Om kvinder, deres løgne og vejen til den frigørende sandhed
Vil du:
- Sætte dig fri af begrænsende løgne og stå stærkt, som den du er?
- Være med til at skabe et bedre socialt miljø – både på arbejdspladsen som hjemme?
- Vide hvad kvinder lyver om – og tjekke om de passer
med dine løgne?
- Finde din egen lyvetype: Princess Charming, Lady Tremaine,
Miss Happy eller Vita Donna?
- Kende til de hvide, grønne, gule, røde, blå og sorte løgne?
Så er dette foredrag noget for dig.
Kvinder lyver nemlig så det driver! Det viser flere undersøgelser. Men hvorfor lyver kvinder? Primært for at leve op til egne forventninger og for at få deres liv til at virke bedre end det faktisk er. Eller for at gøre sig selv ringere og dårligere, for ikke at jokke nogen over tæerne.
Vi mennesker ønsker på den ene side at være perfekte, for ikke at blive udstødt af fællesskabet, og derfor lyver vi os bedre end vi er. Men på den anden side ønsker vi også at få lov til at være menneskelige, og dermed fulde af fejl og mangler – og stadig være elsket!
Hvordan får man det dilemma til at gå op? Mange gør det ved at lyve – og desværre mest overfor sig selv. Men der er en vej ud: Fortæl sandheden om dig selv og gør dig – og alle andre! – fri at begrænsende idealer, værdier og normer om hvordan vi burde være, ved bare at være den du er.
Oplev et underholdende og frigørende foredrag om hvorfor vi kvinder er forbundet til løgn og begrænsende idealer. Og få tips til hvordan du gør dig fri af dem og er med til at skabe en bedre atmosfære inde i dig – og ude i verden!
Foredraget er for dig, der gerne vil blive klogere på hvorfor vi opfører os som vi gør, og især på hvordan du kan frigøre dig fra snærende idealer, værdier og normer. Det er også for dig, der vil være med til at skabe et bedre klima af glæde, tillid og frihed i de grupper, du er en del af.