Hvad ved du om dine kunders
konflikter og længsler?

For det er lige her at din forretning findes!

Og hvad det er for konflikter og længsler de har, er præcis hvad jeg kan hjælpe dig med at finde frem til!

Det der inderst inde driver os alle er nemlig at få balance i vores liv mellem en hverdag, der både skal nydes og klares, og at få opfyldt de længsler vi møder i os selv.

Om det at få et nyt køkken, en ny uddannelse, et nyt ægteskab (ikke nødvendigvis med en ny partner ), en ny vane, et nyt medlemskab, en ny personlighed (!) eller 30 minutter mere tid til dig selv – det er underordnet.

For dig handler det i bund og grund om kunsten at møde dine kunder lige der, hvor de selv er! Hvordan det giver sig udtryk som helt konkrete spørgsmål, der har drevet de opgaver, som jeg har løst den seneste tid, kan du se nedenfor.

Hvordan skal man tale til mænd, så de får lyst til at drikke kaloriefattig cola?

Hvad er vigtigst at have med, når du lancerer en ny boligportal?

Hvilken værdi ligger der i et etableret foreningsnavn?
Og skal det ændres, fordi tiden ændrer sig?

Hvad er det med kvinder og sko?
Og hvordan kan man lave et troværdigt univers, hvor kærligheden til sko styrer?

Hvad skal du hedde, hvis du gerne vil have folk ramt af ulykker i tale?

Hvad skal et magasin for psykologi til almindelige mennesker indeholde?

Men det går videre end det! For det handler om løse en af disse 4 essentielle udfordringer, som kan holde (næsten) alle ledere vågne om natten:

Har jeg fat i den rigtige målgruppe?

Har jeg de rigtige produkter og ydelser?

Har jeg de rigtige budskaber?

Har jeg den rigtige markedsstrategi?

Rigtig forstået som det, der passer bedst til den tid og det samfund, som vi alle lever i lige nu og nogle år ud i fremtiden. Udfordringen for de fleste ledere er nemlig at have tid og ressourcer til - hurtigt nok - at fremskaffe de nødvendige indsigter og den konkrete viden om deres kunder og markedet.

Jeg kan give dig de nødvendige indsigter for at du kan svare på de 4 spørgsmål. Du får hurtigt et sikkert grundlag til at kunne tage de rigtige – langsigtede – beslutninger i forhold til strategien og målsætningerne. Og du kan ligeledes få en sikker validering af din eksisterende strategi, samt sparring på udvikling af en ny og mere tidssvarende, hvis det er nødvendigt.

Helt enkelt handler det om at forstå det moderne menneskes konflikter og længsler og hvad der skal til for at de bliver løst og forløst. De virksomheder, organisationer, ledere og produkter, der er i stand til at gøre det, er også dem, der løber med det moderne individs penge, opmærksomhed og loyalitet.

Hvor galt det kan gå, når man ikke tager tidens tendenser seriøst – og dermed det moderne menneskes skiftende konflikter og længsler, og dermed vilkår og behov - har vi flere ikoniske eksempler på. Bla. fra både musikbranchen og mobiltelefonmarkedet. Og det gælder naturligvis om ikke selv at ende her!

”Vi har arbejdet sammen med Emilia van Hauen på Coke Zero, hvor vi hurtigt skulle tilegne os viden omkring mandlige og kvindelige idealer, samt få et hurtigt indblik i de tendenser, der tegner vores kønsroller. Vi ville sikre os, at vores strategi og platform havde værdi og aspiration for målgruppen. Samarbejdet var enormt værdifuldt og gav os nyttig viden og afgørende validering med en hastighed vi aldrig selv ville kunne præstere.”

Carsten Bülow, COO, Uncle Grey

SOCIOLOGI + KULTUR + ØKONOMI + AFSÆTNING + KOMMUNIKATION + BESTYRELSESNIVEAU

Mit særkende og dermed din styrke er, at jeg kombinerer kultursociologien med min økonomiske, afsætnings- og bestyrelsesmæssige uddannelse og erfaring. Dertil skal lægges 20 års erfaring med interviews og samfundskommentering i form af bøger, kronikker, tv- og radiooptræden mm, der tilsammen giver en stærk profil i strategisk kommunikation.

Evnen til at operationalisere tidsånden i kombination med en stærk faglig intuition, der skaber sociale mønstre, hvor andre ser statistik, giver dig yderligere den nødvendige indsigt til at sikre din strategi mht målgrupper, koncepter og budskaber. Alt i alt betyder det, at du får et 360 graders udsyn på opgaven.

