårlig samvittighed. Et kvarter senere har jeg besluttet mig for aldrig mere nogensinde at fjerne så meget som det mindste bitte hår noget sted på kroppen. Nok ikke lige den konklusion, som invitationen til et seminar om hårfjerning var bygget på. Snarere tværtimod. Men engelske professor i celle biologi Desmond Tobin taler så kærligt, indlevende og sympatisk om hårets struktur, opbygning og ja, næsten også sjæl, at jeg har fået vildt dårlig samvittighed over at behandle mine hår så direkte brutalt, som det nu syner ved enten at rive det ud med roden ved hjælp af voks eller bare skære det af med en af de der kvinde-barberknive. Med stor entusiasme indvier han os i hårets mysterier og vi aner meget snart, at et hårstrå er alt andet end simpelt. Hår findes kun på pattedyr og selvom mennesket ikke syner til at have hår over hele kroppen, har vi det faktisk. Et menneske har i gennemsnit 5 millioner hår på kroppen og kun 2% af dem sidder på hovedet! Da han fortæller, at hvert hår har sit eget muskulære, neurale og blodkar system tilknyttet og at man derfor i teorien er i stand til at genskabe et helt menneske blot ud fra en hårsæk, forstår jeg fascinationen af denne lille bitte del af menneskekroppen. Samtidig viser det sig, at hver enkelt hårsæk er programmet til at kunne noget forskelligt, for hver hårtype (eksempelvis øjenbryn, hovedhår, armhulehår osv.) har forskellige egenskaber og holdbarhed og i nogle tilfælde kan egenskaberne oven i købet ændre sig undervejs, hvis kroppen har brug for det. Hår er altså langt fra bare hår; det er en høj-specialiseret del af vores krop med en meget praktisk anvendelse, som vi bør yde stor respekt for at være med til at passe godt på vores krop.

Men….nogle af dem er altså bare ikke kønne. Slet ikke hvis de er af den sorte, stride slags, der sidder det forkerte sted. Som for eksempel benene. Min nye frelse holder derfor ikke længere end at jeg få timer senere nysgerrigt tager imod nye produkter til at fjerne hår med og i øvrigt frivilligt lægger krop til en gang ungarsk voksbehandling. Og det er nok også meget godt, for med spanske gener i blodet og en oldemor der snildt kunne konkurrere med sin mand om at have det flotteste overskæg, er der lagt op til brug af hårfjerningsmidler.

Fjerner du hår på kroppen? Hvis du gør, er du blandt de 87% af de danske kvinder, der fjerner hår regelmæssigt. At der er gået mode i det viser tallene også tydeligt, for 100% af de unge mellem 16 og 24 vil være hårløse, mens kun 58% af de 55-65-årige har den samme trang. Danske kvinder er fint med i hårfjerningsmoden, hvis vi sammenligner os med andre vestlige lande. Det viser sig også, at et af de områder, hvor hårfjerningen er steget mest er skridtet (49% af danske kvinder), den såkaldte ”bikini”, hver hårene fjernes i siderne, så de ikke titter frem ved siden af trussekanten eller – for dem der er helt med på noderne – en ”brazilian” hvor absolut intet hår i det område er tilbage. Danske kvinder viser sig også at være ganske glade for barberhøvlen (89% bruger den som hårfjerningsmetode), mens kun 25% bruger cremer, 13 % bruger en epilator og 4% bruger voks. Og så ynder de danske kvinder at gøre det hjemme og altså ikke på diverse skønhedssaloner. Hvis du er i målgruppen for dette blad, fjerner du altså med mere end 90% sandsynlighed hår på kroppen. Men ved du også hvorfor du gør det?

Det startede med hulemændene….

