Min bog Farvel egofest. Og goddag til formål og fællesskaber udkom i marts 2009 – og er mere aktuel end nogensinde! For vi arbejder og lever nemlig mere og mere, som beskrevet i bogen – med de udfordringer og muligheder, som det giver. Foredraget har jeg holdt flere hundrede gange i alle afkroge af Danmark og for alle typer af mennesker – og hver gang er det en kæmpe fornøjelse at blive mødt med mange gode grin, ”aha’er” og ikke mindst opløftede deltagere, når den sidste slide er slukket. Jeg tror det rammer så bredt, fordi det taler til vores egen personlige situation – men på en måde, så vi forstår, hvordan vi indgår i den store sammenhæng. Og så er der mange underholdende historier undervejs, som jeg selv elsker at fortælle, fordi det giver os et godt indblik i hvilken verden vi liver i.

Nutiden og især fremtiden tilhører de organisationer, der kan få mennesker til at arbejde og skabe sammen på tværs af...alt! Fra hierarkier, fag og køn til erfaringer, uddannelse og alder. Og som tør have et klart formål, der rækker udover bundlinje og hverdag. Neo-tribale fællesskaber er den måde, som de fremtidssikrede organisationer arbejder sammen på, og kreativitet hos den enkelte og i gruppen er det bærende element, hvis vi skal klare os godt i en kompleks tidsalder, der er præget af hård konkurrence.

Med andre ord handler det om samskabelse (eller co-creation, som det oprindeligt hedder). Hvordan I kan få fordel af disse nye vilkår er hvad Farvel egofest handler om. Find også ud af, hvorfor vi danskere har et stort forspring i det spil!

Dette foredrag fortæller på en underholdende og overskuelig måde, hvilke værdier og mål, der er på spil i dagens organisationer, og hvordan man kan bruge dem bedst muligt. Det vil også præsentere dig for de 4 livsformer (egofester, guruist, voksencool og co-creator) der er mest udbredt, og hvordan jeres organisation fordeler sig på dem, kan I teste gratis. Tag testen til højre.

Foredraget er baseret på min bestseller på Farvel Egofest. Og goddag til formål og fælleskaber, der foreløbig er kommet i 3. oplag. Det er fyldt med konkrete eksempler og vedkommende historier og inddrager altid deltagerne.

Forespørg på farvel egofest

Navn*
Telefon*
E-mail*
Dato og tidspunkt
Besked*
 

Få mit nyhedsbrev

Tilmeld dig til mit nyhedsbrev og bliv opdateret med mine nye skriverier.

Book mig til foredrag

- lad mig kontakte dig omkring foredrag

Kontakt mig her


Emilia van Hauen  ·  Ny Østergade 14-20  ·  1101 København K  ·  Tlf. +45 2628 2618  ·  emilia@emiliavanhauen.dk

CVR NR 21 31 56 05  ·  Konto: Spar Nord Bank  ·  Reg nr. 9102  ·  Konto 457 5474 387

Dudal Webdesign