Vi var i en situation, hvor vi ønskede at undersøge om vi havde brug for at ændre vores navn, så det henvender sig til den brede målgruppe, som potentielt kan blive medlem af Ældre Sagen. Og hvor vi ved, at nogle – især blandt den yngre del af vores primære målgruppe – ikke identificerer sig selv som værende ældre, og dermed ikke umiddelbart ser den personlige relevans i et medlemskab. Vi bad Emilia van Hauen give en vurdering af vores problemstilling - og fik input til vores  strategi, der bla. omfattede nye muligheder overfor målgrupperne, og ikke mindst strategiske overvejelser omkring kommunikation og budskaber. Emilia udfordrede os på en række områder. Vi var meget glade for samarbejdet og valgte at beholde vores navn.

Torben Schack, Afdelingschef, Ældre Sagen

JEG TILBYDER SESSIONS OG RÅDGIVNING

Med fokus på det moderne menneske som forbruger, borger eller medlem:

EKSPERTVIDEN 

  • Hvem er og hvilke behov har det moderne menneske?
  • Hvilke vilkår og værdier styrer hans og hendes beslutninger og adfærd?
  • Hvilke konflikter dominerer deres liv?
  • Hvad længes de efter?
  • Speciale: Identitet, livsformer & livsfaser, køn, fællesskaber, mode & æstetik og generation YZ

UDVIKLING & VALIDERING AF

  • Koncepter
  • Målgrupper
  • Budskaber
  • Briefs til reklamebureauer
  • Analyser
  • Navneprocesser

TESTGRUPPER, EKSPERTPANELER, FELTSTUDIER

  • Testgrupper
  • Ekspertgrupper
  • Interne vidensgrupper (workshops)
  • Særlige feltstudier 

TRENDSESSIONS & INSPIRATIONSFOREDRAG

  • Trendsessions om aktuelle/udvalgte samfunds- og forbrugertendenser
  • Inspirationsforedrag til strategidage og deltagelse
  • Præsentationer på møder overfor jeres kunder/interessenter

ANALYSEMODELLEN VIVA

Gør tidsånden konkret og brugbar for din organisation

Igennem flere år har jeg arbejdet på at udvikle en enkel model, som på en overskuelig og hurtig måde, kan konkretisere tidsånden, så den bliver operationel. Jeg er kommet frem til, at der er 4 elementer, der er helt afgørende for at skabe en tidsånd – og ikke mindst de mennesker, der lever i den og med den. Og til tider også selv er med til at skabe den. De fire elementer er:

 - 32,4 KB 

VILKÅR:

  • Det der er
  • Hvilke omstændigheder lever vi under og med
  • Fokus på fakta og statistik

IDEALER:

  • Det vi vil
  • Hvad vi stræber efter
  • Hvilke fænomener, temaer og emner er oppe i tiden

VÆRDIER:

  • Det vi er
  • Hvad vi motiveres af og synes er vigtigt
  • Politiske dagsordner, debatter, kulturindslag mm.

ADFÆRD:

  • Det vi gør
  • Virkeligheden – der ikke altid er politisk korrekt!
  • Fakta
  • Statistik
  • Trendsettere

For at konkretisere de store linjer ind til det enkelte menneske, sætter jeg herefter fokus på vores bidrag, relationer, konflikter og ikke mindst vores længsler. De fire områder er helt afgørende for at forstå, hvad der driver det enkelte menneske – og dermed hele samfundet. Derigennem får du også en direkte adgang til dem og deres forbrug. I alt fra konkrete produkter (fx det sædvanlige vaskepuler) og ydelser (fx forsikring eller rejser) til deres livsform (egofestere eller guruister måske?) og holdning til arbejde, familie og fællesskaber. 

VIVA-modellens output kan ske som fx en præsentation eller en rapport, som baserer sig på analyser, opgave-relateret research, bearbejdning af indsigterne og data til enten nye begreber, en ny model, en ny kommunikations- eller målgruppestrategi. Det hele opsummeres til sidst i en handlingsplan, eller som minimum et oplæg til en videre plan. Fælles for alle elementerne i rapporten/præsentationen er, at jeg bygger bro mellem den konkrete opgave og den aktuelle tidsånd, så perspektiveringen er på plads.

Du kan læse mere om nogle af elementerne i VIVA-modellen, dengang den hed IVAN-modellen (!) i denne artikel jeg skrev til PEJ-gruppen

Læs mere her

PTU – Livet efter ulykken. En forening for polio- og ulykkespatienter

”Vi havde gennem lang tid ønsket at kunne kommunikere klarere over for vores hovedmålgrupper: Hvem vi er og hvad vi kan. Det var i den forbindelse afgørende for os at få et navn, der fokuserer på modtagerne frem for os selv. Og også et navn, der frembringer de rigtige associationer hos modtagerne. Den proces hjalp Emilia os med. Den indebar workshops med eksterne kommunikationsfolk, som ikke nødvendigvis havde et kendskab til PTU, samt en intern workshop, hvor de forskellige fagfolk blev guidet igennem en proces. Det blev til korte og præcise workshops der hurtigt fik deltagerne ind på kerneområdet, og hvor deltagerne fik et kendskab til de udfordringer, vi stod overfor. I løbet af kort tid havde vi brugbare navne, vi bar videre til et reklamebureau. En proces der var meget værdifuld for vores videre arbejde.”

