Lær at bruge din kvindelighed som et synligt og værdifuldt aktiv – på linje med en MBA eller 10 års erfaring som topleder.

Er du kvinde? Og leder?

Så skal du vide, at dit køn er (mange) penge værd.

(Jo, det er. Og det gælder både for dig selv og for den virksomhed, du enten driver eller er ansat i).

Hør her hvorfor:

Verden står overfor en social og økonomisk revolution, hvor det feminine er hårstrå fra at få samme høje status som det maskuline. Også på arbejdspladsen. Udfordringen er at få kvinder (dig?) til at eje deres kvindelighed som et direkte, synligt og værdifuldt aktiv - på linje med en MBA eller 10 års erfaring som topleder. For jo: Dit køn er en kæmpe ressource. Du skal bare lære at bruge dit køn som et konkret værktøj til at styrke bundlinjen, og skabe et stærkt socialt, kreativt og innovativt arbejdsmiljø.

Kan det læres?

Ja.

Metoden hedder LADYCOOL-modellen. En enkel 4-trins-model, der mærbart og synligt vil forandre – og måske endda revolutionere – den måde, du lige nu tænker og agerer på som kvindelig leder. Formen er en 1-dags workshop for kun max 12 kvindelige deltagere. Hvis I vil være flere, finder vi en anden løsning, der passer jer.

På denne eksklusive workshop får du:

  • En klar personlig strategi for hvordan du kan bruge din feminine kapital, som en ekstra og aktiv ressource som leder – på dine betingelser og præmisser!
  • En styrkelse af dine personlige feminine egenskaber, så de allierer sig bedst muligt med dine maskuline, og giver dig det stærkest tænkelige grundlag at stå på som leder.
  • Ladycool-modellen, der gennem bare fire sætninger, vil sætte dig fri af begrænsende fordomme omkring kvindekønnet, og i stedet øge din evne til at bidrage autentisk og originalt.
  • Kendskab til de 3 vigtige kapitalformer, relationel, produktiv og erotisk kapital, så du frit kan bruge dem til at gøre dig selv mere troværdig og mere balanceret som leder, samt give dig langt større gennemslagskraft både internt og eksternt i organisationen.

Denne dag får du også:

  • Inspirerende eksempler på kvinder (og mænd!) der allerede er ladycool – og hvad det betyder for både dem selv, og de virksomheder de arbejder i.
  • Testet din egen ladycoolness – testen udføres både før og efter forløbet.
  • Et eksemplar af bogen Ladycool. Dit køn er en styrke – brug det! af Emilia van Hauen (Politikens Forlag, 2014)

Når workshoppen er forbi, har du:

  • En konkret plan for hvilke feminine egenskaber du ønsker at udvikle og anvende i praksis, så det styrker dit daglige arbejde som leder og samarbejdspartner internt og eksternt i organisationen
  • Større troværdighed som leder, fordi du er i stand til at trække på alle dine kompetencer
  • Mere autentisk gennemslagskraft som formidler af vigtige budskaber, og som motivator af fælles mål og strategier
  • En specifik strategi på dit videre forløb med at udvikle dig som leder, kvinde og menneske, så du både bidrager stærkere og mere originalt i hverdagen, og samtidig gør alle omkring dig dygtigere, mere deltagende og kreative

Efter workshoppen vil du opleve:

  • En ubesværet tilgang til flere af dine indre ressourcer, som vil gøre dig mere fri, kreativ og sikker på din evne til at bidrage med originale og fællesskabsorienterede løsninger
  • En ny evne til at kunne kombinere dine eksisterende erfaringer som leder med dine feminine sider til fordel for dig, dine medarbejdere og din organisation
  • En stærkere intuitiv fornemmelse for dit autentiske lederskab, som gør dig mere hel som leder
  • Andres inspiration af dig som leder; især fra andre kvinder, men også fra mænd

Hvem er denne eksklusive workshop for?

Workshoppen er for kvindelige ledergrupper, hvor du måske er en

  • erfaren leder/mellemleder, som er hjemme i de klassiske ledelsesværktøjer, men som ikke oplever, at du kan bruge hele dig selv, og især ikke erfarer, at dine feminine egenskaber også er synlige, særskilte og konkrete aktiver
  • erfaren leder/mellemleder, som arbejder i et overvejende maskulint miljø (fx advokat- eller it-branchen, den finansielle sektor, forskningsmiljøet, eller indenfor transport, logistik og industri), og som derfor har brug for at blive mere sikker på en feminin tilgang til ledelse.
  • nyslået leder, som tidligt i dit lederskab ønsker at få et godt personligt afsæt for at kunne anvende alle dine ressourcer og styrke dine muligheder for at skabe en velfungerende gruppe
  • selvstændig erhvervsdrivende, der lever bla. af at skulle sælge dig selv ind i mange sammenhænge, og som kan se fordelen af at kunne bruge et 6. gear, der gør hele din forretning endnu skarpere og mere attraktiv for kunden. Også i forhold til at udvikle dine egne produkter og ydelser, samt skabe en forretningsplan, der spejler præcis dit formål.

