I et samfund som vores, hvor medier i bred forstand skaber vores virkelighed, er vores visuelle identitet vigtigere end nogensinde før. Især fordi vi selv kan vælge hvem vi er og dermed hvordan vi vil se ud og fremstå overfor andre. Tøjet er selvfølgelig et vigtigt signal at være bevidst om, men håret er næsten den bedste markør for, hvem du egentlig er. Både det du har på hovedet og det du har – eller ikke har - på kroppen.

Af Emilia van Hauen, sociolog

Forestil dig selv som skaldet. Og prøv at mærke efter, hvilken følelse du får. Oplever du frihed? Provokation? Tab af kvindelighed og seksuel magt? De fleste vil opleve det sidste. En stor del af den oprindelige feminine kraft ligger nemlig i håret og har gennem tiderne været den del af kroppen, som vi selv har kunnet kontrollere og som derfor har kunnet adskille os mest muligt fra mændene. Det er maskulint at have kort hår, mens det er feminint at have langt. Og når man gør det modsatte af det traditionelle, kan det være for at provokere og vise et klart statement. En kvinde med kort hår kan sende signaler om, at hun blæser på de gængse skønhedsidealer, fordi hun vægter det indre højere – og fordi det er praktisk for hende. Det kan også være et signal om selvstændighed og lån af den maskuline kraft og dermed bliver det til en leg med det androgyne eller det dobbelttydige. En kvinde der vælger at blive skaldet eller ikke skjuler sin skaldethed under en paryk eller et tørklæde, tvinger os til at forholde os til hende, fordi hun er så ekstrem ikke-kvindelig i sin profil, at vi bliver udfordret på vores stereotyper om skønhed og køn. Tænk bare på Sinead O’Connor da hun iklædt dådyrøjne og hårstubbe sang ”Nothing compares to you”. Hun blev sindbilledet på kvinden der i fortvivlelse rager håret af sig og dermed skriger sin sorg ud til os andre. Skaldetheden gør en kvinde mindre kvindelig end små bryster og smalle hofter og derfor har det også gennem tiderne været brugt som en social stigmatisering af kvinder, der skulle straffes for deres lovbrud, som vi så det især efter 2. verdenskrig. Den omvendte situation gør sig også gældende. Når en mand skal provokere og vise, at han går sine egne veje, lader han håret gro. Hippierne og heavy metal drenge har langt hår og bruger det til at vise omverden, at de ikke står på den gældende normbus. Til gengæld er mangel af hår på hovedet en udbredt tendens blandt mænd, om end de kæmper lige så meget mod den uundgåelighed, som vi kvinder kæmper mod tyngdelovens indvirkning på det der burde være struttende partier for og bag på kroppen.

Håret på hovedet gør os altså på mange måder til kvinder. Det interessante er, at kun 2% af vores samlede hårpragt befinder sig deroppe. Eller mere præcist på selve skalpen. Resten af de ca. 5 millioner hårsække vi har, findes strøet udover resten af kroppen med en tæthed på ca. 500 pr. cm2. Pånær på næsetippen, hvor hårtætheden er helt oppe på 1100 hår pr. cm2! Ja, fat du bare pincetten. Eller ansigtsvoksen. Eller bestil tid til en professionel hårfjerning på en klinik. De mange millioner hår, hvoraf ikke alle er lige synlige, er nemlig ensbetydende med et vedvarende og stort stykke arbejde, der skal gøres før man for alvor kan føle sig som en kvinde. 97% af alle danske kvinder mellem 15 og 45 år fjerner hår i sommerperioden og størstedelen gør det på benene, under armene og i bikinilinjen.

Især sidstnævnte sted har været meget i hår-mode-vælten de seneste år. For få år siden talte alle om ”en brazilian” som det mest hippe og velplejede; turde man det, var man for alvor med på den über-groomed trend, der fik voksne kvinder til at ligne 8-årige piger. I den tendens ligger der selvfølgelig et pirrende seksuelt budskab. Den uskyldige pige har til alle tider været eftertragtet hos manden, fordi hun for mange står som sindbilledet på det unge og jomfruelige og dermed det frugtbare. Når en voksen kvinde derfor klæder sig skaldet mellem benene sender hun derfor klare signaler om ungdom og uskyld og i en ungdomsfikseret kultur, som den vi lever i, er det et klart plus. Det barberede køn er også en udløber af pornokulturen, hvis kropsidealer jo har holdt sit indtog på mange andre områder. Her handler det om at være mest mulig synlig og tilgængelig for mandens lyst og samtidig bliver den nøgne skede et tegn på den totale anonymisering; et hul er et hul og hvem kvinden bag det er, betyder ingenting så længe hun opfylder sin funktion: at få ham til at komme hurtigst muligt. Det interessante ved denne trend er imidlertid, at før i tiden var det et tegn på oprør at fjerne alle hårene, fordi det sted på kroppen var omgærdet med stort tabu og ved at gøre stedet synligt demonstrerede kvinderne deres egen vågne seksualitet. En voksen kvinde uden pubeshår er derfor en indre modsætning, en madonna (ungdommens uskyld – jeg har intet at skjule) og en luder (tag mig!) i en og samme skikkelse. Men det afgørende punkt er, at kvinder i dag selv vælger, hvordan de vil fremstå - og om de vil følge trenden.