Philip Rendtorff, adm. dir., PTU – Livet efter ulykken.

METODE

Min baggrund som cand.scient.soc, HD(A), IAA, CBS Bestyrelsesuddannelse og coach giver mig en grundlæggende faglig ballast, som skaber baggrunden for at kunne operationalisere tidsånden. Igennem 20 år har jeg opbygget en stærk faglig intuition, bla. ved brug af en metode, der kaldes bricolage; en kvalitativ metode der benytter sig af alt, der kan give viden om emnet. Det betyder alt fra fx akademiske rapporter, film, kulturoplevelser til møder med mennesker og feltstudier af særlige subkulturer mm; formålet er at sikre det bredest mulige udsyn, så man kvalificerer den viden, man bruger til at definere en endelig konklusion ud fra.

Det betyder, at jeg løbende siden 1995 har indsamlet viden og oplysninger om det moderne menneske og samfund, og det er denne konstant opdateret vidensbank, som jeg trækker på, når jeg starter en opgave op. Hver opgave bliver derefter suppleret med særlig viden om det felt, som er i fokus i den opgældende opgave. Samlet set giver det dig en unik indsigt i din målgruppe og markedssituation, som rækker langt udover data og konkrete undersøgelser.

Den måde jeg arbejder på kan kort beskrives som en proces, der ser sådan ud:

Intuition ❯ Definition ❯ Information

Hvor Intuition er min faglige viden i kombination med research på det særskilte emne, som er aktuelt. Definition er min syntese af den generelle viden jeg har om tidens tendenser og den særlige opgave, som er aktuel. I denne del af processen er målet at skabe nye begreber og modeller, som bedst forklarer problemstillingen og skaber mulighed for beslutninger og handling. Og Information er det endelige resultat i form af et koncept, et produkt, en kommunikationsstrategi, en rapport, et foredrag eller hvad der nu er mest relevant.


PROCESSEN

Alle processer er i sagens natur individuelle. Mit hovedfokus er at give jer så meget information og engagement som muligt - med den mindst mulige belastning af jer som organisation! Projektstyringen ligger altså suverænt hos mig – hvis man foretrækker det.

  • Indledende møde(r): Briefing og definition af problemstilling
  • EvH leverer en køreplan med tid, opgaver, personale og ressourceforbrug
  • EvH og partnere gennemfører analyser/interviews/workshops mm og inddrager nøglepersoner
  • EvH og partnere udarbejder rapport
  • Debriefing ved EvH og evt. partnere
  • Afrunding eller videre forløb aftales
     

KUNDER

Jeg har løst opgaver for bla:

  • Anew / New-bizz kunde
  • Magasinet Psykologi / Ny strategi
  • Nykredit / Ny boligkundeportal
  • Skoringen / 727 / Kvinders forhold til sko og oplæg til koncept
  • Coke Zero / Uncle Grey: Opgaven var at finde frem til et koncept der kunne få mænd til at drikke diet-coke. Gennem indsigter i mænds værdier og længsler efter at være ”en rigtig mand” i en moderne verden, udarbejdede vi en kommunikationsplatform, der skabte grunden for at lave et kreativt oplæg.
  • Navneproces og målgruppestrategi for Ældresagen
  • Navneproces for PTU.
     

EMILIA VAN HAUEN

Cand.scient.soc (KU), HD(A), IAA, CBS Bestyrelsesuddannelse (bestået med udmærkelse). Er en af landets mest citerede sociologer, når det gælder den aktuelle tidsånd og moderne menneskers livsvilkår. Forfatter til fem bøger, hvoraf de to sidste er bestsellere. Bestyrelsesmedlem i Messecenter Herning og Danbolig/Niels Hald.

Se mere her
 

EXCELLENS

Hvordan kan du sikre dig, at jeg har fingeren på pulsen? Her har du en oversigt over de tendenser og fænomener, som jeg har behandlet siden 1995.

Gå til Excellens

 - 29,5 KB

Få mit nyhedsbrev

Tilmeld dig til mit nyhedsbrev og bliv opdateret med mine nye skriverier.

Book mig til foredrag

- lad mig kontakte dig omkring foredrag

Kontakt mig her


Emilia van Hauen  ·  Ny Østergade 14-20  ·  1101 København K  ·  Tlf. +45 2628 2618  ·  emilia@emiliavanhauen.dk

CVR NR 21 31 56 05  ·  Konto: Spar Nord Bank  ·  Reg nr. 9102  ·  Konto 457 5474 387

Dudal Webdesign