Hårfjerning er langt fra et nyt fænomen. Mennesker over hele kloden har gjort det til alle tider og som regel er det fulgtes ad med en høj grad af civilisation eller har været knyttet til religiøse motiver. Dog har man fundet skarpslebne sten og havdyrskaller, der for 20.000 år siden er blevet brugt til at fjerne hår på en hulemands ansigt. Man har også fundet bronzeskrabere fra Kleopatras tid. At fjerne hår i gamle dage kunne nemlig være en pinagtig oplevelse. Man har fundet opskrifter på forskellige midler, der er over 3-4000 år gamle og hvor nogle af ingredienserne var harpiks, arsenik, kalkmørtel og melklister,  hvilket giver udtrykket ”at lide for skønheden” en helt ny mening! Også pimpsten og forskellige udgaver af pincetten har været brugt flittigt op gennem tiderne og især i de mellemøstlige lande benyttede man sig af en særlig sukkerblanding, der blev smurt på kroppen og hevet af modsat hårretningen. Denne metode blev som oftest brugt som en del af bruderitualet, som et symbol på hendes renhed og i respekt for hendes kommende mand. Først i 1762 opfandt en fransk barber, Jean Jacques Perret, den første sikre barberhøvl og hermed var en ny æra startet. I dag kan man fjerne hår på mange forskellige måder og de spænder fra en almindelig barberhøvl, der efterlader en hårstub på huden, der hurtigt er vokset ud igen, over diverse cremer og varme og kolde vokse, pincetter, epilatorer, elektrolyse og laserbehandling, der sørger for at håret for altid bliver væk. Mulighederne er altså rigtig mange, hvis man ønsker at være hårløs på kroppen. Ofte afgør ens tid, pengepung og smertetærskel hvilken metode man vælger som sin foretrukne. Selv har jeg benyttet mig flittigt af barberhøvle og voks, men da jeg får lejlighed til at prøve Veet cremen gør jeg det og bliver faktisk gladelig overrasket; benene er langt mindre tørre end når jeg barberer dem, resultatet holder længere og de nye hår er langt blødere end ved barbering, når de vokser ud igen. Så reklamerne har faktisk ret, må jeg konstatere.

Ren, uskyldig og ungdommelig

Et element der næsten altid indgår i ritualet og meningen med hårfjerningen er knyttet til forestillingen om det rene; det kan både være af hygiejniske hensyn, men også et symbol på sjælens renselse gennem en kropslig ceremoni. For eksempel fjerner muslimske kvinder al kropsbehåring efter deres menstruation; før må de ikke gå ind i en moské. I den vestlige verden er hårfjerning dog mere knyttet til vores ideal om skønhed og soignering. Både de gamle romere og grækere gjorde flittigt brug af det og i middelalderen blev det på mode for kvinderne at se blege og hårløse ud – selv på panden. Det var Elizabeth I der indførte den højpandede mode – måske fordi hun selv i en ret tidlig alder blev næsten skaldet som en følge af hendes mishandling af hendes eget hår. Efterhånden som skørterne røg op i længden, blev det mere og mere nødvendigt at fjerne hår ikke bare i ansigtet og på armene, men også på benene og i dag er vi så nået til det helt intime område mellem benene.

At mennesker fjerner hår på kroppen er også knyttet til vores ønske om at kontrollere naturen. Det vilde og uciviliserede er karakteriseret ved et håret look; blot tænk på udtrykket ”vildmand” og straks får du et billede på nethinden af en mand med et stort viltert hår og skæg. Utæmmet og meget hår forbinder vi nemlig straks med det dyriske og det er samtidig også det, der fascinerer os. Den rene utæmmede styrke, autenticiteten ved at være i sine sansers vold, det primitive ved udelukkende at være akut behovsorienteret og i sidste ende kontakten til den rendyrkede seksualitet længes vi (hemmeligt) efter. I sær i dag hvor vi lever så trygge og forudsigelige liv, higer vi ofte efter at opleve det ukontrollable, det vilde og det sanselige i en fint afstemt portion, så vi lige kan mærke, at vi stadig lever, men uden helt at miste overblikket. Det er blandt andet fremkomsten af de mange ekstrem-sporter et udtryk for. Jo mere civiliserede vi bliver, jo mindre hår har vi altså på kroppen. Og det gælder begge køn. Engang var det voldsomt maskulint at have et stort (veltrimmet, javel) skæg. Det tydede på livskraft, virilitet og visdom og dermed magt. I dag har de færreste vestlige mænd skæg og de yngre mænd fjerner mere og mere af hårene på kroppen også.