Hvorfor kun plads til max 12 deltagere?

12 er et næsten magisk tal, hvis man både vil arbejde i dybden hos den enkelte deltager og samtidig vil have dynamisk sparring med andre, der har samme formål. Jeg vil gerne have, at der er tid nok til fordybelse, og overskud nok til at jeg kan gå ind i hver enkelt deltager, så alle føler sig set og hørt når dagen er forbi. 12 er også et godt antal til at skabe tillid og fortrolighed i gruppen. Og alt dette er en god forudsætning for at gruppen kan etablere sit eget netværk efterfølgende, hvis I ønsker det.

Fakta

Som ladycool leder kender og bruger du aktivt hele din feminine kapital - og forstår at alliere den med din maskuline kapital, som med garanti allerede har givet dig synlig succes på jobbet. At være ladycool handler om at turde, kunne og ville stå 100 procent i din egen power, uden et begrænsende kulturelt filter, som ellers kan få dig til at skrue ned for de sider af dig selv, der faktisk får dig til at være autentisk, balanceret og originalt bidragende til hele organisationen. Fx ved at eje din sårbarhed og ydmyghed, og på den måde skabe et åbent arbejdsmiljø. Eller ved at placere dig centralt i stedet for højt i hierarkiet, og bruge din sødme til at skabe gode relationer både internt og eksternt i organisationen.

Som ladycool leder ved du, at det du bidrager med, er vigtigt og værdifuldt, blot fordi du ved at det er vigtigt og værdifuldt – i gensidig respekt med din omverden. På den måde skaber du større resultater, fordi der ikke er rod på indre linjer. Og samtidig vil du blive afkodet som en leder, der er klar i dit formål.

Tid og sted

I bestiller workshoppen, så den passer ind i jeres kalender. Hvis I ikke har lokaler eller har brug for at komme ud af huset, kan jeg tilbyde lokaler og forplejning for en merpris. Adressen er i så fald: Ny Østergade 14-20, 1101 København K.

Workshoppen varer typisk kl. 9-16 inkl. en times frokost og få pauser undervejs.

Dagens program:

  • Introduktion til kønnet som en ressource, ladycool som værktøj og de tre kapitalformer
  • Modul 1: Jeg er elsket. Forstå hvorfor kvinder er særligt gode til relationer. Nyd det. Brug det. Og gør op med kvinders fem mest brugte løgne, som fx ”Nej, jeg er ikke sur!”
  • Modul 2: Jeg er fri. Lær at være i kontakt med din kreativitet og brug den fordomsfrit.
  • Modul 3: Jeg er smuk. Ej din skønhed, også den indre, og brug den aktivt til at brænde igennem.
  • Modul 4: Jeg er vigtig: Lev efter, at det du synes er vigtigt, er vigtigt - og opnå gensidig respekt. Kendskab til de fem vigtige kvindelige egenskaber: Central. Ydmyg. Hengiven. Sårbar. Sødme.
  • Din personlige strategi og handlingsplan for videre udvikling og implementering af ladycoolness i din hverdag, både overfor dine medarbejdere, i resten af organisationen og i dit privatliv.

Hvad koster det?

Workshoppen fås i 2 modeller: 

Workshop alene:

Jeres investering er kr. 69.900 ex. moms og transport (og evt. overnatning) for 12 deltagere. For hver deltager ekstra betales der kr. 5.000 ex. moms per deltager. Inklusive alle materialer.

Workshop inklusive personlig sparring med Emilia van Hauen før og efter workshoppen:

  • 1 times personlig coaching hos Emilia van Hauen som forberedelse til workshoppen. Vi afdækker de områder hos dig, hvor du føler dig svagest og gerne vil udvikle, og vi lægger sammen en plan for, hvordan du kan få mest muligt ud af workshoppen.
  • 1 times personlig coaching hos Emilia van Hauen efter workshoppen, hvor vi sammen lægger en detaljeret plan hvordan du skal arbejde videre med dig selv og dine mål.

Jeres investering per person for coaching: kr. 4.000 ex moms. (Coaching afholdes på Ny Østergade 14-20, ellers over skype-kald.)

Kontakt mig for booking af workshoppen

Tilmeld dig til workshoppen

- og husk at der kun er plads til 12 kvinder på hver workshop!

Navn*
E-mail*
Telefon*
Adresse*
Postnr/by*
Evt. besked*
 

Få mit nyhedsbrev

Tilmeld dig til mit nyhedsbrev og bliv opdateret med mine nye skriverier.

Book mig til foredrag

- lad mig kontakte dig omkring foredrag

Kontakt mig her


Emilia van Hauen  ·  Ny Østergade 14-20  ·  1101 København K  ·  Tlf. +45 2628 2618  ·  emilia@emiliavanhauen.dk

CVR NR 21 31 56 05  ·  Konto: Spar Nord Bank  ·  Reg nr. 9102  ·  Konto 457 5474 387

Dudal Webdesign