Og nu er der nemlig igen en ny trend på vej, som muligvis vil glæde de gamle hippier: the bush is back. Når alle render rundt som Lolita-look alikes  der komme en reaktion mod dette og derfor er håret på vej tilbage i trusserne. Kate Moss har vist sig selv nøgen og med behåring i det amerikanske magasin W og hun er om nogen med til at vise, hvad vej vinden blæser når det handler om personlig styling og iscenesættelse. Det sociale pendul bevæger sig konstant mellem ekstremiteter og derfor er den nu på vej til at svinge tilbage mod en anden kvindelighed end den pigede. Nu bliver det frækt, inciterende, provokerende og pirrende at lade ….skægget stå. Eller dvs. kun i et moderat omfang. Der er nemlig ikke meget der tyder på, at vi ender helt ovre ved Ø-lejr looket. Og der er heller ikke meget der tyder på, at den hårfagre mode gælder andre steder end lige netop mellem benene. Under armene og på benene er det stadig ønskværdigt at skille sig af med de meget tydelige tegn på, at vi jo tilhører dyreriget. Besværligt er det, ingen tvivl om det, men trods alt lettere end at skulle lade sig vokse fra ende til anden, om man så må sige, og med de mange nye og praktiske produkter som eksempelvis hjemmevoks og hårfjerningscreme til brusebadet, er der et tidsmæssigt lys forude, som den almindelige stressede danske kvinde, der gerne vil være velplejet, kan få fornøjelse af. Og muligvis også den mand, der får fornøjelsen af at stryge hende let henover den hårløse hud.

Fælles for alle hårene på vores krop er dog, at de på mange måder gør os til sensuelle væsener. Hovedhårene kan bruges til at lege og sende klare seksuelle signaler med og det samme kan hårene på kroppen. De findes i tusind udgaver og farver og måden vi vælger at røre ved dem på, udstille eller skjule dem på, farve dem på eller fjerne dem helt fortæller meget om hvem vi er og hvilket forhold vi har til vores egen krop – og vores seksualitet.

HVAD ER HÅR?
Ifølge professor i cellebiologi, Desmond Tobin, har hvert hår har sit eget muskulære, neurale og blodkar system tilknyttet og man er derfor i teorien i stand til at genskabe et helt menneske blot ud fra en hårsæk. Hver enkelt hårsæk er programmet til at kunne noget forskelligt, for hver hårtype (eksempelvis øjenbryn, hovedhår, armhulehår osv.) har forskellige egenskaber og holdbarhed og i nogle tilfælde kan egenskaberne oven i købet ændre sig undervejs, hvis kroppen har brug for det. Hår er altså en høj-specialiseret del af vores krop med en meget praktisk anvendelse, for uden hår på kroppen – selv de bitte små af dem – ville vi have store problemer med friktionssår og støv, snavs og kulde.

HÅRFJERNINGSMIDLER GENNEM TIDERNE
Hårfjerning er langt fra et nyt fænomen. Mennesker over hele kloden har gjort det til alle tider og som regel er det fulgtes ad med en høj grad af civilisation eller har været knyttet til religiøse motiver. Dog har man fundet skarpslebne sten og havdyrskaller, der for 20.000 år siden er blevet brugt til at fjerne hår på en hulemands ansigt. Man har også fundet bronzeskrabere fra Kleopatras tid. At fjerne hår i gamle dage kunne nemlig være en pinagtig oplevelse. Man har fundet opskrifter på forskellige midler, der er over 3-4000 år gamle og hvor nogle af ingredienserne var harpiks, arsenik, kalkmørtel og melklister. Også pimpsten og forskellige udgaver af pincetten har været brugt flittigt op gennem tiderne og især i de mellemøstlige lande benyttede man sig af en særlig sukkerblanding, der blev smurt på kroppen og hevet af modsat hårretningen. Denne metode blev som oftest brugt som en del af bruderitualet, som et symbol på hendes renhed og i respekt for hendes kommende mand. Først i 1762 opfandt en fransk barber, Jean Jacques Perret, den første sikre barberhøvl og hermed var en ny æra startet. I dag kan man fjerne hår på mange forskellige måder og de spænder fra en almindelig barberhøvl, der efterlader en hårstub på huden, der hurtigt er vokset ud igen, over diverse cremer og varme og kolde vokse, pincetter, epilatorer, elektrolyse og laserbehandling, der sørger for at håret for altid bliver væk.

Kontakt mig

Emilia van Hauen
Uptown
Sundkaj 125, 3
2150 Nordhavn

T: +45 2628 2618
E: emilia@emiliavanhauen.dk

CVR-nr: 21 31 56 05
Bank: Spar Nord Bank
Reg-nr: 9102
Konto: 457 5474 387

Privatlivspolitik

Book mig til foredrag

Kontakt mig her
Dudal Webdesign