Det magiske hår

Måske fordi håret er levende og hele tiden vokser, har det fået tilført magiske kræfter. I gamle dage lod man ofte en lok blive tilbage på hovedet, når man barberede det af, for så havde sjælen stadig en bolig i kroppen. Samson mistede sin kraft, da hans hår blev skåret af. Og kvinders magt sidder meget ofte i hovedhåret. Den kvinde der kan svinge med en ægte havfruemanke bliver sjældent overset, og slet ikke af mændene. Til gengæld afslører håret også ens psykologiske tilstand: er det blankt og fyldigt, tyder det på at vi har det godt; hænger det og er det mat, udstråler vi mismod. Vores valg af frisure afslører også ganske meget om vores personlighed og tilhørsforhold – og dermed vores værdier i livet. Forstadsfruens pæne page eller punkerens hanekam lader os ikke tvivl om hverken deres livsstil eller politiske standpunkt. Og dengang Sinead O’Connor valgte at optræde med raget hoved i videoen ”Nothing compares to you” var man heller ikke i tvivl om, at her var noget af en oprører, selvom hendes udtryk i virkeligheden blot blev endnu mere sårbart og dermed kvindeligt end hvis hun havde haft et utæmmet havfruehår.

Det lange hår har en helt egen status. Enten er det knyttet til uskylden, hvorfor man ofte ser jomfruer afbildet med udslået langt hår, eller også er det knyttet til det utæmmede. Og faktisk hænger de to ting sammen. Jomfruer er på sin vis stadig utæmmede – de har bare endnu ikke opdaget, hvilke (seksuelle) kræfter de besidder. Det utæmmede lange hår finder man også i forbindelse med profeter, konger, magikere osv; altså mennesker der dybest set står udenfor samfundet. Til gengæld er det opsatte, friserede hår et tegn på velstand og status. Man sender et signal om, at man både har tid og kræfter til at gøre noget ud af sig, at man formår at kontrollere sin natur og at man ikke behøver at arbejde hårdt, for ellers ville ens status snart lide nød (håret ville falde ned). Det sidste gjorde sig mest gældende i gamle dage, hvor de rige ikke arbejdede synderligt og hvis de gjorde, var det i hvert fald ikke fysisk hårdt arbejde, mens de fattige var i den modsatte situation.

Håret kommunikerer altså hele tiden på det sociale plan og helt generelt kan man sige, at der altid har været forskel på hvilken værdi håret har haft afhængig af hvilket køn man er. For kvinders vedkommende gælder det at den der kontrollerer kvinders hår, kontrollerer også hende, mens det for mænd handler om magt og virilitet. Og dog. Vi oplever nemlig en vis opbrudstid i dag. Siden 20’erne har kvinderne fulgt mændene og klippet deres hår af og det er ikke tilfældigt at det skete samtidig med den første kvindefrigørelse. Senere mente man, at kvinder over 30 burde have kort krøllet hår, altså tæmmet og trimmet og farvninger var kun noget billige tøser gjorde. I dag kan man gøre hvad man vil. Hverken alder eller køn er det mest betydende, når en kvinde vælger frisure. Det er derimod den stil, den personlighed, man ønsker at signalere.

Håret som talerør

Hår er måske det virkemiddel der har størst kraft, når vi ønsker at give vores identitet et fysisk udtryk. Ifør en kvinde et velsiddende jakkesæt, stiletter, smykker og hanekam og du er ikke i tvivl om, at hun er noget af en oprører. Ifør en kvinde i kamouflageuniform og langt løsthængende hår og du er ikke i tvivl om, at hun er blid og blød indvendig. Det er i sidste ende frisuren der bestemmer, hvilket indtryk vi får af en person. Og i takt med at mere og mere hud udstilles, giver kropbehåringen – eller netop manglen på samme – os også nogle tydelige signaler om personlighed. Ifør en kvinde et klassisk marineblåt jakkesæt med knælang nederdel og tydeligt behårede ben og du ved, at hun nok ikke er føler sig kaldet til at følge konventionerne. Da Julia Roberts til en prisuddeling løfte højre arm for at vinke til sine fans, afslørede hun en hel lille busk under armen og BAM! straks var dét billede i alle aviser og magasiner, for med hendes skønhed, hendes status som en af verdens smukkeste skuespillerinder, viste hun et oprør mod verdens vedtagne normer for kvindelighed ved at være såkaldt ”naturlig”. Kropsbehåring blev på denne måde et politisk manifest der handlede om ikke at ville lade sig undertrykke til at følge de gængse skønhedsnormer for kvinder. Den hårløse kvinde (altså på nær hovedet) har længe været idealet og den nu mere og mere udbredte brazilian taler sit eget tydelige sprog: en smuk kvinde skal først og fremmest virke ung og dermed glat; ikke blot i huden men også på huden. Den glatte hårløse fremtoning er hvad børn og helt unge kan byde på og det forsøger kvinder i alle aldre nu at leve op til. At pornoen samtidig vinder mere og mere frem og faktisk er til at se i let censureret udgave i gade posters og i reklamer, øger blot vores forventning om hårløshed overalt. Inklusiv de steder, hvor hårets fremkomst netop er et billede på modenhed, nemlig kønsdelene. Det interessante ved denne trend er imidlertid, at før i tiden var det et tegn på oprør at fjerne alle hårene, fordi det sted på kroppen var omgærdet med stort tabu og ved at gøre stedet synligt demonstrerede kvinderne deres egen vågne seksualitet. I dag har denne handling fået nærmest omvendt karakter. I pornofilm er den nøgne skede et tegn på den totale anonymisering; et hul er et hul og hvem kvinden bag det er, betyder ingenting, så længe hun bare er fuldstændig tilgængelig for mandens lyst. En voksen kvinde uden pubeshår er derfor en indre modsætning, en madonna (ungdommens uskyld – jeg har intet at skjule) og en luder (tag mig!) i en og samme skikkelse. Men det afgørende punkt er, at kvinder i dag selv vælger, hvordan de vil fremstå. De er ikke tvunget til at noget som helst, selvom de sagtens kan føle et socialt pres for at gøre hvad andre i deres egen omgangkreds gør. Men det er stadig et individuelt valg. Hvilket Julia Roberts handling er et ganske glimrende eksempel på.

Den hårløse mand

Kvinder fjerner hår for at føle sig rene, hygiejniske, velsoignerede og feminine. Dette kan de fleste kvinder nok nikke genkendende til – men hvorfor er det så lige, at flere og flere mænd også fjerner håret på kroppen? Mænds virilitet og kraft har ofte været knyttet til masser af hår og gerne også på kroppen og det hænger jo dårligt sammen med det nye ideal der er ved at vinde frem – den hårløse mand. Hvor er hans magt og kraft da forsvundet hen? Det vil David Beckham nok kunne svare på; han er nemlig det bedste og kendteste bud på den nye type mand: nemlig den metroseksuelle. Denne art er en hybrid mellem en moderne kvinde og en traditionel mand og hans slags kommer der flere og flere af. Han interesserer sig for sin krop og sit udseende, for moden og kulturen, han er oftest single og han har som oftest et interessant og statusgivende job – men han skal også kunne tale om følelser, have interesse for sit udseende og moden og helst også være hoppet på den nye bølge med new-age spiritualitet, så både hans legeme, sind og ånd er vakt. De fleste traditionelle mænd anser den metroseksuelle for at være skabsbøsse – men det skyldes nok mest misundelse, for fremtiden ejes af nemlig af disse hybrid-mænd. Der altså også fjerner hår i stor stil. Fokus på udseendet medfører også en større grad af soignering og hertil hører automatisk at være trimmet i alle afskygninger af ordet. Fascinationen af ungdom og det dertil hørende hårløse udseende har nu også sat dagsordenen for mændene, der også helst skal kunne fremvise et hårløst stykke (veltrænet) bryst og ryg, trimmede ben og helst også et trimmet køn. Veet har set denne tendens komme og introducerer derfor også en produktlinie til mænd, under sloganet: ”Du vælger selv hvor du vil have hår” hvilket på bedste maner afspejler den moderne mands – og kvindes – mest vægtige egenskab: nemlig evnen til at kunne træffe det personlige valg. De fleste mænd vælger at fjerne hår på brystet (31%) og på underarmene (24%), men måske er det i virkeligheden i skridtet at de fleste mænd vælger at fjerne hår, for 45% siger at de fjerner hår andre steder end brystet, underarmene, benene, ryggen, skuldre, armene eller numsen – og hvad andet er der tilbage end kønnet? Vi kan altså konstatere, at der stadig er et vist tabu omkring hårfjerning og seksualitet med hensyn til mændene.

Vi mennesker har altid forsøgt at tæmme naturen og gøre os til herrer over den – og hårfjerning er ingen undtagelse. Heldigvis er vi i dag så langt i metoderne, at vi ikke behøver at eksperimentere med arsenik, sukkervand, melklister og slibepapir, men kan nøjes med en blødgørende creme, en hudvenlig voks eller en kvindevenlig barberhøvl. Og det er vi mange kvinder der sætter stor pris på – uanset hvor meget eller hvor lidt hår vi vælger at fjerne for følge moden.

Ungarnsk spa-kultur

Vi var indkvarteret på Danuibus Thermal Hotel Helia, som skulle være det mest moderne spa-hotel i Budapest. Her er alt hvad hjertet kan begære af diverse spa-oplevelser og der er lagt op til dejlig selvforkælelse med massage og ansigtsbehandlinger inden selve seminaret starter. Jeg vandrer derfor glad ned i foyeren i den badekåbe, som hænger på alle værelser (jeg ledte forgæves efter tøfler og endte med at steppe ned i mine egne støvler og ja, det så lidt underligt ud!) og vil lige indtage dagens første måltid inden jeg lægger mig på massagebriksen. På vej hen til restauranten, bliver jeg imidlertidig standset af en af disse mænd, der bare ser ud som om de går formålsløst rundt i foyeren, men som helt tydeligt har magt. Hårfjerning står i hvert fald ikke på hans to-do liste, for han har et imponerende overskæg og ser meget myndig ud, da han henvender sig til mig.
”Skal du til morgenmad eller til poolen?” spørger han med hævede øjenbryn.
”Øh – til morgenmad. Hvor er det henne?”
”Vil du gå i restauranten i den?!”
Jeg kigger automatisk ned på min badekåbe og nikker.
”Det er vel et spa-hotel det her?” spørger jeg men får blot denne lakoniske bemærkning:
”Jo – men her klæder vi om!” 
Jeg går tilbage til elevatoren fulgt at skrå sideblikke fra de andre gæster, der dæmpet morer sig over denne udannede turist. Senere får jeg en smag på det gamle Europa, da jeg bliver vist ind til en gammel kone, der skal give mig en Royal Massage. Radioen kører for fuld styrke i det lille rum og da hun ser mig sende et lidt bekymret blik på den, spørger hun: ”Rrradio okay?” Jeg ryster på hovedet og hun slukker og jeg tænker, at til hende er nyheden om zen og ro i forbindelse med massage og velværebehandlinger ikke nået endnu. Det giver massagen også tydelige tegn på. Hun er effektiv, ja, men på en skæg gammeldags måde. Der er ikke meget føleri og henførende bevægelser; der er muskelæltning på programmet og det er hvad jeg får. At velværebølgen er nået til hotellet oplever jeg imidlertid lidt senere, da en ung pige tager imod mig til en ansigtsbehandling. Hun sætter lav spirituel musik på, dæmper lyset og benytter sig af næsten meditative langsomme bevægelser, så jeg efter fem minutter glemmer tid og sted. Det er den bedste og blideste ansigtsbehandling jeg nogensinde har fået og det er interessant at opleve, hvordan to forskellige generationer også afspejler to forskellige tider i det samme land. Hvilket jeg også kunne registrere på de to generationers kropshår: den unge havde hverken overskæg, hår på benene eller under armene, mens den gamle havde hår på både overlæbe og hænder.

Boks – Danske kvinders hårfjerningsvaner

87% af danske kvinder har fjernet hår indenfor de sidste 12 måneder
10% har også fået fjernet hår på en skønhedsssalon

Hvor på kroppen fjerner man hår derhjemme:
86% under armene
82% på benene
49% i bikinilinien
36% i ansigtet

Hvordan fordeler kvinderne sig aldersmæssigt:

  1.  
    1. 100%
    2. 97%

35-44              93%
45-54              81%
55-65              58%

72% af de erhvervsaktive kvinder fjerner hår på kroppen, mens kun 28% af de arbejdsledige gør det
59% af de gifte kvinder gør det, mens kun 41% af singlerne gør det
32% af kvinder med børn gør det, mens 68% kvinder uden børn gør det

Kontakt mig

Emilia van Hauen
Uptown
Sundkaj 125, 3
2150 Nordhavn

T: +45 2628 2618
E: emilia@emiliavanhauen.dk

CVR-nr: 21 31 56 05
Bank: Spar Nord Bank
Reg-nr: 9102
Konto: 457 5474 387

Privatlivspolitik

Book mig til foredrag

Kontakt mig her
Dudal Webdesign